Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2258736_0001.png
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att: Signe Gjerding Jensen
Tlf. +45 72 20 20 00
[email protected]
www.teknologisk.dk
17. september 2020
Efter forespørgsel fra Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen redegøres i det følgende for
nedenstående spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der teknologisk er for at få en vurdering af en altans stand for
så vidt angår altaner, der er mere end 30 år gamle, herunder altanens bæreevne, og endvidere oplyse
udgiften for boligforening/ejer/lejer ved forskellige
løsninger med hensyn til undersøgelse?”
Undersøgelsesmuligheder:
Betonaltaner >30 år gamle kan principielt opdeles i 2 overordnede kategorier/byggemåder. Den ene
altantype er udført som en armeret betonplade med indstøbte armeringsstænger.
Armeringsstængerne indstøbes i betonpladen for at optage de trækkræfter der opstår i altanen, da
betonen i sig selv ikke har den fornødne trækstyrke. Armerede betonaltaner kan have mange
forskellige udformninger, og kan både være understøttede og udkragede. Den anden altantype er
udført som en betonplade med indstøbte stålprofiler (kaldet udliggerjern), som er fastgjort ind i
bygningens bjælkelag. Sidstnævnte altantype kan under uheldige omstændigheder kollapse uden
varsel, hvis stålprofilerne gennemtæres, som det er set 2 gange inden for de sidste 4 år (Falster og
Kolding).
Der henvises i øvrigt til altanvejledningerne udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, hvor forskellige typer af altaner og deres konstruktive udformning er beskrevet og
illustreret. Dette kan også være en hjælp til at vurdere, hvilken altantype der findes på de pågældende
bygninger. Vejledningerne er henvendt til personer uden teknisk viden/baggrund, men den endelige
vurdering af altantyper bør dog foretages af en fagperson. Vejledningerne ligger på hjemmesiden
Bygningsreglementet.dk:
”Vejledning
om eftersyn af ældre betonaltaner”:
https://bygningsreglementet.dk/-
/media/Br/Kap_15_konstruktioner/Vejledning-om-eftersyn-af-%C3%A6ldre-betonaltaner-
171006.pdf
og
”Udkragede altaner med udliggerjern – har du én?”:
https://historisk.bygningsreglementet.dk/file/652566/Vejledning.pdf)
Altanpladernes tilstand og evt. risiko for kollaps kan kortlægges ved forskellige undersøgelsesmetoder.
Valget af metode afhænger af, hvad der er behov for at belyse. Ønskes der eksempelvis udelukkende
en vurdering af altanernes aktuelle sikkerhed, kan der vælges en strategi, hvor der med regelmæssige
mellemrum foretages en relativ simpel og billig undersøgelse. Ønskes det yderligere belyst, hvad
altanernes holdbarhed, og restlevetid er, og ønskes der udarbejdet en plan for reparation og
Side 1
Teknologisk Institut
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 213: MFU spm. om, hvordan tilsyn med hensyn til altaners sikkerhedsmæssige forhold kan medføre en uforholdsmæssig stor ekstraudgift for lejere m.v., til boligministeren
2258736_0002.png
vedligehold af altanerne, er det nødvendigt med mere avancerede og detaljerede undersøgelser. Med
afsæt i ovenstående foreslår vi to overordnede undersøgelsestyper:
1) En sikkerhedsvurdering, hvor risiko for nedsat bæreevne vurderes.
2) En fuld tilstandsundersøgelse, hvor der udover en aktuel sikkerhedsvurdering, også foretages
en vurdering af restlevetid og evt. udarbejdelse af forslag til reparation/vedligehold.
En sikkerhedsvurdering er således en mindre omfangsrig undersøgelse end den fulde
tilstandsundersøgelse (nr. 2). I tilstandsundersøgelse nr. 2 indgår sikkerhedsvurderingen som et
delelement af den samlede undersøgelse.
En sikkerhedsvurdering er primært relevant at få udført, hvis man har en altan med udliggerjern.
En sikkerhedsvurdering af altaner vil normalt indeholde følgende undersøgelser:
Besigtigelse af altanerne. Det vil typisk være alle altaner fra terræn og enkelte udvalgte altaner
i højden. Alternativt besigtiges alle altaner vha. af en drone.
Bestemmelse af altantype, enten vha. projektmaterialet eller en georadar-scanning af altanen
på stedet i forbindelse med en besigtigelse.
Udvælgelse af et antal altaner til nærmere undersøgelse og udvælgelse af repræsentative
altaner ud fra eventuelt samlet skadesbillede. Afhængigt af antallet af altaner foretages enten
en totalkontrol (ved få altaner) eller en stikprøveundersøgelse (typisk 10%). Ved ejendomme
med op til 30 altaner, udtages typisk mere end 10% til stikprøveundersøgelse (typisk 3-6
altaner). For ejendomme med under 5 altaner udføres typisk en undersøgelse af 50-100% af
altanerne.
På de udvalgte altaner udføres ophugning til udliggerjern i det kritiske område ind under
facademuren.
På baggrund af ovenstående udarbejdes en vurdering af altanernes sikkerhed/evt. nedsat
bæreevne. Det vurderes desuden, om der er behov for at udvide undersøgelsen med flere
altaner, hvilket afhænger af resultaterne fra undersøgelsen.
Såfremt der ønskes foretaget en fuld tilstandsundersøgelse med vurdering af både restlevetid og
udarbejdelse af reparationsforslag påkræves en udvidet undersøgelse. Denne undersøgelse kan
udføres for alle typer af betonaltaner og indeholder typisk følgende yderligere undersøgelser:
Feltundersøgelser. Disse vil variere afhængig af altantype, men består typisk af en kombination
af ikke-destruktive undersøgelser og destruktive indgreb (kerneudboring og ophugninger)
Laboratorieundersøgelser. Omfanget og typen af laboratorieundersøgelser vil også variere
afhængig af altantypen. Som minimum vil kræves makroanalyse og
karbonatiseringsbestemmelse af betonen, hvilket efter behov kan suppleres med
mikroanalyser og kloridanalyser. Alle typer af analyser kræver, at der foretages destruktive
indgreb i betonen.
Rapport med vurdering af altanernes tilstand og restlevetid, herunder om der ses tegn på
nedsat bæreevne eller der er skader, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det vurderes
desuden om undersøgelsen giver anledning til at udvide undersøgelsesomfanget.
Side 2
TEKNOLOGISK INSTITUT
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 213: MFU spm. om, hvordan tilsyn med hensyn til altaners sikkerhedsmæssige forhold kan medføre en uforholdsmæssig stor ekstraudgift for lejere m.v., til boligministeren
2258736_0003.png
Undersøgelsesomkostninger:
Tages der udgangspunkt i en ejendom med 30 altaner, hvor der udvælges et antal repræsentative
altaner (typisk 3-6 stk.) til nærmere undersøgelse vil en typisk undersøgelse koste følgende:
1) Sikkerhedsvurdering, hvor risiko for nedsat bæreevne vurderes: 15.000-25.000 DKK
2) Tilstandsundersøgelse med vurdering af restlevetid og udarbejdelse af forslag til
renovering/vedligehold: 25.000-35.000 DKK
Alle priser er eksklusive moms, transportomkostninger og omkostninger til reparation efter
prøveudtagning og ophugninger.
Med venlig hilsen
Allan Skydsbæk Hansen
Teamleder, Beton
M: +45 72 20 28 12
E: [email protected]
Christian Bøgh Jøns Nielsen
Konsulent, Beton
M: +45 72 20 14 47
E: [email protected]
Lars Nyholm Thrane
Centerchef, Beton
M: +45 72 20 22 15
E: [email protected]
Side 3
TEKNOLOGISK INSTITUT