BUU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 136: Spm. om omfanget af antisemitisk hærværk, chikane og mobning i Danmark i såvel undervisningssektoren som i samfundet generelt, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Hadforbrydelser i 2018

Bekymringssamtale

Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), Oktober 2019

BUU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 136: Spm. om omfanget af antisemitisk hærværk, chikane og mobning i Danmark i såvel undervisningssektoren som i samfundet generelt, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren

Resumé

Denne rapport udgør Rigspolitiets afrapportering vedrørende hadforbrydelser i 2018. Årsrapportens

datamateriale består af sager fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Rapporten beskriver politiets monitering af hadforbrydelsesområdet. Formålet med moniteringsordnin-

gen er at styrke politiets registrering af hadforbrydelser og løbende at have et overblik over antallet af

hadforbrydelser og deres fordeling på forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politi-

kredse m.v.

Årsrapporten viser følgende i forhold til antallet og fordelingen af hadforbrydelser i 2018:



I 2018 registrerede politiet 449 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som

hadforbrydelser.

Hadforbrydelserne i 2018 fandt særligt sted indenfor kriminalitetstyperne vold, trusler, hadeful-

de ytringer (straffelovens § 266 b) og hærværk.

Racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori i 2018 (260 sager).

Herefter fulgte religiøst motiverede hadforbrydelser (112 sager) og seksuelt orienterede had-

forbrydelser (74 sager) .



43 % (193 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2018 fandt sted på offentligt tilgængelige

steder, såsom på åben gade, i butikker eller i offentlige transportmidler.

20 % (89 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2018 fandt sted på internettet (særligt Fa-

cebook).

Ud af de 449 hadforbrydelsessager er der (på tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst sig-

telse i 84 sager mod i alt 101 personer. Ud af de 101 personer er 87 mænd og 14 kvinder. Den

kriminalitetstype, der er rejst flest sigtelser for, er hadefulde ytringer.



I de 449 hadforbrydelsessager er der registreret 236 ofre . Ud af disse ofre var 145 mænd og 91

kvinder.

Samlet set viser årsrapporten, at politiet i 2018 har behandlet en række forskellige former for hadforbry-

delser, hvilket bekræfter, at der er borgere i samfundet, som på baggrund af deres race, hudfarve, natio-

nale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk kan betragtes

som særligt udsatte for diskriminerende strafbare handlinger.

I tre sager var det ikke muligt at definere motivet.

Der er forskellige årsager til, at der ikke indgår personoplysninger fra alle 449 hadforbrydelsessager i denne opgørelse. Dels har

det i et antal sager ikke været muligt at afgøre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede, og dels er der et antal

sager, hvor forurettede er angivet som virksomheder, institutioner eller lignende.

Med kønsidentitet henvises der til den enkelte persons vedholdende indre og individuelle oplevelse af sit køn, hvilket måske ikke

svarer til det ved fødslen tildelte køn. Med kønsudtryk henvises der til måden, hvorpå man viser sit køn som mand eller kvinde,

f.eks. ved valg af tøj, frisure, make-up og tale. Hvor kønsidentitet drejer sig om, hvorledes kønnet opleves, drejer kønsudtryk sig

således om, hvorledes kønnet udtrykkes.

Rigspolitiet udbyder et efter- og videreuddannelsestilbud til politikredsenes medarbejdere med det for-

mål at sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i politikredsene i forhold til identificering og behandling

af hadforbrydelser.

Rigspolitiet fortsætter endvidere den allerede iværksatte dialog med en række væsentlige interessenter

på området. Denne indsats har blandt andet til formål at skabe tillid mellem politiet og udsatte grupper

med henblik på at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

Indhold

Resumé...............................................................................................................................................1

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Indledning ...............................................................................................................................4

Politiets monitering af hadforbrydelser .............................................................................5

Årsrapportens datagrundlag ...............................................................................................7

Hadforbrydelser i 2018 .........................................................................................................8

Antal .................................................................................................................................................................8

Geografisk fordeling ......................................................................................................................................9

Fordeling på måneder ............................................................................................................................... 10

Kriminalitetstype ........................................................................................................................................ 10

Motiv ............................................................................................................................................................. 12

Gerningssteder ............................................................................................................................................ 17

Gerningspersoner og ofre ................................................................................................. 23

Offerundersøgelser vedrørende hadforbrydelser i Danmark ..................................... 25

Aktuelle og fremtidige initiativer ...................................................................................... 26

Litteratur .......................................................................................................................................... 30

Indledning

Denne rapport udgør Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2018. Formålet med årsrap-

porten er at gøre viden om omfanget og karakteren af hadforbrydelser samt udviklingen i antallet af regi-

strerede hadforbrydelser i Danmark tilgængelig for offentligheden. Herudover beskrives politiets indsats

på hadforbrydelsesområdet i rapporten. Årsrapporten offentliggøres årligt efterfølgende det år, som den

enkelte rapport omhandler.

Det er Rigspolitiets fjerde årsrapport, idet Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for

hadforbrydelsesområdet fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Grundet en ændring i Rigspolitiets moniteringspraksis er data fra årsrapporterne vedrørende hadforbry-

delser registreret i 2017 og 2018 ikke direkte sammenlignelige med Rigspolitiets foregående årsrappor-

ter (se afsnit 3 vedrørende årsrapportens datagrundlag). Data fra Rigspolitiets årsrapport vedrørende

hadforbrydelser registreret i 2018 er sammenlignelig med data fra Rigspolitiets årsrapport vedrørende

hadforbrydelser registreret i 2017, da data til disse rapporter er indsamlet på baggrund af samme moni-

teringspraksis.

Politiets arbejde med hadforbrydelser baserer sig på en strafferetlig afgrænsning af hadforbrydelses-

begrebet

–

dvs. at en hadforbrydelse er et strafbart forhold, der har baggrund i gerningspersonens opfat-

telse af offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. En had-

forbrydelse består således af to elementer: En strafbar handling, samt det forhold, at der ligger et dis-

kriminerende udvælgelseselement (et såkaldt hadmotiv) til grund for den strafbare handling. Hadforbry-

delser ses typisk i sager vedrørende trusler, vold eller hærværk, men et hadmotiv kan også foreligge ved

andre former for strafbare forhold.

Strafbare forhold, der har baggrund i offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller

seksuelle orientering, kan være en overtrædelse af straffelovens § 266 b (hadefulde ytringer) eller lov

om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (racediskriminationsloven, der bl.a. kriminali-

serer nægtelse af adgang til diskotek på baggrund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,

tro eller seksuelle orientering).

Endvidere kan det ved straffelovsovertrædelser (f.eks. vold, trusler eller hærværk) og særlovsovertræ-

delser (f.eks. overtrædelse af ordensbekendtgørelsen) være relevant at anvende straffelovens § 81, nr. 6

(strafskærpelsesgrund), såfremt den kriminelle handling helt eller delvist har baggrund i andres etniske

oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Der kan læses mere om de nævnte bestemmelser og deres anvendelsesområde i Rigsadvokatmedde-

lelsen, afsnittet om hadforbrydelser, der findes på anklagemyndighedens hjemmeside (Rigsadvokaten

2019).

Politiet har et særligt fokus på at identificere, registrere og efterforske hadforbrydelser. Det skyldes dels,

at hadforbrydelser i særlig grad kan have en skadelig effekt for det enkelte offer, og dels at hadforbry-

delser kan have en skadelig effekt for hele den gruppe, offeret tilhører eller opfattes at tilhøre, da ger-

ningspersonen med sin forbrydelse sender et symbolsk signal om denne gruppes sårbarhed, mindre-

værd og manglende ret til anerkendelse.

Politiets monitering af hadforbrydelser

Rigspolitiet etablerede i 2015 en moniteringsordning på hadforbrydelsesområdet for at styrke politiets

indsats på området gennem indsamling af viden. Ordningen har til formål at styrke registreringen af had-

forbrydelser, således at der skabes et retvisende billede af antallet af hadforbrydelser og deres fordeling

på forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v. Den løbende monitering af

hadforbrydelsesområdet anvendes samtidig til at sikre kvalitet i politiets registrering og sikre fokus på

behandlingen af hadforbrydelser.

Moniteringsordningen indebærer, at hadforbrydelser registreres i politiets systemer via en række søge-

nøgler, som gør det muligt for politiet at anføre, at der skønnes at være et muligt hadmotiv i den pågæl-

dende sag. Søgenøglerne for hadforbrydelser påføres den enkelte sag, som samtidig kategoriseres ud

fra, om det kriminelle forholds motiv har været gerningspersonens

opfattelse

af offerets race, hudfarve,

nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk.

