Vil ministeren i forlængelse af et foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget den 12. december 2019 og BUU alm. del – bilag 40 oplyse, om en ændring af prøvevilkårene for idrætsundervisning kan ske ved ændring i en bekendtgørelse, evt. efter forudgående drøftelse i forligskredsen, således at elever i folkeskolen med fysiske handicap, der er fritaget fra idrætsundervisningen pga. deres handicap, ikke skal aflægge eksamen i den teoretiske del af faget, idet teoriundervisningen oftest indgår som en integreret del af den praktiske undervisning, og således at de ikke stilles væsentligt dårligere end deres ikke-handicappede klassekammerater i forhold til at kunne bestå idrætseksamen og dermed blive optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor hurtigt en sådan ændring vil kunne træde i kraft?
Dato: 13-12-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
undervisning til unge med særlige behov