BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm., om det notat om sanktionsmuligheder over for kommunerne om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitlig 45 min. bevægelse om dagen, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

20. februar 2020

Mulige reaktioner ved kommuners manglende regeloverholdelse/manglende

kvalitet i undervisningen i folkeskolen

Folkeskoleloven er en såkaldt rammelov, der udstikker rammer for folkeskolernes undervisning, som

det herefter er op til den enkelte kommune og folkeskole at udfylde efter lokale prioriteringer, ønsker

og behov. Driften af folkeskolen er således en kommunal opgave, og kommunalbestyrelsen har ansva-

ret herfor, jf. den kommunale styrelseslov og folkeskoleloven. Kommunerne og den enkelte folkeskole

har inden for lovens rammer en væsentlig grad af frihed til at tilrettelægge undervisningen med ud-

gangspunkt i de konkrete elevers forudsætninger og behov.

Børne- og Undervisningsministeriet har på ulovbestemt grundlag en generel forpligtelse til at følge med

i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen gene-

relt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (sektortilsyn). I det almindelige sektortilsyn ligger

ikke en pligt til at udøve et legalitetstilsyn, da denne opgave er en del af det kommunale tilsyn i forhold

til enkeltsager. Herudover er der et statsligt kvalitetstilsyn med undervisningen i folkeskolen, ligesom

ministeriet følger med i kommunernes og folkeskolernes overholdelse af reglerne om timetal. Det er det

kommunale tilsyn (Ankestyrelsen), der fører tilsyn med, at kommunerne og folkeskolerne overholder

folkeskoleloven (legalitetstilsynet).

I det følgende gennemgås hhv.:

1. Ministerens/ministeriets reaktionsmuligheder ved manglende regeloverholdelse

2. STUK’s kvalitetstilsyn med lav faglig kvalitet

3. Ankestyrelsens tilsyn ved manglende regeloverholdelse

Ad 1. Ministerens/ministeriets reaktionsmuligheder ved manglende regeloverhol-

delse

Nedenfor følger en oversigt over de reaktionsmuligheder, som ministeren og ministeriet har ved kom-

munernes manglende regeloverholdelse. Rækkefølgen for de forskellige reaktionsmuligheder kan variere

afhængig af den konkrete situation, ligesom det heller ikke vil være relevant at anvende samtlige trin i

alle tilfælde.

Ministerens/ministeriets reaktionsmuligheder

Reaktion

1. Dialog/høring

Beskrivelse

Der kan være tale om, at ministeriet fx via henvendelser fra borgere el-

ler interessenter m.v. bliver gjort opmærksom på en eventuel mang-

lende regeloverholdelse i en bestemt kommune. Der kan også være

tale om situationer, hvor et af ministeriet gennemført kvalitets- eller te-

matisk tilsyn eller en evaluering af et regelsæt el.lign. har vist, at en eller

flere kommuner ikke overholder en eller flere regler. I sådanne tilfælde

vil første skridt være, at ministeriet tager kontakt til kommunen/kom-

munerne med anmodning om en udtalelse med henblik på oplysning

af sagen.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm., om det notat om sanktionsmuligheder over for kommunerne om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitlig 45 min. bevægelse om dagen, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

20. februar 2020

Ministeriet vil typisk efterfølgende vejlede om gældende regel(er) samt

oplyse, at ministeriet forventer, at kommunen herefter følger reglerne.

Hvis der ikke er tale om en konkret kommune, vil der også kunne vej-

ledes om gældende regler via ministeriets hjemmeside eller via nyheds-

breve. Der kan også igangsættes en mere generel informations- og op-

lysningsindsats, der er målrettet relevante aktører i skolen, så en bre-

dere kreds bliver opmærksom på rettigheder og pligter. Langt de fleste

sager vil slutte her, da kommunerne i praksis efterfølgende vil over-

holde reglerne.

3. Hyrdebrev

Ministeriet kan vælge at indskærpe reglerne via et hyrdebrev til samt-

lige kommuner. Denne mulighed vil typisk blive anvendt i tilfælde,

hvor der tilsyneladende er tvivl om reglerne i mange/flere kommuner

4. Aftaler med kommu-

Der kan indgås aftaler med kommunerne om gennemførelse af initiati-

nerne om initiativer/indsat- ver eller indsatser på et givet område. Det kan fx aftales som led i den

ser på et givent område.

årlige aftale om kommunernes økonomi.

5. Løbende dataindsamling Der kan stilles krav om indberetninger fra kommunerne, både så kom-

munerne selv bliver opmærksomme på deres egen status, og så mini-

steriet får de nødvendige forudsætninger for at reagere over for kon-

krete kommuner. Dette gælder bl.a. elevernes planlagte undervisnings-

timetal, kommunernes kompetencedækningsgrad mv.

’Overholdelsessamtale’

En kommune kan fx sideløbende med ministeriets vejledning eller ud-

sendelse af hyrdebrev blive indkaldt til en

’overholdelsessamtale’,

hvor

det indskærpes, at kommunen forventes at overholde gældende regler.

Dette kan ske på både politisk niveau og embedsmandsniveau.

7. Offentliggørelse af nyhe- Der kan ske offentliggørelse af resultaterne fra dataindsamlinger eller

der

tilsyn, fx hvor en eller flere kommuner er pålagt at udarbejde en hand-

lingsplan som led i STUK’s kvalitetstilsyn, eller at en sag har givet an-

ledning til, at der er rettet henvendelse til Ankestyrelsen. Der vil også

kunne udsendes nyheder, når der foreligger en udtalelse fra Ankesty-

relsen.