Søgenøglen kan påføres ved sagens oprettelse, f.eks. når et offer for en hadforbrydelse indgiver en an-

meldelse til politiet. Søgenøglen kan også tilknyttes sagen efterfølgende, hvilket f.eks. kan være rele-

vant, hvis den videre efterforskning af sagen viser, at en forbrydelse, der i første omgang ikke har været

anset for en hadforbrydelse, viser sig at være det. På samme måde kan søgenøglerne også fjernes i

forbindelse med politiets arbejde med sagen, hvis dét, man i første omgang opfattede som en had-

forbrydelse, viser sig ikke at være det.

Ved hjælp af hadforbrydelsessøgenøglerne kan der efterfølgende foretages specifikke dataudtræk for

denne sagstype på tværs af forskellige kriminalitetstyper som f.eks. vold, trusler og hærværk.

Alle anmeldelser til politiet registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Her oprettes anmeldel-

sen som en straffesag, hvis der er tale om, at et strafbart forhold er begået, og der ikke er tvivl om ger-

ningsindholdet. Herudover kan sagerne oprettes som hændelser eller undtagelsesvist og midlertidigt

som undersøgelsessager, hvis der ud fra de umiddelbart foreliggende oplysninger er tvivl om, hvorvidt

anmeldelsen vedrører et kriminelt forhold, eller der er tvivl om gerningsindholdet. Hændelserne og un-

dersøgelsessagerne skal efterfølgende konverteres til straffesager, hvis efterforskningen giver anledning

hertil. Både straffesager, hændelser og undersøgelsessager kan registreres som hadforbrydelser via

søgenøglerne.

Som det fremgår af figur 1, sondres der i moniteringen af hadforbrydelser mellem tre overordnede mo-

tivkategorier: Racistisk motiveret, religiøst motiveret og seksuelt orienteret. Herudover arbejdes der med

en række underkategorier, som giver en nærmere specificering af motivet.

Figur 1: Oversigt over motivkategorier

Kilde: Rigspolitiet.

Kategorien ”Seksuelt

orienterede hadforbrydelser” omfatter både hadforbrydelser rettet mod personer

med en bestemt seksualitet (f.eks. homoseksuelle og biseksuelle) og personer med en bestemt køns-

identitet eller et bestemt kønsudtryk (f.eks. transkønnede og transvestitter) .

For at sikre at relevante strafbare forhold efterforskes som en hadforbrydelse, er det afgørende, at poli-

tiet er opmærksom på, om der foreligger et hadmotiv i den sag, som behandles. Det er endvidere afgø-

rende, at sagerne registreres korrekt, så datakvaliteten sikres til brug for bl.a. analyser af omfanget og

karakteren af de hadforbrydelser, der anmeldes til politiet. Rigspolitiet udsendte derfor i 2015, som led i

implementeringen af moniteringsordningen, en vejledning til samtlige politikredse om, hvad der karakte-

riserer en hadforbrydelse, og hvordan man foretager korrekt registrering med søgenøgler på hadforbry-

delsesområdet.

På trods af, at der er etableret ensartede procedurer for registreringen af hadforbrydelser, ligger der fort-

sat en udfordring i at sikre, at alle relevante sager påføres en søgenøgle. Rigspolitiet foretager derfor en

løbende vurdering af moniteringsordningen med henblik på at kunne foretage ændringer, hvis det viser

sig nødvendigt. I nedenstående afsnit beskrives bl.a. en sådan ændring, som blev foretaget med virkning

fra 2017.

Der henvises til forarbejderne til straffelovens § 266 b.

Årsrapportens datagrundlag

Datamateriale

Årsrapporten baserer sig på sagsoplysninger indhentet ved datatræk fra politiets sagsstyringssystem

(POLSAS). Datamaterialet omfatter både sager, som borgere har anmeldt til politiet, og sager, som poli-

tiet har anmeldt på eget initiativ. Datatrækkene er foretaget løbende. Der er tale om dynamiske data

forstået på den måde, at alle sager ikke nødvendigvis har været færdigbehandlet på tidspunktet for da-

tatrækket, og at der derfor kan være sket ændringer efterfølgende . Med henblik på at fremsøge de sa-

ger, der på tidspunktet for datatrækket ikke er påført en søgenøgle, foretager Rigspolitiet også en søg-

ning på en række generelle søgeord relateret til hadforbrydelsesområdet i resuméfeltet (fritekstfelt i

politiets sagsstyringssytem) samt en søgning på alle sager vedrørende overtrædelse af straffelovens §

266 b.

Ændring i Rigspolitiets moniteringspraksis

Ultimo 2017 blev Rigspolitiet opmærksom på et antal sager, som kunne karakteriseres som hadforbry-

delsessager, men som ikke var påført en hadforbrydelsessøgenøgle, og som ikke kunne fremsøges ved

brug af de ovenfor nævnte generelle søgeord. Rigspolitiet besluttede derfor at udvide moniteringen med

en række supplerende specifikke søgeord. Med henblik på at sikre et så retvisende datasæt for 2017

som muligt, blev der derfor foretaget en søgning på disse specifikke søgeord for hele 2017, hvilket be-

tød, at det samlede antal hadforbrydelser for 2017, som blev inkluderet i datasættet, blev forøget. Den-

ne nye moniteringspraksis anvendes fortsat. Dette indebærer, at datagrundlaget vedrørende hadforbry-

delser registreret i 2017 og 2018 ikke er direkte sammenligneligt med de foregående år.

Rigspolitiet har på den baggrund igangsat en særskilt controlling af hadforbrydelsesområdet med hen-

blik på at sikre en mere ensartet og øget anvendelse af hadforbrydelsessøgenøglerne .

Identificering og kvalitetssikring af hadforbrydelsessager

Ved hjælp af hadforbrydelsessøgenøglerne, søgningerne i resuméfeltet samt fremsøgningen af alle §

266 b-sager, identificerer Rigspolitiet månedligt et antal sager. For at kvalitetssikre datagrundlaget for

rapporten har Rigspolitiet gennemgået hver enkelt sag og foretaget en konkret vurdering af, om sagen

bør kategoriseres som en hadforbrydelse. Hadmotivet er i mange tilfælde identificeret ved, at gernings-

personen har fremsat mundtlige eller skriftlige tilkendegivelser i forbindelse med det kriminelle forhold,

For eksempel kan efterforskningen af en given sag vise, at det, der først ansås som en hadforbrydelse, viste sig ikke at være det,

eller omvendt. Der kan også ske ændringer i sagskategorierne, således at undersøgelsessager senere konverteres til straffesager.

Det kan endvidere nævnes, at Rigspolitiet i september 2018 foretog en generel gennemgang og revidering af den samlede søge-

nøglestruktur i dansk politi med henblik på en forbedret anvendelse af søgenøglerne. Dette indebar en forenkling af strukturen og

en større brugervenlighed i søgenøglerne. I forbindelse med revisionen af søgenøglestrukturen følger der et controllingsspor, der

skal gøre det muligt for Rigspolitiet at følge med i, om søgenøglerne anvendes korrekt. Der er herudover blevet udpeget dataan-

svarlige medarbejdere i de 12 politikredse.

men der forekommer også sager, hvor der ikke foreligger en mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse. Der

er derfor også taget højde for, om for eksempel gerningsstedet eller gerningstidspunktet kan indikere et

hadmotiv .

Vurderingen af om der foreligger et hadmotiv i de enkelte sager, tager udgangspunkt i Rigspolitiets nati-

onale vejledning vedrørende registrering af hadforbrydelser og Rigsadvokatens retningslinjer vedrørende

hadforbrydelser (Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser), som indeholder eksempler på

indikationer for tilstedeværelsen af et hadmotiv i en given sag . Hver enkelt sag er vurderet ud fra de

foreliggende oplysninger i sagen, herunder den forurettedes egen beskrivelse af hændelsen, tilstedevæ-

relsen af relevante mundtlige tilkendegivelser, relevante forhold omkring gerningsstedets karakter samt

andre oplysninger, der kan indikere tilstedeværelsen eller fraværet af et hadmotiv. Rigspolitiet arbejder

ud fra et forsigtighedsprincip, der indebærer, at alle sager, hvor der foreligger en indikation af, at der kan

ligge et hadmotiv bag det strafbare forhold, medtages i moniteringen. Det vil sige, at der i forbindelse

med moniteringen ikke tages højde for, om det foreliggende bevismateriale i de enkelte sager er til-

strækkeligt til at kunne føre til sigtelse, tiltale eller domfældelse.

4.1

Hadforbrydelser i 2018

Antal

Der er i 2018 identificeret i alt 449 sager, der efter Rigspolitiets opfattelse kan kategoriseres som had-

forbrydelser, mens der er i 2017 blev registreret 446 hadforbrydelser, i 2016 blev der registreret 274

hadforbrydelser og i 2015 198 hadforbrydelser . Der har således ikke fundet en signifikant stigning sted

i antallet af registrerede hadforbrydelser fra 2017 til 2018.

Dette kunne for eksempel være tilfældet, hvis gerningen har fundet sted på en bar, der er kendt som et sted, der ofte frekventeres

af homoseksuelle, eller hvis gerningen har fundet sted i eller ved en religiøs bygning.

I Rigsadvokatmeddelelsen nævnes følgende indikationer for, at der foreligger et hadmotiv: 1. Mundtlige tilkendegivelser 2. Plaka-

ter, graffiti m.v. 3. Mistænktes tilhørsforhold/sympatier og 4. Forurettedes forhold m.v. eller gerningsstedet.

Den relativt store forskel på antallet af sager fra 2015 og 2016 til 2017 og 2018 skyldes som tidligere nævnt Rigspolitiets nye

moniteringspraksis.

4.2

Geografisk fordeling

Figur 2 viser, hvordan de 449 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på landets politikredse.

Figur 2: Registrerede hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 fordelt på politikredse

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

4.3

Fordeling på måneder

Figur 3 viser, hvordan de 449 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på årets 12 måneder.

Figur 3: Registrerede hadforbrydelser i 2018 fordelt på måneder

Kilde: Politiets sagstyringssystem (POLSAS)

Figuren viser, at størstedelen af de 449 registerede hadforbrydelsessager i 2018 fandt sted i sommer-

halvåret. I alt 62 % af sagerne (svarende til 281 sager) fandt sted i andet og tredje kvartal, mens 38 % af

sagerne (svarende til 168 sager) fandt sted i første og fjerde kvartal. Det er ikke muligt at give en entydig

forklaring på fordelingen på året, men det er vigtigt at nævne, at der er tale om relativt små tal, hvorfor

det ikke er muligt at påvise, om denne fordeling også ville gøre sig gældende, hvis det ukendte mørketal

(de ikke politianmeldte sager) blev indregnet.

4.4

Kriminalitetstype

Datamaterialet indeholder 225 hadforbrydelsessager, der er registreret på undersøgelsesnumre eller

som hændelser, hvilket f.eks. kan hænge sammen med, at der på tidspunktet for registrering har været

tvivl om gerningsindholdet, eller hvilken straffebestemmelse sagen kunne kategoriseres under. Dermed

er godt 50 % af alle de registrerede sager fra 2018 oprettet som undersøgelser eller hændelser. Som

tidligere nævnt kan sagerne dog efterfølgende være blevet konverteret til straffesager. De 225 sager

omfatter en lang række forskellige kriminalitetstyper og er derfor opgjort særskilt i tabel 1.

Tabel 1: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 registreret som hændelser eller

undersøgelser

Registrering

Undersøgelser

Hændelser

I alt

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

2015

2016

115

2017

156

214

2018

179

225

I 2018 udgjorde hadforbrydelser registreret som undersøgelser og hændelser 50 % af det samlede antal

sager, i 2017 udgjorde de 48 %, i 2016 udgjorde de 42 %, og i 2015 udgjorde de 41 %.

De resterende 224 hadforbrydelsessager fra 2018 er oprettet som straffesager.

Tabel 2 viser, hvordan de 224 hadforbrydelsessager i 2018, der er oprettet som straffesager, fordeler

sig på forskellige kriminalitetstyper.

Tabel 2: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 fordelt på kriminalitetstyper

Kriminalitetstype

Vold

Hærværk

Hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b)

Trusler

Røveri

Indbrud

Tyveri

Andre strafbare forhold

I alt

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

2015

117

2016

159

2017

232

2018

224

Opgørelsen viser, at den største sagskategori i 2018 er

hadefulde ytringer

med 30 % af sagerne. Ande-

len af hadefulde ytringer udgjorde i 2017 20 % af det samlede antal registrerede hadforbrydelser. I 2016

udgjorde de 35 %, og i 2015 udgjorde de 20 % . Hadefulde ytringer er den kriminalitetstype, der er ste-

get mest fra 2017 til 2018, idet antallet af sager registreret som hadefulde ytringer er steget med 20

sager. Hærværk er derimod den kriminalitetstype, der er faldet mest fra 2017 til 2018, idet antallet af

sager registreret som hærværk faldt med 32 sager.

Kategorien omfatter en række sager, der ikke falder under de øvrige kategorier, f.eks. sager vedrørende knivloven, brandstiftelse

og offentlig tilskyndelse til forbrydelse.

Da det samlede antal sager er forholdsvis beskedent, kan selv små udsving i de numeriske værdier føre til store procentvise

udsving.

4.5

Motiv

Et hadmotiv drejer sig om gerningspersonen opfattelse af offerets baggrund. Det er i den forbindelse

ikke afgørende, om offeret rent faktisk har den etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering m.v., som

gerningspersonen tillægger personen. Det afgørende er gerningspersonen subjektive opfattelse af offe-

rets baggrund, og at denne opfattelse har været motiverende for den strafbare handling. Tabel 3 viser,

hvordan de 198 hadforbrydelser i 2015, de 274 hadforbrydelser i 2016, de 446 hadforbrydelser i 2017

og de 449 hadforbrydelser i 2018 fordeler sig på motivkategorierne i politiets monitering, hvor hovedka-

tegorierne er: 1) racistisk motiverede, 2) religiøst motiverede og 3) seksuelt orienterede hadforbrydelser.

Indenfor de tre hovedkategorier skelnes der ydermere mellem en række underkategorier, som giver en

nærmere specificering af motivet bag hadforbrydelsen.

Tabel 3: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 fordelt på motivkategorier

Motiv

Racistisk motiveret

Underkategori

Nationalitet/etnicitet

Race/hudfarve

Øvrige racistisk motiveret

I alt

Religiøst motiveret

Islam

Jødedom

Kristendom

Øvrige trossamfund og menigheder

Hinduisme

Buddhisme

I alt

Seksuelt orienteret

Homoseksualitet

Transvestisme/Transkønnethed

Seksualitet i øvrigt

I alt

Ikke muligt at specificere

motiv

2015

104

198

2016

140

274

2017

103

223

142

446

2018

155

260

112

449

I alt

Alle motivkategorier

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Otte ud af de ni sager er rettet mod personer, der tilhører trosretningen Jehovas Vidner.

I Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2015

hed denne kategori ”Transvestisme”, men efter dialog

med LGBT

Danmark er Rigspolitiet blevet opmærksomme på,

at det er mere retvisende med den nuværende titel ”Transvestis-

me/Transkønnethed”.

I moniteringsordningen hedder søgenøglen dog fortsat ”Transvestisme”.

I et mindre antal sager i 2015 og 2016 har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet.

Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser, idet sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at der kan have været

tale om en hadforbrydelse.

Der er i 2018 fortsat registreret en overvægt af racistisk motiverede sager, den næststørste kategori er

religiøst motiverede sager, og den mindste kategori er dermed seksuelt orienterede sager.

Den underkategori, der har flest sager i 2018, er sager, der er motiveret af gerningspersonens opfattelse

af offerets race/hudfarve med 155 sager. Et fåtal - i alt 13 - af de racistisk motiverede hadforbrydelser

var rettet mod etniske danskere .

Racistisk motiverede hadforbrydelser

I alt 260 hadforbrydelser, dvs. over halvdelen af de sager, som er registreret af politiet i 2018, er raci-

stisk motiverede. Der er inden for denne kategori tale om et bredt udsnit af både de kriminalitetstyper,

som er mest fremtrædende i forbindelse med straffesagerne på hadforbrydelsesområdet, hvilket vil sige

vold, trusler, hærværk og hadefulde ytringer, men også andre typer af sager. Hadmotivet er i mange til-

fælde identificeret ved, at gerningspersonen har fremsat mundtlige eller skriftlige racistiske tilkendegi-

velser i forbindelse med det kriminelle forhold, f.eks. i forbindelse med et voldeligt overfald eller frem-

sættelse af en trussel (se eksemplerne på næste side).

Det er vigtigt at bemærke, at eksemplerne i tekstboksene på de følgende sider vedrører anmeldte sager.

Det er dermed ikke sager, hvor der nødvendigvis efterfølgende er rejst sigtelse eller tiltale eller sket

domfældelse. Eksemplerne i tekstboksene stammer fra datasættet, der ligger til grund for denne års-

rapport.

Gennemgangen af sagerne inden for motivkategorien

racistisk motiveret

har vist, at det i praksis er van-

skeligt at skelne mellem underkategorierne for de racistisk motiverede hadforbrydelser, dvs. afgøre om

det kriminelle forhold har haft baggrund i offerets nationalitet/etnicitet, race/hudfarve eller øvrige raci-

stiske bevæggrunde .

Denne optælling er foretaget på baggrund af en søgning i resuméfelterne. En manuel gennemgang af samtlige sager (449 sa-

ger) kan muligvis afdække flere sager rettet mod etniske danskere.

