Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2258734_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. oktober 2020
2020-7354
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 11. september 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 213:
Vil ministeren i forlængelse af BOU alm. del
bilag 114 og det heri oplyste
prisoverslag for altaneftersyn kommentere, hvordan tilsyn med hensyn til alta-
ners sikkerhedsmæssige forhold kan medføre en uforholdsmæssig stor ekstra-
udgift for lejere
og såfremt ministeren mener, at prisen er en anden, vil mini-
steren da redegøre for, hvordan der indhentes priser til brug for vurderingen af,
hvad det koster at få gennemført tilsyn med hensyn til altaners sikkerhedsmæs-
sige forhold?
Svar:
Indførelse af et obligatorisk tilsyn med en bygning eller bygningsdel vil som
udgangspunkt medføre øgede udgifter for ejeren af bygningen som følge af den
kontrol, der vil skulle udføres og betales for. Det vil som udgangspunkt være
ejeren af bygningen, der skal afholde udgifterne ved undersøgelse og vedlige-
hold af en altan.
For så vidt angår ekstraudgifter for lejere, må det for almene lejeboliger forven-
tes at medføre lejestigninger, hvis de øgede udgifter ikke kan dækkes af eksiste-
rende hensættelser. For private lejeboliger vil muligheden for at overvælte ud-
giften på lejeren bero på en konkret vurdering af, hvilke bestemmelser den på-
gældende ejendom er underlagt, og hvad der i øvrigt følger af lejeaftalen. Alt
andet lige vil et tilsyn indebære risiko for ekstraudgifter.
For så vidt angår spørgsmål om indhentelse af vurdering af priser mv., har jeg
forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser følgende:
”Alle
altaner er grundlæggende forskellige. Derfor kan der ikke angives én en-
kelt metode, der kan bruges til at vurdere alle altaners tilstand. Det er nødven-
digt at adressere samtlige forhold, som kan udgøre en fare ved altanen. Det
indbefatter både destruktive undersøgelser, f.eks. ophug eller boreprøver og
undersøgelser, der ikke er destruktive, f.eks. visuel gennemgang samt en række
teknologiske prøvningsmetoder, også kaldet NDT. Eksempler på teknologiske
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 213: MFU spm. om, hvordan tilsyn med hensyn til altaners sikkerhedsmæssige forhold kan medføre en uforholdsmæssig stor ekstraudgift for lejere m.v., til boligministeren
2258734_0002.png
prøvningsmetoder er georadar, covermeter, ultralyd og elektrokemiske korro-
sionsmålinger.
Da alle altaner er forskellige, er metoderne til at vurdere deres tilstand også
forskellige. Heraf følger, at altantypen og undersøgelsens omfang vil have be-
tydning for prisen. Derudover vil prisen også afhænge af mængden af informa-
tion, der foreligger om altanen, samt om undersøgelsen skal inkludere udbed-
rende tiltag. Endelig vil det have betydning for prisen, om der skal undersøges
mange altaner, der er relativt ens, eller om undersøgelsen skal omfatte få alta-
ner, der er forskellige. Ved undersøgelse af flere ens altaner på f.eks. større
beboelsesejendomme kan det være tilstrækkeligt kun at undersøge et repræ-
sentativt udvalg af altanerne, hvorfor prisen pr. altan i ejendommen kan være
lavere.
Det er ikke muligt for styrelsen at vurdere, om de informationer, der anføres i
BOU alm. del
bilag 114, tager højde for ovenstående. Det fremgår f.eks. ikke
klart, om den nævnte undersøgelse alene indeholder ophug af betonen, eller
om den også tager stilling til resten af altanens tilstand. Ligeledes er det ikke
umiddelbart muligt for styrelsen at vurdere, om prisen vedrører alle typer af
altaner eller kun altaner med f.eks. indstøbte armeringsstænger.
Når en altan skal undersøges, er det vigtigt, at den udførende er en fagkyndig
med et solidt kendskab til altanens opbygning samt de problemer, der kan op-
stå for den givne altantype. For at sikre, at et tilsyn med altaner har en tilstræk-
kelig kvalitet, er det nødvendigt, at der stilles krav til den udførendes kompe-
tencer og kvalifikationer.
De priser, som styrelsen har oplysning om, er indhentet fra FORCE Technology
og Teknologisk Institut, der er førende eksperter på området. De to bidrag er
vedlagt som bilag til svaret. Her fremgår det bl.a., at en undersøgelse af en altan
typisk kan ske på to hovedniveauer:
1.
Sikkerhedsvurdering, der undersøger, om altanen er sikker at anvende.
Side 2/3
2. Tilstandsvurdering, hvor også altanens restlevetid vurderes, og hvor der
udarbejdes forslag til renovering og vedligehold.
I forlængelse af en vurdering vil der typisk komme udgifter til udbedring af
skader fra undersøgelsen (f.eks. fra ophug af betonen).
FORCE Technology oplyser fire vejledende priser for en tilstandsvurdering af
de to altantyper, der er de mest typiske blandt ældre altaner:
Tilstandsvurdering af altaner med indstøbte armeringsstænger, der in-
kluderer vejledende korrosionsmåling, betonundersøgelse, enkelte op-
hugninger samt udbedring af skader fra undersøgelsen:
1. Pris for undersøgelse af 10 altaner: 50.000 kr.
2. Pris for undersøgelse af en enkelt altan: 15.000 kr.
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 213: MFU spm. om, hvordan tilsyn med hensyn til altaners sikkerhedsmæssige forhold kan medføre en uforholdsmæssig stor ekstraudgift for lejere m.v., til boligministeren
2258734_0003.png
Pris for tilstandsvurdering af altaner med indstøbte stålprofiler (udlig-
gerjern), der inkluderer frilægning af udliggerjern samt udbedringer af
skader fra undersøgelsen:
3. Pris for undersøgelse af 10 altaner: 100.000 kr.
4. Pris for undersøgelse af en enkelt altan: 20.000 kr.
Side 3/3
Med afsæt heri vurderes den vejledende pris for at undersøge en enkelt altan
med enten armeringsstænger eller udliggerjern dermed at være 15.000-20.000
kr., mens prisen for at undersøge 10 ens altaner vurderes til 50.000-100.000
kr. (dvs. 5.000-10.000 kr. pr. altan).
I Bygnings- og Boligregistret (BBR) er der registreret 66.270 enheder med al-
tan eller tagterrasse. I alt 28.549 af disse enheder er mere end 50 år gamle.
Hvis der tages udgangspunkt i dette antal og anvendes det prisspænd på 5.000
20.000 kr. pr. altanundersøgelse, som FORCE Technology har oplyst, vil den
samlede pris for tilstandsvurderingen af disse altaner være i størrelsesordenen
143-571 mio. kr.
Dette omkostningsestimat inkluderer ikke eventuelt opfølgende undersøgelser
af de omfattede altaner eller undersøgelser af altaner, der i fremtiden når en
alder på mere end 50 år.
Det skal understreges, at udregningen er behæftet med usikkerhed. I forlængel-
se heraf bemærkes det, at selvom enhederne er mere end 50 år gamle, er det
ikke ensbetydende med, at altanerne har samme alder, da de kan være påsat
efterfølgende.
Styrelsen vurderer desuden, at antallet af enheder med altan/tagterrasse regi-
streret i BRR formentlig er for lavt, hvilket kan skyldes, at det er bygningsejer
selv, som skal sørge for registreringen af altanen i BBR.”
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek