Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2125558_0001.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Bidrag til besvarelse af BUU alm. del spørgsmål 128
12. december 2019
Social- og Indenrigsministeriet har i mail af 11. december 2019 bedt Ankestyrelsen
om bidrag til besvarelse af BUU alm. del spørgsmål 128.
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg ønsker oplysninger om udviklingen i
antallet af klager som Klagenævnet for Specialundervisning modtager fordelt på
typen af klager, og om der er et mønster i hvad der klages over. Udvalget ønsker
samtidig oplyst, om de klager nævnet modtager giver nævnet en indikation af, at
der er særlige problemer i relation til inklusion som udvalget skal være
opmærksomme på.
Modtagne klager
Ankestyrelsen kan med henvisning til Klagenævnet for Specialundervisnings
årsrapport 2018 oplyse, at Klagenævnet for Specialundervisning (KNS) i 2018
modtog 392 klager. Det er en lille stigning i forhold til 2017, hvor klagenævnet
modtog 356 klager. Stigningen af modtagne klager er på folkeskoleområdet. I 2018
modtog klagenævnet 285 klager på folkeskoleområdet. Det er en stigning
svarende på 14 procent i forhold til 2017, hvor klagenævnet modtog 250 klager.
Fordelingen af modtagne klager inden for klagenævnets områder:
Klagenævnets sagsområder
Folkeskoleklagesager
Ungdomsklagesager
Voksenklagesager
Førskoleklagesager
I alt
2016
246
105
12
2
365
2017
250
86
17
3
356
2018
285
90
16
1
392
J.nr. 19-60391
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om udviklingen i antallet af klager, til social- og indenrigsministeren
2125558_0002.png
I 1. halvår af 2019 har klagenævnet modtaget 199 klager, som er fordelt på
følgende områder:
Sagsområde
Folkeskole
Ungdomsuddannelse
Voksenuddannelse
I alt
2019
153
36
10
199
Vi har ikke de endelige tal for 2019 om klageårsager i de behandlede sager, da
tallene endnu ikke er validerede. Dette arbejde pågår aktuelt i forbindelse med
udarbejdelsen af nævnets årsrapport for 2019, som offentliggøres den 1. marts
2020.
De følgende afsnit er derfor fra nævnets årsrapport 2018.
https://ast.dk/naevn/klagenaevnet-for-specialundervisning
Klageårsagen i de behandlede sager i 2018
Note: Da nævnets registrering er blevet ændret, er denne figur mere forenklet end i de foregående
årsrapporter. Tallene fra de forskellige år, kan derfor ikke sammenlignes direkte.
2
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om udviklingen i antallet af klager, til social- og indenrigsministeren
I ca. 34 pct. af de behandlede folkeskolesager har forældrene fået afslag fra
kommunen på ønsket om et undervisningstilbud på en specialskole. Det er et lille
fald i forhold til 2017, hvor tallet lå på knap 39 pct.
Den næststørste kategori i figuren ovenfor handler om afslag på ønsket om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i form af støtte i mindst 9
undervisningstimer ugentligt i en almindelig klasse. I 24 pct. af de behandlede
folkeskolesager i 2018 har dette været klageårsagen. I 2017 var dette tal på 29 pct.
I 19 pct. af de behandlede folkeskolesager har forældrene fået afslag på ønsket om
et undervisningstilbud i en specialklasse. Det er på samme niveau som i 2017.
I forhold til 2017 er der sket en stigning i sager, hvor der bliver klaget over
indholdet i specialundervisningen. Den ligger i 2018 på knap 10 pct., hvor det var
en klageårsag i kun 3 pct. af folkeskolesagerne i 2017.
Der er ligeledes sket en stigning i antallet af sager, der efter behandling i
klage æv et registreres so ”ude for kategori”.
Det er ofte sager, hvor forældre ønsker deres barn visiteret til et
dagbehandlingstilbud. Klagenævnet kan ikke tage stilling til dagbehandling, men
kun behandle den del af sagen, der vedrører specialundervisning.
Lidt mere end 4 pct. af klagerne har handlet om afslag på mere end 9 timers
støtte. Afslag på mere end 9 timers støtte vedrører sager, hvor kommunen har
givet eleven støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt og samtidig givet afslag
på en ansøgning om støtte i mere end 9 undervisningstimer ugentligt, fx hvor
forældrene har ønsket støtte i mindst 14 undervisningstimer ugentligt.
Udvalgte emner på folkeskoleområdet i 2018
2018 årsrapportens kapitel 4 handler om udvalgte emner fra klagenævnets
arbejde i 2018, hvor nævnet har set nogle problemstillinger, som er gået igen i
flere af sagerne.