Denne kategori indeholder sager, hvor det er konstateret, at der har været et racistisk motiv, men hvor det ikke har været muligt

at definere motivet som omhandlende nationalitet/etnicitet eller race/hudfarve.

Eksempler på racistisk motiverede hadforbrydelser

Vold



Forurettede stod ved kassen for at betale, da en mand med sin indkøbsvogn flere gange bevidst

kørte hårdt ind i forurettedes ryg, hvorefter han udtalte

"Skrid hjem, hvor du kommer fra".



En person henvendte sig til forurettede og dennes tre måneder gamle barn samt tre andre kvin-

der på en legeplads. Personen sagde bl.a. til forurettede

"I lugter ligesom rotter"

samt

"I er ara-

bere".

Personen var meget aggressiv og truende. Personen gik helt tæt på forurettedes ansigt,

mens forurettede sad med sit barn i favnen. Personen spyttede forurettede fire gange i ansigtet.

Hadefulde ytringer



I forbindelsen med en sag om uberettiget videregivelse af billeder havde en person skrevet føl-

gende kommentar til et Facebook-opslag:

"Se en flok klamme perkere. Man kan jo kun krydse

fingre for, at dommeren for en gangs skyld tager sig sammen og smider jer ned i det år 1600 I

kommer fra, usle abekatte".

Som det også er blevet påpeget i Rigspolitiets tidligere årsrapporter vedrørende hadforbrydelser, har

flere studier vist, at der ses at være en sammenhæng mellem terrorhændelser og det efterfølgende an-

tal

af hadforbrydelser med racistisk og religiøst motiv, og at terrorhændelser kan fungere som ”trigger

events” for stigninger i forekomsten af hadforbrydelser (Williams & Pearson 2016, Williams & Burnap

2015). Eksempelvis viser en amerikansk undersøgelse en sammenhæng mellem terrorangrebet på

World Trade Center i 2001 og hadforbrydelser i USA, hvor hadforbrydelser rettet mod muslimer og ara-

bere steg drastisk i ugerne umiddelbart efter terrorhændelsen (King & Sutton 2014). Ligeledes viser et

engelsk studie, at antallet af hadforbrydelser rettet mod arabere og asiater i England steg voldsomt

umiddelbart efter terrorangrebet, der ramte USA i 2001, og igen efter terrorangrebet, der ramte London i

2005. I begge tilfælde faldt antallet af hadforbrydelser efter en periode, men var dog ét år efter terroran-

grebet i London stadig højere end før terrorangrebene (Hanes & Machin 2013).

Efter terrorangrebet i Manchester i maj 2017 skete der en fordobling i antallet af registrerede hadforbry-

delser i dagene umiddelbart efter angrebet i forhold til dagene umiddelbart op til angrebet (BBC News

2017). Også efter terrorangrebet i juni 2017 i London steg antallet af registrerede racistisk motiverede

hadforbrydelser i dagene umiddelbart efter angrebet (Independent 2017).

Religiøst motiverede hadforbrydelser

I alt 112 af de 449 registrerede hadforbrydelser i 2018 var religiøst motiverede hadforbrydelser. 56 % af

sagerne inden for denne kategori var rettet mod personer med muslimsk baggrund. Muslimer er således

den religiøse gruppe, der tegner sig som ofre for den største andel af de registrerede hadforbrydelses-

sager i 2018. Antallet af hadforbrydelser rettet mod muslimer udgjorde 47 % af de religiøst motiverede

hadforbrydelser i 2017, 64 % i 2016 og 68 % 2015. Det bemærkes i den sammenhæng, at islam udgør

den største religiøse minoritet i Danmark, hvorfor det er forventeligt, at politiet modtager forholdsvis flere

anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger.

Hadforbrydelser rettet mod personer med jødisk baggrund tegner sig med 26 sager for det næsthøjeste

antal af religiøst motiverede hadforbrydelser. Hadforbrydelser rettet mod personer med jødisk baggrund

udgør i 2018 23 % af det samlede antal religiøst motiverede sager. I 2017 udgjorde hadforbrydelser

rettet mod personer med jødisk baggrund 27 % af det samlede antal religiøst motiverede hadforbrydel-

ser, mens de i 2016 udgjorde 24 % og i 2015 22 %. Andelen af religiøst motiverede hadforbrydelser

rettet mod personer med jødisk baggrund ligger dermed nogenlunde stabilt i hele undersøgelsesperio-

den. Det Jødiske Samfund i Danmark udgiver årligt en rapport, hvori registrerede antisemitiske hændel-

ser i Danmark beskrives og analyseres. Rapporten bliver udarbejdet på baggrund af de anmeldelser,

som AKVAH

modtager. AKVAH registrerede i 2017 30 antisemitiske hændelser fordelt på kategorier-

ne overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, antisemitiske ytringer og anden chikane. De 30 regi-

strerede hændelser i 2017 er otte hændelser flere end i 2016, hvor AKVAH registrerede 22 antisemiti-

ske hændelser. AKVAH har fra 2013 til 2017 registreret et fald i antallet af antisemitiske hændelser fra

40-60 hændelser om året i 2013 og 2014 til 20-30 hændelser om året i 2015, 2016 og 2017. AKVAH

antager, at antallet af antisemitiske hadforbrydelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske jøder, af

frygt for antisemitisme, undgår at vise, at de er jødiske (Det Jødiske Samfund i Danmark 2018: 5-6).

Der blev i 2018 registreret 14 hadforbrydelser rettet mod kristne. Hadforbrydelser rettet mod kristne

udgjorde dermed i 2018 knapt 13 % af det samlede antal religiøst motiverede hadforbrydelser. I 2017

udgjorde hadforbrydelser rettet mod kristne 21 %, mens de i 2016 udgjorde 7 % og i 2015 8 % af det

samlede antal religiøst motiverede hadforbrydelser. 6 ud af de 14 sager vedrører tidligere muslimer, der

er konverteret til kristendom og som udsættes for hadforbrydelser på baggrund heraf.

Det Jødiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortlægning og Vidensdeling af Antisemitiske Hændelser.

Eksempler på religiøst motiverede hadforbrydelser

Hærværk



Anmelder, en ung kvindelig jøde, opdagede, at hendes bil var blevet udsat for hærværk. Der var

ridset et hagekors på motorhjelmen og en vandret ridse langs venstre side af bilen.

Trussel på livet



Anmelder, som er Jehovas Vidne, gik i et boligområde, hvor han blev kontaktet af en beboer, som

virkede noget truende. Beboeren sagde i en truende tone, at anmelder skulle forsvinde fra stedet,

ellers ville han smadre anmelders hoved, og han ville også hente sin hund og pudse den på an-

melder.

Seksuelt orienterede hadforbrydelser

62 ud af de 74 seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2018 var rettet mod homoseksuelle, men

der ses også flere eksempler på sager, der omhandler hadforbrydelser mod transpersoner.

En sammenligning med de to øvrige motivkategorier viser - ligesom i 2015, 2016 og 2017 - at der i de

seksuelt orienterede hadforbrydelsessager oftere er flere involverede gerningspersoner, end det er til-

fældet i de racistisk og religiøst motiverede hadforbrydelser. I 36 % af de registrerede hadforbrydelses-

sager, der er seksuelt orienteret, var der to eller flere gerningsmænd. Dette gør sig gældende i 10 % af

de racistisk motiverede sager og religiøst motiverede sager . Det bemærkes, at disse sammenligninger

er baseret på et forholdsvist lille antal sager, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forskellene kan være

udtryk for tilfældigheder. Dog er det fjerde år i træk, at denne fordeling viser sig.

I alle tre motivkategorier indgår der sager, hvor antallet af gerningsmænd er ukendt, og det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af

disse sager også kan omhandle to eller flere gerningsmænd.

Eksempler på seksuelt orienterede hadforbrydelser

Vold



Forurettede gik sammen med en ven, da en gruppe unge mænd rettede henvendelse til foruret-

tede ved at kalde ham

"faggot",

hvorefter de slog forurettede flere gange i ansigtet med knytte-

de hænder; med blå mærker og overfladiske sår til følge.



Forurettede, som i forbindelse med Copenhagen Pride var malet med regnbuens farver i ansig-

tet og medbringende et regnbuefarvet flag, blev spyttet i hovedet af sigtede, som også fratog

forurettede flaget og ødelagde det.

Trussel på livet



To forurettede blev truet med en hammer, imens der blev udtalt

"Jeg smadrer kraniet på jer"

"Klamme lebbe - du skal nok komme i helvede".