8. Ankestyrelsens tilsyn

Hvis kommunen ikke har til hensigt at rette ind/ikke er enig i ministe-

riets fortolkning af reglerne, kan ministeriet rette henvendelse til Anke-

styrelsen med anmodning om, at de starter et tilsyn (Ankestyrelsen fø-

rer tilsyn med kommunernes overholdelse af lovgivningen).

9. Ændringer af lovgivnin-

Rammerne kan ændres, så kommunernes muligheder for at fastholde

gen

den aktuelle praksis begrænses, og kommunernes pligter træder tydeli-

gere frem.

2. Vejledning og/eller op-

lysningskampagne

Se særskilt oversigt over Ankestyrelsens tilsyns reaktionsmuligheder

Børne- og Undervisningsministeriet

20. februar 2020

Ad 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK’s) kvalitetstilsyn

Kommunalbestyrelsen har som skoleejer ansvaret for kommunens folkeskoler og skal bl.a. sikre, at un-

dervisningen på de lokale folkeskoler har den nødvendige kvalitet. Styrelsen for Undervisning og Kvali-

tet (STUK) varetager det statslige kvalitetstilsyn med undervisningen i folkeskolen. STUK udgør via de-

legation således ministeriets organisatoriske ramme for ministeriets arbejde med viden om kvalitet, evi-

dens og effektfulde metoder og med at bruge den viden til at sikre kvalitetsudviklingen på skoler og in-

stitutioner bedst muligt, både når det sker med rent understøttende indsatser, og når det sker i en til-

synsmæssig sammenhæng. Det samme gælder i forhold til den fagligt-pædagogiske kvalitetsudvikling og

i forhold til at sikre en effektiv og økonomisk forsvarlig institutionsdrift, så midlerne først og fremmest

anvendes til kerneopgaven, nemlig undervisning.

Kvalitetstilsynet har til formål at identificere skoler med vedvarende kvalitetsmæssige udfordringer og at

give kommunalbestyrelsen det bedst mulige grundlag for at arbejde med og forbedre den enkelte folke-

skoles resultater.

STUK’s kvalitetstilsyn

Reaktion

1. Årlig landsdækkende

screening af skolernes resul-

tater

2. Udvælgelse af skoler til

tilsyn

3. Dialog med ansvarlig

kommune

Beskrivelse

STUK følger kvaliteten af undervisningen i folkeskolen via årlige

landsdækkende screeninger af skolernes resultater.

Udvælgelsen af skoler til tilsyn tager udgangspunkt i de skoler, der

over en flerårig periode har dårlige resultater.

STUK gennemfører en nærmere undersøgelse af skoler med tegn på

vedvarende kvalitetsmæssige udfordringer. STUK kan på den bag-

grund indlede en dialog med den ansvarlige kommunalbestyrelse om

de udfordringer, som screeningen har vist.

En kommune med vedvarende dårlig kvalitet på en eller flere af kom-

munens skoler gives herefter i praksis 12 måneder til at arbejde med at

forbedre skolens/skolernes resultater. Hvis kommunen herefter ikke

har taget de nødvendige initiativer til at forbedre kvaliteten af under-

visningen på skolen/skolerne, kan ministeren pålægge kommunalbe-

styrelsen at udarbejde en handlingsplan, der skal godkendes af ministe-

ren.

Ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som

ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af

ministeren godkendte handlingsplan. Ministeren kan også træffe be-

slutning om at nedlægge en folkeskole, hvis kommunalbestyrelsen ikke

er indstillet på at medvirke til at udarbejde en handlingsplan, som kan

godkendes af ministeriet.

4. Pålæg om handlingsplan

og/eller modtage rådgiv-

ning fra læringskonsulenter

5. Nedlæggelse af en folke-

skole

Børne- og Undervisningsministeriet

20. februar 2020

Ad 3. Ankestyrelsens tilsyn

Ankestyrelsen fører tilsyn med kommunernes overholdelse af lovgivningen. Ankestyrelsen beslutter

selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, fx hvis der modtages en klage.

Ankestyrelsens reaktionsmuligheder

Reaktion

1. Vejledende udtalelse

Beskrivelse

Ankestyrelsen kan afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af

kommunale dispositioner eller undladelser. Det er sjældent, at tilsynet

anvender de øvrige mulige sanktioner, da kommunerne i langt de fleste

tilfælde følger tilsynets udtalelse.

Tilsynet kan sætte kommunens beslutning ud af kraft, hvis den strider

mod loven. I særlige tilfælde kan tilsynet sætte beslutningen ud af kraft,

mens sagen bliver behandlet.

Medlemmerne af kommunalbestyrelsen kan pålægges tvangsbøder,

hvis de ikke gør, som de efter loven har pligt til. Det er de medlem-

mer, som er ansvarlige for undladelsen, der kan få tvangsbø-

den. Tvangsbøderne kan gives, indtil de sørger for, at kommunen

overholder lovgivningen. Tvangsbøder har således til formål at frem-

tvinge opfyldelsen af en handlepligt og kan ikke anvendes som en straf

for en eventuel konstateret overtrædelse af lovgivningen.

Tilsynet kan lægge sag an om erstatning mod de medlemmer af kom-

munalbestyrelsen, der har ansvar for et tab.

Tilsynet kan anlægge søgsmål om anerkendelse mod en kommunalbe-

styrelse, der har besluttet noget ulovligt. Det kan også ske, hvis besty-

relsen ikke har handlet, som det havde pligt til.

2. Sætte en ulovlig kommu-

nal beslutning ud af kraft

3. Tvangsbøder

4. Erstatning

5. Anerkendelsessøgsmål