På folkeskoleområdet har klagenævnet i 2018 udvalgt følgende faglige emner:
Børn der ikke er i skole
Inddragelse af barnet
Støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt
Nedsat timetal i stedet for specialundervisning
Ordblindhed
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om udviklingen i antallet af klager, til social- og indenrigsministeren
Børn der ikke er i skole
Klagenævnet har gennem de seneste år observeret en stigning i sager, hvor barnet
ikke er i skole mens sagen behandles i klagenævnet. Denne stigning ses fortsat i
2018.
I 2018 realitetsbehandlede klagenævnet i alt 183 sager på folkeskoleområdet. I 31
af sagerne var barnet ikke i skole, mens sagen blev behandlet i klagenævnet. Det
svarer til 17 pct. af folkeskolesagerne. Til sammenligning realitetsbehandlede
klagenævnet i 2017 i alt 165 sager på folkeskoleområdet. I 24 af sagerne var
barnet ikke i skole mens sagen blev behandlet. Det svarer til 15 pct. af
folkeskolesagerne.
Det er især børn med en diagnose indenfor autismespektret, der er repræsenteret
i de sager, hvor barnet ikke er i skole. Dette har gjort sig gældende i 15 ud af de 31
sager med langvarigt fravær.
I syv af de 31 sager er barnets vanskeligheder registreret under kategorien
”A det”, hvilket i dikerer, at der i sager vedrøre de bør , der ikke er i skole også
er en vis usikkerhed omkring, hvad barnets vanskeligheder består i. Barnet kan
være under udredning, eller der kan være uenighed om barnets diagnose, men der
kan også være tale om børn med flere forskellige vanskeligheder. Eksempelvis kan
barnet have en kronisk lidelse kombineret med angst, og derfor er barnets
va skeligheder a givet u der ”A det”.
Nævnet har i 2018 særligt set to typer af sager med børn, der ikke er i skole og har
langvarigt fravær.
Den ene type er sager, hvor barnet er i mistrivsel i en almindelig folkeskoleklasse,
og hvor der er enighed om, at barnet skal visiteres til et specialundervisningstilbud,
men uenighed om, hvorvidt kommunens tilbud er det rette.
Den anden type af sager, der ses i forbindelse med langvarigt fravær, er sager,
hvor eleven allerede går i et specialundervisningstilbud, fx en specialklasse.
Kommunen re-visiterer barnet til specialklassen, men forældrene mener, at
barnets behov ikke tilgodeses i tilbuddet.
Nævnet pointerer, i sager med børn der ikke er i skole, vigtigheden af, at eleven
snarest får hjælp til at komme i skole igen, og at skolen i samarbejde med PPR og
familien og evt. eleven lægger en plan for opstart og indkøring.
Klagenævnet ser fortsat, at der, i sager hvor barnet ikke kommer i skole, er et
fravær af fagpersoner med viden om de ofte massive vanskeligheder barnet har.
4
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om udviklingen i antallet af klager, til social- og indenrigsministeren
Klagenævnet konstaterer, at der i de sager nævnet har behandlet ofte ikke er
iværksat en helhedsorienteret indsats i forhold til barnet, der ikke går i skole.
Inddragelse af barnet
Klagenævnet behandler ofte sager, hvor der er et højt konfliktniveau mellem
kommunen på den ene side og forældrene på den anden side, og hvor der er
stærke holdninger på begge sider til, hvad der vil være bedst for eleven. Det er
sjældent, at eleven bliver hørt i de sager, nævnet behandler.
Eleven kan blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af den pædagogisk-
psykologiske vurdering. Her kan føres en samtale med en neutral voksen, som
professionelt har erfaring med at tale med børn. Det er selv sagt ikke altid muligt
at høre eleven, fx pga. alder eller modenhed. Derfor må vurderingen af, hvorvidt
eleven skal inddrages, altid bygge på en faglig vurdering af barnets alder og
modenhed.
Støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt
Når klagenævnet behandler en sag, registreres det undervisningstilbud, som
kommunen eller skolen har visiteret barnet til. I de 183 realitetsbehandlede
folkeskolesager, som nævnet har afgjort i 2018, kan det ses, at kommunerne i 81
sager har visiteret barnet til et specialundervisningstilbud i specialklasse. Samtidig
er der i kun 22 sager visiteret til specialundervisning i form af støtte i mindst 9
undervisningstimer ugentligt.
Forud for visitering til specialklasse har barnet ofte modtaget specialundervisning i
form af støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt i den almindelige klasse,
men det vurderes, at barnets udvikling ikke længere kan sikres tilstrækkeligt med
denne støtte.