4.6

Gerningssteder

Tabel 4 viser hadforbrydelsernes fordeling på forskellige typer af gerningssteder. Opgørelsen tager ud-

gangspunkt i den gerningsstedsregistrering, som politiet foretager i hver enkelt sag ud fra en række for-

uddefinerede gerningsstedstyper . Disse gerningsstedstyper er herefter inddelt i seks overordnede

kategorier:

”Offentligt

tilgængelige steder”,

”Restaurant/beværtning/diskotek”, ”Privat

bolig”,

”Arbej-

de/uddannelse”,

”Internettet”

”Øvrige”

Et antal sager indeholder ikke oplysninger omkring gerningsstedet og er derfor kategoriseret som

”Ukendt”.

I de tilfælde, hvor politikredsens sagsbehandleren ikke har påsat sagen en gerningsstedstype, har Rigspolitiet ifm. moniteringen

påsat en gerningsstedstype.

I denne kategori er gerningsstedet eksempelvis et asylcenter, en institution, et værested eller en kirke eller kirkegård.

Tabel 4: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 fordelt på gerningsstedstyper

Gerningssted

Offentligt tilgængelige steder

Internettet

Arbejdsplads/uddannelsessted

Privat bolig

Restaurant/beværtning/diskotek

Øvrige

Ukendt

I alt

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

2015

198

2016

108

274

2017

174

446

2018

193

449

Ved fordelingen af hadforbrydelser på de forskellige gerningsstedstyper er det særligt værd at bemær-

ke, at internettet er det andet hyppigst forekommende gerningssted både i 2015, 2016 og 2018 og det

tredje hyppigst forekommende gerningssted i 2017. I 2015 og 2016 udgjorde hadforbrydelser på inter-

nettet ca. 22 % af det samlede antal hadforbrydelsessager, mens tallet i 2017 lå på 16 %. I 2018 ud-

gjorde hadforbrydelser på internettet 20 % af det samlede antal hadforbrydelsesssager.

Hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder

I alt 193 af de 449 registrerede hadforbrydelser i 2018 blev begået på offentligt tilgængelige steder.

Denne kategori omfatter 99 forhold, som er begået på åben gade og 94 forhold, som er begået på andre

offentlige steder, såsom rastepladser, parker, supermarkeder, svømmehaller og transportmidler. 111 af

de hadforbrydelsessager, hvor gerningsstedet er et offentligt tilgængelige sted, drejer sig om racistisk

motiverede sager, 37 drejer sig om religiøst motiverede sager, og 44 drejer sig om seksuelt orienterede

sager. I én sag har det ikke været muligt at fastslå motivkategorien. Størstedelen af sagerne omhandler

hændelser (85 sager) eller vold (33 sager). Herudover vedrører sagerne blandt andet hærværk, trusler

og hadefulde ytringer.

Kategorien

”Restaurant/beværtning/diskotek” kan også siges

at vedrøre hadforbrydelser på offentligt

tilgængelige steder, men er her opgjort særskilt, fordi den i høj grad omfatter hadforbrydelser i nattelivet.

Eksempler på hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder

Vold



Forurettede blev tildelt flere slag i ansigtet og på kroppen samt sparket på højre ben. Foruret-

tede blev i den forbindelse kaldt

"flygtningemand"

"fucking syriske dreng".

Forurettede kun-

ne genkende flere af gerningspersonerne fra byen. Der var omkring otte personer, som over-

faldt ham, men der var ca. 10-11 personer tilstede under overfaldet.

Trussel på livet



Forurettede stod og ventede på en bus, da tre mænd umotiveret gik hen til hende. De tre

mænd kaldte hende

”nigger”,

hældte en øl ud over hende og udtalte, at de ville slå hende ihjel.



Forurettede gik ad et stisystem mod sin bopæl, og idet han passerede et fælleshus, råbte en

person

"æv æv, dig der bøsserøv"

til ham. Forurettede svarede tilbage og sagde

"Ti nu stille",

hvilket fik personen til at råbe en række skældsord og afslutningsvis råbe

"du kan komme over

til mig, så vil jeg dræbe dig".

Forurettede forlod stedet herefter. Forurettede oplyste til politiet,

at han er homoseksuel, og at han de sidste måneder havde oplevet flere tilfælde, hvor han var

blevet forulempet verbalt på grund af sin seksualitet af samme person.

Hadforbrydelser på internettet

Internettet er med 89 af de i alt 449 sager den andenstørste gerningsstedskategori. Politiet har i de se-

nere år haft særlig opmærksomhed på betydningen af den teknologiske udvikling, den udbredte brug af

sociale medier og den generelle stigning i it-brugere i forhold til kriminalitetsudviklingen (Rigspolitiet

2016).

Ud af de 89 sager, hvor gerningsstedet er registreret som internettet, drejer 52 sager sig om racistisk

motiverede sager, 31 drejer sig om religiøst motiverede sager, og fem drejer sig om seksuelt orienterede

sager. I én sag var det ikke muligt at fastslå motivet. Størstedelen af sagerne omhandler hadefulde yt-

ringer (24 sager).

I et norsk studie, der omhandler udviklingen inden for højreekstremisme i Norge, berøres blandt andet

hadefulde ytringer på internettet. I studiet konkluderes det, at arenaerne for ekstremistisk aktivisme i høj

grad er flyttet fra det fysiske rum til internettet, blandt andet i form af sociale medier, blogs og hjemme-

sider. I studiet nævnes det, hvordan denne ændring har medført både positive og negative konsekven-

ser. På den postive side medfører den øgede ageren på internettet, at der bliver færre muligheder for

fysiske og voldelige sammenstød mellem meningsmodstandere, mens den øgede ageren på internettet

på den negative side betyder, at tærsklen for at fremsætte hadefulde ytringer er blevet lavere, og at det

sandsynligvis har været med til at øge antallet af hadefulde ytringer på internettet markant. Derudover

påpeges det i studiet, at en negativ konsekvens ved den øgede onlineaktivitet er, at aktivismen ikke

længere er knyttet til specifikke geografiske steder, hvor der ofte findes lokale forebyggelsestiltag. Der-

med er det en risiko, at de personer, der ytrer sig hadefuldt på internettet, ikke opdages (Bjørgo 2018:

30 - 33).

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2017

rapporten ”Hadefulde ytringer

i den offentlige online de-

bat”. Rapporten bygger på en undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder, der sætter

fokus på hadefulde ytringer i den offentlige online debat. Til brug for undersøgelsen tog Institut for Men-

neskerettigheder udgangspunkt i DR Nyhedernes og TV2 Nyhedernes Facebook-sider. Der blev indsam-

let i alt 2996 Facebook-kommentarer på de to nyhedsmediers Facebook-sider. Indsamlingen af kom-

mentarer fandt sted efter, at Facebook og nyhedsmedierne selv havde redigeret og slettet kommentarer,

men på trods heraf fandt Institut for Menneskerettigheder, at hver syvende kommentar , der havde fået

lov til at blive stående, var hadefuld.

Instituttet fandt, at de hadefulde opslag hyppigst forekommer i forbindelse med nyhedsopslag omhand-

lende religion, tro, flygtninge, migration, asyl og ligestilling. Instituttet konkluderede ligeledes, at hade-

fulde kommentarer hyppigere forekommer i forbindelse med et nyhedsopslag, der har indeholdt en ha-

defuld ytring, for eksempel i form af et citat, end i nyhedsopslag, hvor dette ikke er tilfældet (Institut for

Menneskerettigheder 2017: 7). Endeligt konkluderede instituttet, at det som oftest (i 76 % af tilfældene)

var mandlige debattører, der er afsendere af de hadefulde ytringer, og at størstedelen (64 %) af ytringer-

ne er rettet mod en gruppe af mennesker frem for en enkelt debattør (Institut for Menneskerettigheder

2017: 79).

International Network Against Cyber Hate (INACH), der er en organisation, som støttes økonomisk af

EU, har udarbejdet en rapport, der omhandler hadforbrydelser på internettet på tværs af de lande, som

organisationen dækker . Organisationens medlemmer er en lang række civilsamfundsorganisationer

fra i alt 22 lande i og udenfor Europa . I rapporten opdeler INACH forskellige online platforme i katego-

rierne Web 1.0 (hjemmesider, forums, blogs) og Web 2.0 (Facebook, Twitter, youtube, Google+, Insta-

gram, Vimeo, Dailymotion, Tumblr, Pinterest, Snapchat, Telegram, VK.com og andre). Denne opdeling

foretages dels med henblik på at kunne belyse, på hvilke platforme de rapporterede hadforbrydelser

finder sted, og dels med henblik på at kunne belyse, hvor stor en del af de rapporterede hadforbrydelser

som de enkelte platforme har fjernet (Devinat og Berecz 2018: 5 - 8). I relation til Web 1.0 platformene

finder INACH, at godt 69 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted på hjemmesider, hvilket gør

hjemmesider til den hyppigst forekommende Web 1.0 platform. I relation til Web 2.0 platformene finder

INACH, at knap 44 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted på Facebook, hvilket gør Facebook

Institut for Menneskerettigheder anvender i undersøgelsen en definition på hadefulde ytringer, som ikke umiddelbart er identisk

med straffelovens § 266 b’s ordlyd.

