Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2134758_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 132 (Alm. del):
I brev af 16. december 2019 har udvalget efter ønske fra Mai Mercado
(KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 132:
”Vil
ministeren oplyse, hvad effekten er af de nationale test i matematik
og læsning på børns faglige resultater målt ved matematik og læsefærdig-
heder ifølge den seneste forskning? Der ønskes et svar for børn i gen-
nemsnit, for børn med svag social baggrund og børn med ikke-vestlig
baggrund. Vil ministeren i samtidig oplyse, om der er en målbar effekt af
de nationale test på børns trivsel i skolen i gennemsnit ifølge forsknin-
gen?”
Svar:
Alle folkeskoleelever skal i dag tage nationale test. Dermed er der gene-
relt ikke folkeskoleelever at sammenligne med i forhold til, hvordan de
faglige resultater og trivsel ville have udviklet sig, hvis eleverne ikke hav-
de taget de nationale test. Det er derfor vanskeligt at undersøge effekten
af nationale test.
I Rambølls evaluering af de nationale test i 2013 blev effekten af de nati-
onale test på de faglige resultater på elevniveau dog estimeret ved at
sammenligne gruppen af elever, der gennemførte nationale test, med en
gruppe af elever, der ikke gennemført nationale test på grund af et it-
nedbrud i skoleåret 2009/2010. Professor Helena Skyt Nielsen og pro-
fessor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet var ansvarlige for
at gennemføre analysen af effekten af de nationale test. Resultaterne in-
dikerede, at de nationale test har en lille positiv effekt på elevernes faglige
præstationer.
Evalueringen finder således, at testene forbedrer elevernes læseresultater
to år senere. I matematik er der ingen gennemsnitlig effekt af at have
taget testen, mens testen har positiv effekt på elever af forældre med lav
indkomst eller kort uddannelse.
13. januar 2020
Sags nr.:19/19807
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om effekten er af de nationale test i matematik og læsning på børns faglige resultater målt ved matematik og læsefærdigheder ifølge den seneste forskning, til børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke kendeskab til studier, der
foretager egentlige effektmålinger af nationale test på elevers trivsel i
skolen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2