Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 116 (Alm. del):
I brev af 4. december 2019 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thu-
lesen Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 116:
”Hvilke
konsekvenser har det for en folkeskole eller et gymnasium, hvis
den pågældende institution ikke overholder dens forpligtelser i forbindel-
se med at rette henvendelse til de(n) pågældende forældre/elev/kursist
vedrørende sygeundervisning, jf.
”Bekendtgørelse
om sygeundervisning
af elever i folkeskolen og frie grundskoler”, § 1, samt
”Bekendtgørelse
om de gymnasiale uddannelser”, § 52?”
Svar:
Folkeskoleområdet
Det følger af § 1 i bekendtgørelsen om sygeundervisning af elever i fol-
keskolen og frie grundskoler, at skolelederen har pligt til at kontakte for-
ældrene efter højst 15 dage, hvis eleven har haft længerevarende, sam-
menhængende sygefravær eller hyppigt, kortvarigt fravær på grund af
sygdom.
Som ansvarlig myndighed for folkeskolen skal kommunalbestyrelsen
sikre, at den lokale skoleleder overholder sine forpligtelser med hensyn
til inddragelse af forældre i disse fraværssituationer og tager hånd om den
fornødne sygeundervisning. Hvis skolelederen ikke overholder sine for-
pligtelser på området, vil kommunalbestyrelsen derfor som arbejdsgiver
kunne skride ind heroverfor.
Det er vigtigt, at alle børn får den undervisning, de har krav på. Det gæl-
der også sygeundervisning. Børne- og Undervisningsministeriet har der-
for i april 2019 udsendt et hyrdebrev til samtlige grundskoler og kom-
muner, hvor det betones, at skolens leder i alle tilfælde har ansvaret for,
at en elev, der har længerevarende fravær på grund af sygdom eller lig-
nende, får den nødvendige sygeundervisning.
16. januar 2020
Sagsnr.:19/19056