Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2125873_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 118 (Alm. del):
I brev af 5. december 2019 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 118:
”Vil
ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang af resulta-
terne fra PISA 2018-undersøgelsen i Børne- og Undervisningsudvalget
den 3. december 2019 kommentere bilag 44 (internt) og de overordnede
resultater fra PISA 2018-undersøgelsen?”
Svar:
Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet i alle de tre områder,
der indgår i PISA, dvs. dansk, matematik og naturfag, og de gode resulta-
ter i læsning og matematik er fastholdt.
Tilbagegangen i naturfag er imidlertid bekymrende. Det samme gælder
drengene relativt ringe score i både naturfag og læsning. Det er også et
alvorligt problem, at en ud af seks forlader skolen uden tilstrækkelige
læsekompetencer.
Løsningerne er ikke enkle. Først og fremmest skal der investeres mere i
folkeskolen, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvali-
tet. Derfor har regeringen sammen med aftalepartierne bag finansloven
for 2020 afsat en reserve til et generelt løft af folkeskolen.
Der er allerede flere indsatser i gang, herunder blandt andet etablering af
et nationalt center for udvikling af matematikundervisning, indsatser
målrettet elever med talblindhed, en læseindsats, der skal reducere antal-
let af svage læsere i folkeskolen, ligesom de første skridt er taget mod en
styrket ordblindeindsats. Disse indsatser er beskrevet yderligere i skriftli-
ge svar på § 20 spm. S 449, S 450 og S 451. Der er også i de seneste år
igangsat en række initiativer i naturfag med den nationale naturviden-
skabsstrategi samt indført en fælles praktisk prøve i naturfagene.
17. december 2019
Sagsnr.:19/19074
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om at kommentere bilag 44 (internt) og de overordnede resultater fra PISA 2018-undersøgelsen, til børne- og undervisningsministeren
Udfordringerne med drengenes faldende resultater i læsning og naturfag
kan dække over en større udfordring. Undervisningen er fortsat meget
boglig, og alt for mange elever mister motivation og lysten til at lære
gennem deres skoletid.
Regeringen vil løbende
i samarbejde med folkeskoleforligskredsen
overveje behovet for yderligere tiltag fremadrettet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2