BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. marts 2020
2020-1894
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 20. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål,
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 98:
Kan ministeren bekræfte, at andelsværdien i en andelsboligforening med ”fast-
frosset” valuarvurdering vil blive påvirket negativt, hvis foreningen låner penge
til f.eks. at udskifte faldstammer jf. "Aftale om initiativer mod kortsigtede inve-
steringer i private udlejningsboliger"?
Svar:
Overdragelse af en andel i en andelsboligforening er omfattet af andelsboliglo-
vens maksimalprisregler. Efter disse regler beregnes andelsværdien efter netto-
formuemetoden, hvorefter den enkelte andels værdi svarer til en andel af for-
eningens nettoformue. Nettoformuen opgøres som forskellen mellem på den
ene side foreningens aktiver (primært foreningens ejendom) og på den anden
side foreningens passiver.
Større ombygningsarbejder indebærer typisk låneoptagelse, som vil forøge for-
eningens passiver og dermed medføre et fald i andelsværdien.
Dette er udgangspunktet efter gældende regler og vil også være gældende efter
udmøntning af den politiske aftale ved lov.
I dag vil andelsboligforeninger, der anvender valuarvurdering, delvist kunne
imødegå dette ved indregne en forøgelse af ejendommens værdi som følge af
lejebærende ombygningsarbejder i valuarvurderingen.
Det er i dag endvidere muligt efterfølgende at tillægge en udarbejdet valuar-
vurdering værdien af forbedringer udført på ejendommen.
Fastholder en andelsboligforening efter lovens ikrafttræden den seneste valu-
arvurdering for at undgå værditab, vil det ikke være muligt at indregne en for-
øgelse af ejendommens værdi som følge af lejebærende gennemførte ombyg-
ningsarbejder.