Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2127276_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. december 2019
2019-7708
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 11. december stillet mig følgende spørgsmål (BOU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 66:
Strider ghettolisten ikke mod Grundlovens princip om, at alle er lige for loven?
Og strider den ikke imod FN’s melding om, at det er diskriminerende
ved lov at
definere et område som en ghetto?
Svar:
Nej, det er ikke i strid med ligebehandlingsprincippet, at der opgøres en liste
over belastede boligområder.
Alle sammenhængende almene boligområder med flere end 1000 beboere må-
les efter de samme fem objektive kriterier.
Det er en forudsætning for at være et såkaldt ghettoområde, at boligområdet
opfylder to ud af fire sociale kriterier vedrørende beskæftigelse, uddannelse,
indkomst og kriminalitet og herudover også har en høj andel af indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er det femte kriterium.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek