Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 11 (Alm. del):
I brev af 9. oktober 2019 har udvalget efter ønske fra Mai Mercado (KF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 11:
Vil ministeren oplyse, hvor mange elever på fri- og privatskoler med
såkaldt ”svag socioøkonomisk baggrund” regeringen
forventer vil blive
berørt af nedsættelsen af koblingsprocenten fra 76 pct. til 71 pct.? Vil
ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor mange elever der hermed vil
få deres chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse forringet?
Der henvises til rapporten ”Privatskolernes løft af elevernes faglige ni-
veau” udarbejdet af Danmarks Privatskoleforening og Epinion i februar
2016.
Svar:
Regeringens finanslovforslag indebar såvel en reduktion af koblingspro-
centen fra 76 til 71 pct. som en reserve på 75 mio. kr., der sigtede mod at
friholde de frie grundskoler, der ligger i yderkommuner, i områder med
betydelig afstand til en folkeskole eller har en høj andel af socialt udsatte
børn. Begge forslag var først gældende fra 2021.
Det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev for frie grundskoler for 2021
beregnes med hjælp af koblingsprocenten på baggrund af udgifterne pr.
elev i folkeskolen i 2018. Disse tal kendes endnu ikke. De konkrete krite-
rier for udmøntningen af reserven på 75 mio. kr. ville også først blive
fastlagt på et senere tidspunkt.
På den baggrund var det ikke muligt at lave en opgørelse på nuværende
tidspunkt af, hvordan enkelte frie grundskoler og dermed elevtallet på
disse skoler ville blive berørt af forslaget.
Finansministeren har i øvrigt på vegne af regeringen konstateret, at der
ikke kan opnås opbakning til en reduktion af koblingsprocenten for de
frie grundskoler som en del af regeringens finanslovforslag blandt de
6. november 2019
Sags nr.:19/15361