Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2150402_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 138 (Alm. del):
I brev af 18. december 2019 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 138:
Vil ministeren redegøre for, hvad der i lande som Sverige, Norge, Tysk-
land, Frankrig, Holland og Storbritannien findes af obligatoriske under-
visningsindsatser for at modvirke antisemitisme og anden religiøst funde-
ret vold, herunder om der foregår obligatorisk undervisning om holo-
caust, og hvordan disse lande arbejder med at sikre, at børn og unge ikke
udvikler antisemitiske synspunkter eller anden religiøs intolerance og
manglende forståelse for og accept af religiøse mindretal?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet har indhentet bidrag fra de pågæl-
dende lande til brug for besvarelsen. Sverige har ikke svaret. Landene
gennemgås ét for ét nedenfor:
Norge
Norge har nationale læreplaner, som er relativt overordnede og beskri-
ver, hvad eleverne skal opnå i løbet af deres skoletid i hvert enkelt fag.
Det er obligatorisk at følge læreplanerne.
I samfundsfag skal eleverne kunne gøre rede for årsager til og konse-
kvenser af terrorhandlinger og folkedrab som holocaust og reflektere
over, hvorledes ekstreme holdninger og handlinger kan forebygges. Ele-
verne skal desuden lære om ligeværd og ligestilling og drøfte, hvordan
man kan forebygge fordomme, racisme og diskrimination.
Det norske undervisningsministerium driver hjemmesiden
www.dembra.no,
som støtter skoler og læreruddannelser i arbejdet med
forebyggelse af gruppefjendtlighed og udemokratiske holdninger. Dem-
bra står for ”Demokratisk beredskap mot rasisme og antisemittisme.”
Forebyggelsen sker gennem baggrundsstof, pædagogiske refleksioner og
17. februar 2020
Sags nr.:20/00814
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om, hvad der i lande som Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien findes af obligatoriske undervisningsindsatser for at modvirke antisemitisme og anden religiøst funderet vold, til børne- og undervisningsministeren
undervisningsmateriale til brug i skolen og læreruddannelsen. I Norge
lancerede man også en handleplan mod antisemitisme i 2016, som skulle
sætte fokus på hetz og fordomme.
Tyskland
Der er bred enighed blandt de tyske delstater om, at nationalsocialisme
og holocaust skal være en stor og essentiel del af curriculum i skolen.
Emnet bearbejdes fra mange vinkler og i mange fag såsom historie, sam-
fundsfag, religion og etik samt tysk litteratur. Skolerne opfordres til at
bruge mindedagen for holocaust til at rette særlig opmærksomhed mod
emne, ligesom der arrangeres ture til tidligere koncentrationslejre.
Alle delstater vedtog i 2016 en fælles deklaration om undervisning i jø-
disk historie, og der er udviklet særlige undervisningsmaterialer til under-
visning i jødedom i tyske skoler. Derudover har mange delstater udpeget
en kommissær med fokus på antisemitisme.
Alt undervisningsmateriale i Tyskland skal godkendes fra centralt hold
for at kunne anvendes i skolen. Undervisningsmateriale, der ikke er for-
eneligt med demokratiske værdier, godkendes ikke og kan således ikke
anvendes i skolerne. Derudover gennemgår Georg Eckert Instituttet,
som forsker i internationalt undervisningsmateriale, alt undervisningsma-
teriale med henblik på at undgå diskriminerende og antisemitisk materia-
le.
Frankrig
Frankrig har siden 2015 lanceret treårige nationale planer for bekæmpel-
se af racisme og antisemitisme. Den nuværende plan for 2018-2020 har
fokus på at bekæmpe racisme, antisemitisme og hadforbrydelser mod
LGBT+-personer, og arbejdet foregår i høj grad i uddannelsessystemet.
Det franske undervisningsministerium har i de sidste 60 år arrangeret en
årlig konkurrence mellem skoler på den dag, hvor landet mindes mod-
standsfolk. I 2018 deltog 47.300 elever. Derudover besøger mere end
100.000 elever årligt mindesmærker for holocaust i forbindelse med de-
res skolegang.
Eleverne møder undervisning i holocaust fra deres første år i skolen som
seksårige, og temaerne går igen gennem deres skoletid. Her undervises
eleverne både i holocaust, baggrunden for antisemitisme og Frankrigs
rolle i holocaust. Generel undervisning i intolerance og diskrimination
sker i fag som historie, mediefag, fransk, kunst, sprogfag og humanistiske
fag som litteratur og filosofi.
Holland
Holland ser uddannelse som et vigtigt redskab til at bekæmpe alle former
for diskrimination, herunder antisemitisme. Derfor promoveres værdier
2
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om, hvad der i lande som Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien findes af obligatoriske undervisningsindsatser for at modvirke antisemitisme og anden religiøst funderet vold, til børne- og undervisningsministeren
som demokrati, retsstatsprincipper, ytringsfrihed og bekæmpelse af dis-
krimination i det hollandske skolesystem.
Målene for faget historie kræver specifik opmærksomhed om holocaust
og Anden Verdenskrig. Målene er fastsat af det hollandske under-
visningsministerium og beskriver, hvad eleverne skal lære under deres
grundskoleuddannelse.
Storbritannien
Den britiske regering samarbejder med skoler om at udarbejde undervis-
ningsmaterialer til at støtte lærerne i deres undervisning i grundlæggende
britiske værdier og forberede børn og unge til at leve i et moderne og
mangfoldigt Storbritannien.
Undervisning i holocaust er en obligatorisk del af historieundervisningen,
når eleverne er 11-14 år. Lærerne har derudover mulighed for at undervi-
se i andre folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden. Derudover
skal skoler aktivt fremme britiske værdier som demokrati, retsstaten,
individuel frihed og gensidig respekt.
Den britiske regering finansierer en række projekter i relation til antise-
mitisme og holocaust, herunder studieture til Auschwitz-Birkenau og et
institut på University College London, som udvikler undervisningsmate-
riale til uddannelse i holocaust.
Den britiske regering har derudover oprettet en anti-ekstremisme hotline
sammen med en hjemmeside, hvor skolernes ansatte kan melde om tegn
på radikalisering og ekstremisme hos elever.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
3