BOLIGMINISTEREN
26. oktober 2020
2020-7666
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 23. september 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 221:
”Vil
ministeren med henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S
1761
–
hvor det fremgår, at den omtalte analyse ikke sammenligner bæredygtigt
byggeri og almindeligt byggeri
–
oplyse, hvad det koster at bygge almindeligt
byggeri i Danmark, herunder almennyttigt boligbyggeri, og i forlængelse heraf
redegøre nærmere for eksisterende viden om omkostninger forbundet med at
opføre bæredygtigt byggeri sammenlignet med almindeligt byggeri, herunder
også på baggrund af den omtalte analyse?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg henvise til min besvarelse af KEF alm. del spørgsmål nr.
467 vedrørende meromkostninger ved bæredygtigt byggeri og ved brugen af
den frivillige bæredygtighedsklasse.
Det er ikke umiddelbart muligt at angive, hvad almindeligt byggeri koster, idet
der ikke findes detaljerede krav til, hvordan en bygning skal opføres. Bygnings-
reglementet indeholder funktionskrav, og der stilles ikke materialespecifikke
krav. Det betyder, at to ellers sammenlignelige bygninger, herunder fx almene
boligbyggerier, der opfylder bygningsreglementet, kan opføres på forskellige
måder med forskellige omkostninger til følge.
Ønsker en bygherre dog at gå ud over de gældende krav i bygningsreglementet
for at få en mere bæredygtigt bygning, må det alt andet lige forventes at medfø-
re yderligere omkostninger. De anslåede umiddelbare meromkostninger til
overholdelse af fx den frivillige bæredygtighedsklasse i tillæg til de gældende
BR-krav for et enfamiliehus er således 60-100.000 kr.
Det var derfor vigtig af fremhæve i min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. S
1761, at sammenligningen af forskellige DGNB-certificerede bygningers om-
kostninger til valg af bæredygtige løsninger ikke nødvendigvis siger noget om
omkostninger ved øget bæredygtighed. Det er derimod vigtigt at se på, hvorvidt
den enkelte bygning bliver dyrere, hvis man sammenligner omkostningerne til
at opføre den uden og med bæredygtige tiltag, der går ud over BR-kravene. I