Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2158937_0001.png
MINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2020
2020-1614
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 12. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål,
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 84:
Hvordan vil ministeren sikre ægtepar, hvor den ene part stadig bor i egen bolig
og anden på plejehjem? Der henvises til artiklen
https://newsbreak.dk/aeldre-
ribbes-paa-
plejehjemme-
ne/?utm_medium=Scial&utm_source=Facebook#Echobox=1581484638
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører boligstøttereglerne for ældre
borgere, hvor den ene bor i egen bolig og den anden i en almen ældre- eller
plejebolig.
Til besvarelse af spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra Beskæftigelsesmini-
steriet, der oplyser:
”Flytter
et pensionistpar fra hinanden, fx hvis den ene flytter i en ældre- eller
plejebolig, kan begge pensionister søge om boligstøtte til hver deres bolig.
Som det fremgår af svaret på BOU 83, gælder der gunstigere regler for perso-
ner, der er anvist til ældre- eller plejeboliger. Der gælder ligeledes gunstigere
boligstøtteregler for ægtefællen eller samleveren til en person, der optages i en
ældre- eller plejebolig.
For så vidt angår den person, der bliver boende i parrets bolig, dispenseres der
fra den såkaldte arealnorm. Arealnormen betyder, at enlige normalt kan mod-
tage boligstøtte til en bolig på højest 65 m
2
, mens par kan få boligstøtte til en
bolig på højest 85 m
2
. Hvis boligen er større, beregnes boligstøtten til en for-
holdsmæssig andel af huslejen.
Reglen fraviges for den person, der blive boende tilbage, når en ægtefælle opta-
ges i en ældre- eller plejebolig, således at pågældende fortsat kan modtage bo-
ligstøtte til en bolig på 85 m
2
, selvom denne nu bor alene i parrets tidligere
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre ægtepar, hvor den ene part stadig bor i egen bolig og anden på plejehjem, til boligministeren
2158937_0002.png
fælles bolig. Eftersom husstandsindkomsten vil være lavere, når den ene ægte-
fælle fraflytter boligen, betyder dette i praksis, at boligstøtten til den person,
der bliver boende tilbage, vil stige.
Hvis et ægtepar har en fælles formue, for eksempel i form af en fast ejendom
og den ene af to ægtefæller optages i en ældre- eller plejebolig
vil den formue,
som hver ægtefælle har, indgå i de to boligstøtteberegninger. For boligydelses-
modtagere gælder det, at de første 882.300 kr. af formuen ikke medregnes. For
formue mellem 882.300 kr. og 1.764.800 kr. medregnes 10 pct., og for al for-
mue herudover medregnes 20 pct. (2020 niveau). Derudover er det alene net-
toformuen, der lægges til grund for beregningen, dvs. formue fratrukket al
gæld.
Der skal således være tale om relativt høje formuer, før det har væsentlig ind-
virkning på beregningen af
boligstøtte. ”
På den baggrund finder jeg, at reglerne tilgodeser par, der befinder sig i en si-
tuation, hvor det ikke længere er muligt at bo i samme bolig.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål BOU alm. del nr. 83, for så
vidt angår de generelle boligstøtteregler for almene ældre- og plejeboliger.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek