Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2126951_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. december 2019
2019-7193
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 21. november 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra udvalget.
Spørgsmål nr. 28:
Ministeren bedes kommentere materialet fra Sikkerhedsbranchens foretræde
den 14. november 2019 vedrørende brandsikkerhed på plejehjem, jf. BOU alm.
del - bilag 24.
Svar:
Med undersøgelsen om brandsikkerhed i plejeboliger er der blevet sat fokus på
brandsikkerhed i landets plejeboliger. Det er jeg tilfreds med, og det er mit ind-
tryk, at kommunerne i højere grad er blevet opmærksomme på deres ansvar.
Det er op til den enkelte kommune at få tilrettelagt, hvordan en lovliggørelses-
proces gribes an, således at ulovlige forhold bliver lovliggjort, når kommunen
bliver opmærksom på dem, da kommunerne efter byggeloven er den ansvarlige
bygningsmyndighed.
Siden 1977 har der været krav om sprinkling, hvis bygningen har sove-
rumsafsnit på tilsammen over 1.000 m² og i flere etager og krav om automatisk
brandalarmanlæg, hvis ikke der var installeret sprinkling i bygningen. Siden
1982 har der været krav om automatisk varsling og automatisk brandalarman-
læg i større bygninger. Installation af sprinklingsanlæg og automatisk brand-
alarmanlæg har til formål at sikre hhv. dæmpning af brand og varsling af
brand. Hurtig redning er afgørende, når der skal reddes liv.
Kravene i byggelovgivningen gælder i forbindelse med opførelse af nye bygnin-
ger og ved væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer. En bygning er
dermed lovlig, hvis den opfylder de krav, der er gældende i forbindelse med
opførelsen. En bygning bliver således ikke ulovlig, hvis der efterfølgende indfø-
res andre krav til f.eks. brandsikring. Dette princip ændrer ikke på, at det altid
er bygningsejerens ansvar, at en bygning er sikker og sund at opholde sig i og
ikke frembyder fare for brugere og beboere.
Jeg kan desuden henvise til besvarelsen af BOU spørgsmål nr. 23 (alm. del).
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til materialet fra Sikkerhedsbranchens foretræde den 14/11-19, til boligministeren
2126951_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Kaare Dybvad Bek