Institut for Menneskerettigheders

definition er som følger: ”Stigmatiserende, nedsættende,

krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller

gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans

eller sociale status”.

Data til rapporten er indsamlet i perioden maj 2017 til maj 2018.

Danmark er ikke en del af INACH.

til den hyppigst forekommende Web 2.0 platform. Den næsthyppigst forekommende Web 2.0 platform

er Youtube, hvor knap 22 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted, og den tredjehyppigst fore-

kommende Web 2.0 platform er Twitter, hvor knap 18 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted.

Sammenlignes alle platformene uden at skele til opdelingen i Web 1.0 og Web 2.0 platforme, finder

INACH, at Facebook er den hyppigst forekommende platform, idet godt 32 % af de registrerede had-

forbrydelser finder sted på denne platform (Devinat og Berecz 2018: 16 - 18). INACH har ligeledes op-

gjort i hvor høj grad de forskellige platforme fjerner hadefuldt materiale, hvis de gøres opmærksom på

materialet. Her finder INACH, at hjemmesider fjernede godt 52 % af det hadefulde materiale, der blev

rapporteret til dem, mens Facebook fjernede godt 60 % af det hadefulde materiale, der blev rapporteret

til dem. I rapporten konkluderes det, at de hypigst forekommende hadmotiver på tværs af de forskellige

platforme er racisme, antisemitisme, had rettet mod muslimer og had rettet mod flygtninge (Devinat og

Berecz 2018: 2 - 4).

Eksempler på hadforbrydelser på internettet

Hadefulde ytringer



En person opfordrede på sin åbne Facebook-profil til at hylde Krystalnatten og skrev, at

”Jøder

er satans

skrald og de skal udslettes”.

Ydermere havde personen slået et billede op af sig selv,

hvortil han skrev

"Refugees not welcome! Kill them before they land in Europe. Europe are in

war with the niggers, the muslims and the jews

– kill all of them!”



En person havde på Facebook skrevet følgende

"Mange muslimske mænd har sex med grise"

"Muslimske mænd ved godt, at han i forhold til en dansker kun er en ussel hund eller gris,

som aldrig vil kunne være andet end en taber og slave i Danmark, som simpelthen er alt for

kompliceret et land til, at en muslim kan finde ud af at bo her".

Offentlig tilskyndelse til forbrydelse



En person havde på sin Facebook-profil delt en video fra en forening, der arbejder for dialog

mellem muslimske kvinder og det brede samfund. Personen havde som kommentar til videoen

skrevet

”INGEN DIALOG TAK! Giv dem én måned til at forlade landet! Derefter må de skydes

ned som de undertrykkende muslimske terrorister de er! Dusør bør gives!"

Derudover havde han delt et andet Facebook-opslag vedrørende en niqabklædt kvinde og

skrevet

"Gardinhoveder er provokerende og burde irettesættes med bøder og kunne trækkes i

SU og kontanthjælp... Hjælper det ikke så SKAL de have med grovfilen = gennembankes IND-

TIL de lærer at opføre sig normalt!!!"

Som tabel 5 viser, fandt 83 af de 89 hadforbrydelser på internettet sted på sociale medier. Heraf foregik

72 sager på Facebook.

Tabel 5: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 på internettet

–

fordeling på medier

Medie

Sociale medier

Heraf på Facebook

Hjemmesider

E-mail og SMS

Ukendt

I alt

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

2015

–

heraf 38 på

Facebook

2016

–

heraf 43 på

Facebook

2017

–

heraf 58 på

Facebook

2018

–

heraf 72 på

Facebook

Hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder

I alt 31 af de 449 hadforbrydelser i 2018 har fundet sted på forurettedes arbejdsplads eller uddannel-

sessted. Ud af de 31 sager, hvor gerningsstedet er registreret som enten arbejdsplads eller uddannel-

sessted, drejer 24 sig om racistisk motiverede sager, fem drejer sig om religiøst motiverede sager og to

drejer sig om seksuelt orienterede sager. Den største sagskategori er hændelser (12 sager), mens de

resterende sager drejer sig om undersøgelsessager, vold, hærværk, hadefulde ytringer og trusler.

I 2017 blev der dog registreret otte seksuelt orienterede hadforbrydelser på arbejdspladser og uddan-

nelsessteder. Syv af disse drejede sig om hadforbrydelser begået mod homoseksuelle, og den sidste

blev begået mod en transkønnet. I 2018 blev der registreret to seksuelt orienterede hadforbrydelser på

arbejdspladser og uddannelsessteder, begge begået mod homoseksuelle.

Eksempler på hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder

Vold



Forurettede var blevet tildelt et hårdt slag med flad hånd i baghovedet af sin arbejdskollega, der bagef-

ter havde truet ham med at tildele ham et knytnæveslag i ansigtet. Arbejdskollegaen havde efterføl-

gende givet udtryk for, at forurettede ikke skulle komme her til landet og stjæle hans arbejde.

Hadforbrydelser i privat bolig

74 ud af de 449 hadforbrydelsessager i 2018 blev begået i eller i umiddelbar nærhed til offerets eller

gerningspersonens private bolig (f.eks. opgang til lejlighed). 45 af sagerne, der er registreret med privat

bolig som gerningssted, er racistisk motiveret, 20 er religiøst motiveret, og ni er seksuelt orienteret.

Eksempler på hadforbrydelser i privat bolig

Hærværk



I forbindelse med indbrud i en lejlighed var der skrevet "White

Pride"

med sort spraymaling på væg-

gen og tegnet et hagekors ligeledes med sort spraymaling på væggen.

Trussel på livet



Forurettede, der kommer fra Syrien, flyttede sammen med sin familie ind i en ny lejlighed. Underboen

spredte rygter blandt naboerne om, at forurettede var terrorist og voldelig. Underboen truede foruret-

tede og forurettedes kone med, at hun vil slå hende og deres børn.

Hadforbrydelser på øvrige steder

Kategorien ”Øvrige steder” omfatter primært

gravpladser og religiøse institutioner samt offentlige insti-

tutioner (f.eks. børneinstitutioner) og asylcentre. Fem ud af de 449 registrerede hadforbrydelsessager er

foregået på et asylcenter. Det drejer sig om tre sager, der er religiøst motiveret, og to sager, der er sek-

suelt orienteret.

Gerningspersoner og ofre

Dette afsnit baserer sig på personoplysninger fra de 449 hadforbrydelsessager fra 2018. Hver enkelt

sag indeholder alene oplysninger om de involverede personers køn, nationalitet, alder og bopæl, hvorfor

det på baggrund af datamaterialet kun er muligt at tegne et groft billede af, hvad der karakteriserer had-

forbrydelsernes ofre og gerningspersoner

Det bemærkes samtidig, at der grundet det forholdsvist lave

antal sager er en vis usikkerhed forbundet med opgørelserne, som derfor ikke nødvendigvis giver et re-

præsentativt billede af gerningspersoner og ofre i forhold til hadforbrydelser.

Gerningspersoner

Ud af de 449 hadforbrydelsessager fra 2018 er der rejst sigtelse i 84 sager. Der er rejst sigtelse mod

101 personer, idet der i ni sager er rejst sigtelse mod mere end én person. I 26 af de 101 sigtelser er der

tale om sigtelser for hadefulde ytringer, som også er den kriminalitetstype indenfor hvilken, der generelt

var flest registrerede

hadforbrydelsessager i 2018 (se tabel 2). Hernæst er det kategorierne ”vold” (22

sigtelser) og ”offentlig tilskyndelse til forbrydelse” (17 sigtelser), der

tegner sig som havende flest sig-

telser

Ud af de 101 sigtede personer var 87 mænd og 14 kvinder. 91 af de sigtede personer havde dansk

statsborgerskab , mens de resterende 10 sigtede fordelte sig på ni andre nationaliteter. Alderen på de

Sagsoplysningerne er baseret på datatræk fra primo april 2019.

Det bemærkes, at opgørelsen både indebærer personer, der er tildelt dansk statsborgerskab ved fødslen og personer, der har

fået tildelt dansk statsborgerskab senere i livet.

sigtede spænder vidt, da den yngste sigtede var 15 år, og den ældste sigtede var 72 år. Gennemsnitsal-

deren på de sigtede ligger på 40,5 år, hvilket er højere end gennemsnitsalderen for f.eks. voldsforbry-

delser generelt. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene baserer sig på et begrænset antal perso-

ner.