Samtidig har klagenævnet i 2018 set en tendens til, at nogle kommuner ikke
anvender muligheden for specialundervisning i form af støtte i mindst 9 ugentlige
undervisningstimer i den almindelige klasse.
Klagenævnet har i 2018 set flere eksempler på sager, hvor elever, der ikke trives i
den almindelige klasse, bliver visiteret til specialklasse og i nogle tilfælde
specialskole uden først at se på muligheden for støtte i mindst 9 ugentlige
undervisningstimer i den almindelige klasse.
Som det fremgår af rapporten for 2018 er det klagenævnets oplevelse, at
forældrene og skolen/kommunen ikke altid er bekendt med muligheden for
5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om udviklingen i antallet af klager, til social- og indenrigsministeren
tildeling af specialundervisning i form af støtte i mindst 9 undervisningstimer
ugentligt i den almindelige klasse.
Det fremgår ligeledes, at nævnet i 2018 så sager, hvor det fremgår, at der ikke har
været iværksat relevante tiltag og indsatser gennem flere år på trods af, at eleven
har haft tydelige vanskeligheder. Det fører til, at eleven nu fremstår med massive
vanskeligheder, og at elevens behov ikke kan tilgodeses i almenklassen, selv med
specialundervisning i form af støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.
Nævnets kompetence er at tage stilling til, om det tilbud, kommunen har visiteret
til, kan imødekomme barnets behov indlæringsmæssigt. Nævnet kan ikke tage
stilling til, om et tidligere undervisningstilbud har været det rette.
Nævnet kan ikke foretage en vurdering af, om en større indsats i den almindelige
klasse evt. i form af støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer ville have
forbedret barnets muligheder og udvikling. Dog ser nævnet sager, hvor det er
tydeligt, at elevens vanskeligheder kunne have været afhjulpet langt tidligere og
langt bedre.
Nedsat timetal i stedet for specialundervisning
I 2018 så nævnet også sager, hvor elever, der ikke trives i skolen, får reduceret
deres skoleskema, så dagene enten er kortere, eller eleven får ugentlige fridage for
bedre at have overskud til at deltage i undervisningen. Det ses, at elevens timetal
nedsættes over en længere periode, uden at der er taget stilling til, om
muligheden for specialundervisning ville kunne afhjælpe elevens vanskeligheder i
undervisningen. Reglerne om nedsættelse af undervisningstiden fremgår af
specialundervisningsbekendtgørelsen.
Når en elevs timetal har været nedsat over en længere periode, kan nævnet i
afgørelsen bemærke, at der må laves en plan for, hvordan eleven kan starte op i
skole igen, herunder hvordan elevens timetal kan øges med henblik på, at eleven
kommer op på fuldt timetal inden for en overskuelig fremtid.
Nævnet har i afgørelsen også mulighed for at bemærke, at PPR og skole må følge
elevens trivsel og udvikling tæt, og hvis det ikke lykkedes at få eleven på fuldt
timetal indenfor en overskuelig fremtid uden overbelastningsreaktioner til følge,
må elevens undervisningsbehov genvurderes.
6
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om udviklingen i antallet af klager, til social- og indenrigsministeren
Ordblindhed
Som det fremgår af rapporten for 2018 behandler nævnet fortsat sager, hvor
elever med svær ordblindhed ikke får relevant støtte i skoledagen. Disse sager er
ofte kendetegnet ved, at hverken læsevejleder eller læsekonsulent er inddraget i
sagen. Der er ikke udarbejdet en handleplan eller en beskrivelse af, hvordan man
målrettet arbejder med og afhjælper elevens ordblindevanskeligheder, som i høj
grad præger eleven i skoledagen.
Klagenævnet ser også sager, hvor en elev, der er testet ordblind, får udleveret en
it-rygsæk, men at yderligere opfølgning og undervisning i forhold til brugen af it-
hjælpemidlerne er mangelfuld. Her ses det, at eleven ikke er tryg i brugen af it-
hjælpemidlerne, undervisningsmaterialerne er ikke skannet ind, og it-
hjælpemidlerne indgår derfor ikke som en naturlig del af elevens undervisning.
Samtidig ses der eksempler på, at elever med ordblindhed har modstand mod at
bruge it-hjælpemidlerne i undervisningen. En forklaring på dette kan være, at de
ikke vil skille sig ud i forhold til klassekammeraterne og de synes, det er svært, at
det bliver tydeligt, at de har brug for hjælpemidler i undervisningen.
Nævnet ser fortsat, at elever med ordblindhed fritages for undervisning, fremfor at
der sættes relevant ind i forhold til at støtte eleven i skoledagen.
Venlig hilsen
Cathrine Due Billing
7