BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til materialet fra Green Building Council Denmarks foretræde for udvalget d. 28/11-19, jf. BOU alm. del

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt

BOLIGMINISTEREN

Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

14. januar 2020

2019-7416

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Boligudvalget har i brev af 29. november 2019 stillet mig følgende spørgsmål

(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra udvalget.

Spørgsmål nr. 57:

”Vil ministeren kommentere materialet fra Green Building Council Denmarks

foretræde for udvalget d. 28/11-19, jf. BOU alm. del -

bilag 30?”

Svar:

Den frivillige bæredygtighedsklasse indgår som en del af arbejdet med regerin-

gens kommende strategi for bæredygtigt byggeri. Klassen bliver et konkret

skridt på vejen til mere bæredygtigt byggeri i Danmark, og det er min ambition,

at klassen på længere sigt skal blive obligatorisk. Den udformes, så den kan

modne bæredygtige løsninger i byggeriet, som også DGNB systemet bidrager

til.

I arbejdet med strategien for bæredygtigt byggeri vil vi også se på, hvilken rolle

miljøvaredeklarationer kan spille for at skabe et mere bæredygtigt byggeri i

Danmark. Det er ikke tilladt under den europæiske byggevareforordning at

stille krav til de enkelte byggevarer i nationale byggelovgivninger

–

f.eks. om en

miljøvaredeklaration, hvis det ikke fremgår af den EU-harmoniserede standard

for den pågældende byggevare.

Danmark har derfor sammen med resten af EU Rådet opfordret Kommissionen

til at sikre, at miljøoplysninger om byggevarer fremover bliver en integreret del

af de harmoniserede standarder. Her vil miljøvaredeklarationer være et oplagt

værktøj at bringe i spil.

Hvad angår DGNB-certificeringer af statsligt byggeri, er det klart, at statens

bygninger skal være med i den bæredygtige udvikling, som jeg ønsker for byg-

geriet samlet set. Når staten bygger nyt eller renoverer, er det relevant at have

bæredygtighed for øje i det konkrete projekt, og det sker allerede i dag ifølge

Bygningsstyrelsen, der oplyser følgende om bæredygtighedsaspekter i statsligt

byggeri:

"DGNB certificering er en af flere private standarder, der efter Bygningsstyrel-

sens vurdering i dag er så velkendte i byggebranchen, at krav om bæredygtig-

BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til materialet fra Green Building Council Denmarks foretræde for udvalget d. 28/11-19, jf. BOU alm. del - bilag 30, til boligministeren

hedscertificering alene medfører en begrænset fordyrelse af byggeriet, og at

merudgifterne hovedsageligt er forbundet med selve certificeringsomkostnin-

gerne. Hvis staten i stedet vælger at stille skærpede bæredygtighedskrav, som

ikke er velkendte i branchen, så kan det eventuelt medføre usikkerhed og der-

for fordyrelser i form af risikotillæg.

Det er ikke Bygningsstyrelsens overbevisning, at DGNB-certificering af stats-

byggerier, hvis man alene ser på sølvcertificering, nødvendigvis vil medføre

byggeri af højere kvalitet og mindre miljøaftryk etc. Det skyldes, at byggerier,

der lever op til eksisterende krav til statslige byggerier, samt styrelsens nuvæ-

rende byggeprocesser, energikrav, gennemførelse af performancetest mv. alle-

rede langt hen ad vejen opfylder sølvcertificeringskravene, men i dag bare ikke

bliver certificeret.

Bygningsstyrelsen har en række erfaringer med DGNB-certificerede byggerier.

Det gælder både projekter, der er DGNB-certificerede og byggerier, hvor DGNB

er benyttet

indledningsvist som inspiration eller til tidlig vurdering. Mange af

DGNB-principperne er naturligt indlejret i styrelsens byggeprocesser.

Bygningsstyrelsen vil også fremover som led i forberedelsen af de enkelte byg-

gesager lave en konkret vurdering af merværdien af en egentlig bæredygtig-

hedscertificering som f.eks. DGNB eller en tilsvarende standard."

Med hensyn til bæredygtighedscertificeringer af alment boligbyggeri mener jeg,

at f.eks. DGNBs brede fokus på både miljømæssig, social og økonomisk bære-

dygtighed harmonerer med det almene boligbyggeris formål om at tilvejebringe

tidssvarende boliger til en bred del af befolkningen, der er til at betale.

Jeg er bekendt med, at der i den almene boligsektor er interesse for DGNB-

certificering, og at nogle almene projekter har opnået en certificering. Samtidig

kan der være øgede omkostninger forbundet med at opnå en høj DGNB-

certificering, hvorfor det kan være vanskeligt at finde det tilstrækkelige råde-

rum inden for de økonomiske rammer, der gælder for almene nybyggerier og

renoveringer.

Brugen af DGNB-certificering eller f.eks. den kommende frivillige bæredygtig-

hedsklasse i det almene byggeri må derfor i første omgang baseres på frivillig-

hed, og dermed være noget boligorganisationer og kommuner bliver enige om

lokalt.

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek