Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2127794_0001.png
Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 18.december 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 (BOU alm. del) stillet d. 20. november efter ønske fra
Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 26
”Vil
ministeren oplyse antallet af klager over lugtgener? Spørgsmålet stilles i forlængelse
af Dansk Miljøteknologis foretræde i Boligudvalget den 14. november 2019, jf. BOU alm.
del
bilag 26.”
Svar
Behandling af klager over lugtgener fra virksomheder varetages af tilsynsmyndigheden, som enten er
kommunen eller Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for de ca. 400
godkendelsespligtige virksomheder, der har størst forureningspotentiale. 41 af disse virksomheder har
lugt reguleret i deres miljøgodkendelse. Kommunerne er tilsynsmyndighed for de øvrige ca. 4.200
godkendelsespligtige virksomheder og et endnu større antal husdyrbrug, samt andre
erhvervsvirksomheder, der ikke er godkendelsespligtige.
Miljøstyrelsen udførte i 2019 en kortlægning af antallet af klager over lugt fra de 41 virksomheder, der
har lugt reguleret i deres miljøgodkendelse. I perioden 2014-2018 modtog Miljøstyrelsen i alt 1242
lugtklager. Antallet af klager pr. virksomhed varierede fra nul til over 100 lugtklager. Klagerne
omfattede lugtgener fra både punktkilder (skorstene) og diffuse lugtkilder (fx åbne porte, bassiner,
oplag mv.).
KL har ligeledes udført en kortlægning af lugtklager over de virksomheder, som kommunerne er
tilsynsmyndighed for. Kortlægningen rettede sig mod lugtklager over produktionsvirksomheder. 25
kommuner indgik i kortlægningen. I perioden 2014-2018 har 18 kommuner modtaget klager over lugt
fra over 101 virksomheder. Nogle klager er gengangere fra år til år. Der er modtaget mellem 0 og 4
klager pr. år pr. kommune.
Lea Wermelin
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk