BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. januar 2020
2019-7888
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 18. december 2019 stillet mig følgende spørgsmål,
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Thorsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål 69:
Hvilken effekt vil det få, hvis man forlænger valuarvurderinger på andelsboli-
ger? Der ønskes en udtømmende vurdering af mulige effekter, herunder på
prisen på andelsboliger, på værdiansættelsen og finansieringen.
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende:
”En
forlængelse (eller fastfrysning) af valuarvurderingerne af andelsboligejen-
domme vil betyde, at
maksimalprisen
for de andelsboliger, hvor der benyttes
valuarvurdering som værdiansættelsesprincip vil blive låst fast.
En fastfrysning af valuarvurderingerne
–
og dermed en fastfrysning af maksi-
malprisen
–
forhindrer ikke, at andelsboligforeningernes ejendomme kan falde
i værdi. Men en fastfrysning sikrer, at maksimalprisen i de valuarvurderede
andelsboligejendomme kan holdes fast. Derved kan den enkelte andelshaver
lovligt udbyde sin bolig til den fastfrosne høje maksimalpris.
Det forventes, at en fastfrysning af valuarvurderingen vil kunne skærme eksi-
sterende andelshavere fra indgrebets negative virkninger på andelsboligejen-
dommens pris. I denne situation overføres værditabet på ejendommen fra de
nuværende andelshavere til kommende. Men det forventes, at kommende kø-
bere vil være villige til at påtage sig risikoen for et mindre tab (og købe til den
fastlåste maksimalpris).
Det skyldes, at i de større byer (fx København, Frederiksberg og Aarhus), hvor
5.2-forbedringer primært er relevant, ligger
markedsprisen
på andelsboliger
(den pris andelsboligkøbere er villig til at betale for en andelsbolig) i dag typisk
væsentligt over
maksimalprisen.
Et mindre fald i andelsboligforeningernes
ejendomsværdi vil derfor formentlig ikke have nogen nævneværdig betydning
for andelsboligpriserne”.