Ofre

Opgørelserne over ofre for hadforbrydelser er baseret på personoplysninger fra 236 personer, der er

kategoriseret som forurettede i de identificerede hadforbrydelsessager . Ud af disse 236 personer var

145 mænd og 91 kvinder.

Knap 66 % (156 personer) af de 236 forurettede var danske statsborgere. De resterende 80 forurettede

repræsenterer 32 forskellige nationaliteter. Det er værd at bemærke forskellen i nationalitetsfordelingen

ved gerningspersoner og ofre, idet 10 % af gerningspersonerne ikke er danske statsborgere , mens det

gælder for godt en tredjedel, nemlig 34 %, af de forurettede.

Ligesom for gerningspersonerne ses der et stort spænd i de forurettedes aldre, idet den yngste foruret-

tede var tre år og den ældste 86 år. Gennemsnitsalderen for de forurettede er 33 år , hvilket vil sige

knap ti år yngre end for gerningspersonernes vedkommende. Her skal der dog også tages forbehold for,

at tallene baserer sig på et begrænset antal personer.

Der er forskellige årsager til, at der ikke indgår personoplysninger fra alle 449 hadforbrydelsessager i denne opgørelse. Dels har

det i et antal sager ikke været muligt at afgøre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede, og dels er sager, hvor

forurettede er angivet som virksomheder, institutioner eller lignende uden personoplysninger.

Det bemærkes, at opgørelsen både indebærer personer, der er tildelt dansk statsborgerskab ved fødslen og personer, der har

fået tildelt dansk statsborgerskab senere i livet.

Gennemsnitsalderen er udregnet på baggrund af 226 forurettede, da forurettedes alder var uoplyst i 10 tilfælde.

Offerundersøgelser vedrørende hadforbrydelser i Dan-

mark

Selvom Rigspolitiet som nævnt arbejder målrettet på at gøre statistikken over hadforbrydelser så retvi-

sende som muligt, må det antages,

at der fortsat findes et betydeligt ”mørketal”

i form af sager, som

ikke kommer til politiets kendskab. Derfor udgør offerundersøgelser en vigtig kilde i forhold til viden om-

kring det samlede omfang af hadforbrydelser i Danmark. Offerundersøgelserne kan give et indtryk af

”mørketallet”

på området og karakteren af hadforbydelserne og kan således supplere politiets data, når

indsatsen på hadforbrydelsesområdet skal tilrettelægges. I den forbindelse er det dog vigtigt at være

opmærksom på, at forskellige offerundersøgelser anvender forskellige definitioner af hadforbrydelses-

begrebet, hvilket gør, at de ikke altid er sammenlignelige med politiets opgørelser, som baserer sig på

en strafferetlig afgrænsning af hadforbrydelsesbegrebet (se nærmere om hadforbrydelsesbegrebet i

indledningen til denne rapport).

Justitsministeriets Forskningskontor har i deres årlige offerundersøgelse siden 2008 belyst voldsofres

opfattelse af, om den voldshændelse, som de var udsat for, var motiveret af racisme eller homo- eller

transfobi. Der spørges således ikke ind til religiøst motiverede hadforbrydelser i Justitsministeriets of-

ferundersøgelse (Pedersen mfl. 2018: 76).

Af den seneste undersøgelse fremgår det, at 7 % af voldsofrene mener, at volden mod dem helt sikkert

var motiveret af racisme. Det svarer til, at mellem 3.600 og 5.000 personer mellem 16 og 74 år årligt

udsættes for racistisk motiveret vold. Der er ligeledes 7 %, der svarer, at volden begået mod dem

måske

var motiveret af racisme. Der er signifikant flere mandlige end kvindelige voldsofre, der angiver, at vol-

den begået mod dem var eller måske var racistisk motiveret.

3 % af voldsofrene angiver, at volden mod dem var motiveret af homo- eller transfobi. Det svarer til, at

mellem 1.500 og 2.500 personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for vold på baggrund af deres sek-

suelle orientering. Der er ligeledes 3 %, der angiver, at volden begået mod dem

måske

skyldtes homo-

eller transfobi. Der er, modsat tilfældet for de racistisk motiverede voldstilfælde, signifikant flere kvinde-

lige voldsofre end mandlige voldsofre, der angiver, at volden begået mod dem var eller måske var moti-

veret af homo- eller transfobi. Beregningerne i Offerundersøgelsen er baseret på meget få observationer,

og resultaterne er derfor behæftet med betydelig usikkerhed, for såvel vold motivet af racisme som ho-

mo- eller transfobi.

Justitsministeriets seneste offerundersøgelse viser, at anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til hadmoti-

verede voldsforbrydelser tilsyneladende ikke adskiller sig væsentligt fra anmeldelsestilbøjeligheden for

andre voldsforbrydelser, idet 40 % af ofrene for vold motiveret af racisme og 36 % af ofrene for vold

Den kriminalitet, der ikke anmeldes eller registreres på anden vis af politiet.

motiveret af homo- eller transfobi selv har anmeldt volden, mens anmeldelsestilbøjeligheden for volds-

ofre generelt ligger på 36 % (Pedersen mfl. 2017: 74). Det vides dog ikke, hvorvidt det samme gør sig

gældende for andre typer af hadforbrydelser, og da der fortsat er mange hadforbrydelser, der ikke an-

meldes til politiet, vurderer Rigspolitiet, at politiet fortsat bør prioritere indsatser for at øge anmeldelses-

tilbøjeligheden på området.

Aktuelle og fremtidige initiativer

Dette afsnit beskriver aktuelle og fremtidige initiativer, som skal bidrage til at styrke politiets indsats på

hadforbrydelsesområdet.

Fokus på anmeldelsestilbøjelighed

Rigspolitiet har fokus på at øge anmeldelsestilbøjeligheden blandt ofre for hadforbrydelser. Det er nød-

vendigt at få hadforbrydelsessagerne anmeldt, så de kommer til politiets kendskab, for at politiet kan

hjælpe i de konkrete sager samt gennemføre målrettede indsatser på hadforbrydelsesområdet.

Rigspolitiet har derfor udarbejdet en kort video omhandlende vigtigheden af, at hadforbrydelser anmel-

des til politiet. Videoklippet er blevet delt med relevante interesseorganisationer, således at de kan

lægge videoklippet op på deres hjemmesider, Facebook-sider og lignende. Formålet hermed er at øge

anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til hadforbrydelser samt at øge kendskabet til, hvad en hadforbry-

delse er.

Derudover har Rigspolitiet igangsat en kampagne, som afvikles over to uger ultimo oktober og primo

november 2019. Formålet med kampagnen er at gøre opmærksom på, at hadforbrydelser er ulovlige, og

at det er vigtigt, at hadforbrydelser anmeldelses til politiet. Kampagnen er landsdækkende og gennem-

føres blandt andet ved hjælp af trykte gratis postkort, som bliver tilgængelige i caféer, restauranter, bio-

grafer og lignende over hele landet. Postkortene vil herudover være at finde på alle landets politistatio-

ner.

Endelig har Rigspolitiet i 2018 og 2019 sat ind i forhold til at oplyse om hadforbrydelser samt vigtighe-

den af at anmelde hadforbrydelser til politiet. Rigspolitiet besøgte blandt andet ultimo 2018 en moske,

hvor Rigspolitiet efter fredagsbønnen fortalte om hadforbrydelsesområdet, besvarede spørgsmål fra

menigheden og opfordrede til, at alle hadforbrydelser anmeldes til politiet.

I foråret 2019 besøgte Rigspolitiet et udrejsecenter med henblik på at fortælle personalet om hadforbry-

delsesområdet, besvare spørgsmål og opfordre personalet til at hjælpe beboerne med at få anmeldt alle

hadforbrydelser til politiet. Der er ydermere planlagt besøg på to asylcentre i efteråret 2019.

Endelig deltog Rigspolitiet ved et oplæg sammen med LGBT-Danmark i forbindelse med Pride i august

2019. Formålet med dette oplæg var, ligesom de ovenfor nævnte oplæg, at fortælle om hadforbrydelse-

sområdet, besvare spørgsmål og opfordre til, at alle hadforbrydelser anmeldes til politiet.

Styrket registrering af hadforbrydelser og ændret moniteringspraksis

Rigspolitiet har løbende fokus på at styrke registeringen på hadforbrydelsesområdet, således at vi får et

så retvisende datagrundlag som muligt. Datagrundlaget anvendes til at tilrettelægge målrettede indsat-

ser på hadforbrydelsesområdet.

