BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om der kan være dynamiske effekter forbundet med nedsættelse af klasseloft i hhv. gymnasiet og folkeskolen, som det eksempelvis fremgår af Ceveas analysenotat Effekter af offentlige udgifter til uddannelse, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.:

E-mail:

www.stil.dk

CVR nr.:

Svar på spørgsmål 141 (Alm. del):

I brev af 20. december 2019 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj

(EL) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 141:

”Vil

ministeren oplyse, om ministeren anerkender, at der kan være dy-

namiske effekter forbundet med nedsættelse af klasseloft i hhv. gymnasi-

et og folkeskolen, som det eksempelvis fremgår af Ceveas analysenotat

”Effekter af offentlige udgifter til uddannelse”?”

Svar:

Ja, der kan være dynamiske effekter forbundet med en nedsættelse af

klasseloftet i hhv. gymnasier og folkeskolen, men de er til gengæld svære

at kvantificere.

Der er flere studier, der viser, at en sænkning af klassekvotienten i folke-

skolen giver eleverne bedre testresultater. I et amerikansk studie af effek-

terne af lavere klassekvotienter fra 2011 finder forfatterne således en

positiv sammenhæng mellem lavere klassekvotienter og elevernes testre-

sultater.

De finder dog ikke en signifikant sammenhæng mellem klasse-

kvotienter og løn som voksen.

Studiet fra 2011 er foretaget på baggrund af data fra Project STAR

, som

tænketanken Cevea også henviser til i deres analysenotat. Dette studie

illustrerer vanskelighederne med at påvise en sammenhæng imellem ef-

fekter på karakterer på kort sigt og arbejdsmarkedsresultater på længere

sigt.

28. februar 2020

Sags nr.:20/01273

Chetty, R., Friedman, J.N., Hilger, N., Saez, E., Schanzenbach, D.W. og Yagan, D.

(2011): How does your kindergarten classroom affect your earnings? Evidence from

project STAR, The Quarterly Journal of Economics, 126(4): 1593-1660.

Project STAR er et eksperiment i staten Tennessee i en periode i 1980'erne for elever i

børnehaveklasse og op til tredje klasse.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om der kan være dynamiske effekter forbundet med nedsættelse af klasseloft i hhv. gymnasiet og folkeskolen, som det eksempelvis fremgår af Ceveas analysenotat Effekter af offentlige udgifter til uddannelse, til børne- og undervisningsministeren

Et svensk studie fra 2012 baseret på en population, der gik i svensk

grundskole i 70’erne og 80’erne, undersøger effekterne ved en reduktion

af klassestørrelsen på fem elever. Den reducerede klassekvotient medfør-

te bedre prøveresultater i svensk, matematik og engelsk. Endvidere bely-

ser studiet også langsigtede effekter ved en reduceret klassestørrelse. Der

påvises en positiv effekt på lønnen, men ikke på uddannelsesniveauet

som voksen. Hele løneffekten er dog drevet af børn af forældre med en

høj lønindkomst (over median indkomst), mens børn af forældre med

lavindkomst ikke har en positiv løneffekt ved en lavere klassekvotient.

Alt i alt er der tegn på, at der er en positiv effekt på prøveresultaterne

ved afslutning af grundskolen ved en lavere klassekvotient i folkeskolen.

En højere eksamenskarakter øger imidlertid ikke i sig selv fx beskæftigel-

sen eller produktiviteten. Det er derfor afgørende, om en positiv effekt

på karaktererne af fx at reducere klassekvotienten afspejler et varigt løft i

elevens evner, som efterfølgende omsættes til en bedre arbejdsmarkeds-

tilknytning (evt. via videre uddannelse). Hvorvidt de bedre testresultater

efterfølgende medfører en samfundsøkonomisk gevinst i form af højere

beskæftigelse og produktivitet, kan Ceveas analyse ikke svare entydigt på,

og det er disse forhold, der er afgørende for dynamiske effekter i makro-

økonomiske beregninger.

I det omfang karakterløftet som følge af en reduktion i klassekvotienten

slår igennem på ændret uddannelsesadfærd blandt de berørte, vil denne

effekt blive medregnet i Finansministeriets fremskrivninger i takt med, at

den ændrede uddannelsesadfærd observeres.

I Finansministeriets fremskrivninger indregnes effekter på beskæftigelse

og produktivitet af et øget uddannelsesniveau i befolkningen, men der

vurderes ikke at være empirisk belæg for en generel kobling mellem ud-

dannelsesudgifter, karakterer i folkeskolen og efterfølgende effekter på

beskæftigelse og produktivitet.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil