BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. februar 2020
2020-701
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 17. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål (BOU
alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 76:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Dansk Standard vedr. den grønne
omstilling inden for byggeri, jf. BOU alm. del-bilag 44?
Svar:
I henvendelsen fra Dansk Standard stilles der tre forslag til bæredygtigt byggeri
om henholdsvis brug af Svanemærket i offentlige udbud, grønne standarder i
bygningsreglementet og sidestilling af godkendte løsninger med præacceptere-
de løsninger.
Vedrørende forslaget om brug af Svanemærket i offentlige udbud er det ikke
tilladt under den europæiske byggevareforordning at stille supplerende krav til
de enkelte byggevarer i nationale byggelovgivninger, hvis ikke det fremgår af
den EU-harmoniserede standard for den pågældende byggevare. Danmark har
derfor sammen med resten af EU Rådet opfordret Kommissionen til at sikre, at
miljøoplysninger om byggevarer fremover bliver en integreret del af de harmo-
niserede standarder.
Men offentligt byggeri skal være med i den bæredygtige udvikling, og hvordan
det offentlige byggeri kan bidrage til den grønne omstilling, vil indgå i regerin-
gens kommende nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
Hvad angår forslaget om at gøre bygningsreglementet grønt med standarder,
kan jeg oplyse, at bygningsreglementet i udgangspunktet er funderet på funkti-
onskrav. Det medvirker til at sikre, at der ikke opstår barrierer for innovation i
byggeriet, og muliggør brugen af nye, grønne løsninger. I forlængelse af arbej-
det med den nationale strategi for bæredygtigt byggeri vil det løbende blive
vurderet, om der er behov for justering af reglerne i bygningsreglementet.
Standardisering kan i nogle tilfælde være en løftestang for fremme af bæredyg-
tighed i byggebranchen, men der er også andre muligheder for at fremme bæ-
redygtige løsninger, herunder vejledninger.
Det er ikke helt klart, hvad godkendte løsninger konkret går ud på. Jeg kan
imidlertid oplyse, at der inden for brandområdet anvendes præaccepterede
løsninger, som er en beskrivelse af en gennemprøvet traditionel byggeløsning,