På trods af, at der er etableret en moniteringsordning med særlige søgenøgler, som gør det muligt at

identificere hadforbrydelsessager i politiets systemer, vidner den foreløbige monitering på området om,

at det fortsat er en udfordring at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser ved brug

af hadforbrydelsessøgenøglerne i politiets systemer. Rigspolitiet har derfor, som tidligere nævnt, med

virkning fra 2017 besluttet at revidere moniteringspraksissen, således at der kan fremsøges et større

antal relevante sager, uagtet at disse ikke er påført en søgenøgle eller et generelt søgeord (se afsnit 3

vedrørende årsrapportens datagrundlag). Rigspolitiet har på den baggrund igangsat en særskilt control-

ling af hadforbrydelsesområdet med henblik på at sikre en mere ensartet og øget anvendelse af had-

forbrydelsessøgenøglerne.

Uddannelse

Rigspolitiet har fokus på at sikre, at medarbejderne i politikredsene har de rette kompetencer til at hånd-

tere anmeldelser om hadforbrydelser professionelt og korrekt.

Undervisning i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser indgår som en integreret del af

Politiskolens basisuddannelse. Herudover udbyder Rigspolitiet et efter- og videreuddannelsestilbud i

håndteringen af hadforbrydelser til alle politikredse. Formålet med uddannelsen er at klæde deltagerne

på til at håndtere hadforbrydelsessager bedst muligt samt til at registrere hadforbrydelsessager korrekt i

politiets sagsstyringssystem (POLSAS). På uddannelsen bliver deltagerne grundigt introduceret til an-

vendelsen af søgenøglerne, præsenteret for lovgivningen på området og for, hvordan en hadforbrydel-

sessag bedst muligt efterforskes og belyses. Herudover indgår der oplæg fra forskellige interesseorga-

nisationer med henblik på at give deltagerne et indblik i, hvordan det er at være en del af en udsat mino-

ritetsgruppe, og hvordan anmeldelsessituationen og mødet med politiet opleves, når man har været

udsat for en hadforbrydelse.

Dialog med interessenter på hadforbrydelsesområdet

Rigspolitiet har fortsat dialog med en række centrale interessenter på hadforbrydelsesområdet, herun-

der Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

(LGBT), Muslimernes Fællesråd og Det Jødiske Samfund i Danmark.

Intentionen er, at der gennem afholdelse af dialogmøder etableres et tættere og løbende samarbejde

med interessenterne således, at Rigspolitiet kan udveksle erfaringer med interessenterne samt få et

nærmere indblik i, hvordan hadforbrydelsesområdet opleves af interessenterne. Dialogmøderne har

været afholdt med jævne mellemrum over de sidste tre år, og det er intentionen at forsætte møderne

fremadrettet.

Deltagelse i internationale netværk

Rigspolitiet har de seneste år haft fokus på at indhente viden og etablere samarbejder via deltagelse i

internationale netværk vedrørende hadforbrydelser.

Aktuelt deltager Rigspolitiet i en række arbejdsgruppemøder vedrørende indsamling og registrering af

data på hadforbrydelsesområdet. Møderne er organiseret af EU’s Fundamental Rights Agency (FRA).

Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra alle medlemslandende i EU, har blandt andet udar-

bejdet en guide omhandlende nøgleprincipper i forhold til myndighedernes registrering af hadforbrydel-

ser (European Commission 2017).

Herudover deltager Rigspolitiet og Rigsadvokaten på skift i et mødeforum under EU-kommissionen om-

handlende bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance . Formålet med dette

mødeforum er,

at medlemslandene kan diskutere og erfaringsudveksle ”best practice” indenfor had-

forbrydelsesområdet, f.eks. forebyggelse og bekæmpelse af hadforbrydelser samt støtte til ofre for had-

forbrydelser.

Herudover overtog Rigspolitiet pr. 1. november 2015 den nationale kontaktpunktsfunktion i forhold til

OSCE’s Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR). Siden overtagelsen

af ansvaret på

hadforbrydelsesområdet har Rigspolitiet i denne funktion deltaget i ODIHR-konferencer vedrørende had-

forbrydelser og bidrager herudover løbende med opgørelser over antallet af danske hadforbrydelser til

ODIHR’s årlige hadforbrydelsesopgørelser.

Den Norske nationale enhed for bekæmpelse af organiseret og anden alvorlig kriminalitet (KRIPOS)

inviterede i februar 2019 til en fælles nordisk konference omhandlende hadforbrydelser og politiets ar-

bejde på hadforbrydelsesområdet, hvor Rigspolitiet deltog. Herudover deltog repræsentanter fra Norge,

Sverige, Finland og Island i konferencen. Formålet med konferencen var dels at dele erfaringer, udfor-

dringer og løsninger på tværs af de nordiske lande og dels at etablere et blivende nordisk samarbejde.

Rigspolitiet er indstillet på at fortsætte dette samarbejde.

Såvel ODIHR-konferencerne, som arbejdsgruppemøderne under EU’s

Fundamental Rights Agency,

mø-

derækken under EU-kommissionen og det nye nordiske samarbejde på hadforbrydelsesområdet giver

Rigspolitiet mulighed for at søge inspiration og erfaringsudveksle i forhold til hadforbrydelsesområdet

High Level Group on combating Racism, Xenophobia and other forms of intolerance.

hos de øvrige medlemslande. Møderne omhandler både registrering og monitering af hadforbrydelser,

uddannelse inden for hadforbrydelsesområdet, forebyggelse af hadforbrydelser og specifikke fokusom-

råder, såsom hadefulde ytringer på internettet, og der er således mulighed for at drøfte mange vinkler af

hadforbrydelsesområdet.

Litteratur

BBC News (2017).

Manchester attack: Hate crimes ‘doubles’ after incident.

http://www.bbc.com/news/uk-england-manchester-40064424 (hentet d. 07.06.2017).

Bjørgo, Tore (2018).

Høyreekstremisme i Norge

–

Utviklingstrekk, konspirasjonsteorier og forebyg-

gingsstrategier. Politihøgskolen, Oslo.

Det jødiske samfund i Danmark (2018).

Rapport om antisemitiske hændelser i 2017.

Devinat, Charlotte og Berecz, Tamás (2018).

INACH Anual Report 2017

–

2018.

http://www.inach.net/inach-annual-report-2017-2018/ (hentet d. 31.04.2019).

European Commission (2017).

Improving the recording of hate crime by law enforcement authorities

–

Key guding principles.

http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/ec-2017-key-guiding-

principles-recording-hate-crime_en.pdf (hentet d. 7.06.2018).

Hanes, E. & Machin, S. (2013).

Hate Crime in the wake of Terror Attacks: Evidence From 7/7 and 9/11.

http://personal.lse.ac.uk/machin/pdf/hanes%20machin%20september%202013%20web.pdf

(hentet d. 29.05.2016).

Independent (2017).

London terror attack: Huge rise in Islamophobic hate crime following Borough

Market stabbing, police figures show.

https://www.google.dk/amp/www.independent.co.uk/news/uk/crime/london-bridge-attack-latest-rise-

islamophobic-hate-crimes-borough-market-stabbing-terror-police-a7777451.html%3Famp

(hentet d. 09.06.2017).

Institut for Menneskerettigheder (2017).

Hadefulde ytringer i den offentlige online debat.

København.

King, R. D. & Sutton, G. M. (2014).

High Times for Hate Crimes: Explaining the

Temporal Clustering of Hate Motivated Offending.

Criminology, 51:871-894.

Pedersen, A. J. B. & B. Kyvsgaard, F. Balvig (2018).

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005

–

2017. København: Justitsministeriets Forskningskontor.

Regeringen (2019).

Justitsministeren: Det kan ikke passe.

https://www.regeringen.dk/nyheder/justitsministeren-det-kan-ikke-passe/ (hentet d. 07.05.2019).

Rigsadvokatmeddelelsen (2019).

Afsnittet om hadforbrydelser.

https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/api/portals(6e302527-f0b3-4a5e-889a-

668aa67e5491)/Print/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a7a856c5-1a4f-4f49-8df5-

4a17ad49a73e (hentet d. 18.09.2019).

Rigspolitiet (2016).

Strategisk Analyse 2015.

https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/546B865E-8EB2-

4927-8821-FF0AF6B386D7/0/StrategiskAnalyse2015_print.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Ugebladet A4 (2016).

Titusindvis af bøsser og lesbiske skjuler deres seksualitet på jobbet.

http://www.ugebreveta4.dk/titusindvis-af-boesser-og-lesbiske-skjuler-deres-seks_20567.aspx (hentet

d. 07.06.2017).

Williams, M. & Pearson, O. (2016).

Hate Crime and Bullying in the Age of Social Media.

https://orca-

mwe.cf.ac.uk/88865/1/Cyber-Hate-and-Bullying-Post-Conference-Report_English_pdf.pdf (hentet d.

29.05.2016)

Williams, M. L. & Burnap, P. (2016).

US and them: identifying cyber hate on Twitter across multiple

protected characteristics.

http://epjdatascience.springeropen.com/articles/10.1140/epjds/s13688-

016-0072-6