Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2251818_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. september 2020
2020-7278
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 9. september 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål nr. 210:
Vil ministeren redegøre for, hvilke byggetekniske krav der er
og historisk har
været
til etablering af altaner på etageejendomme?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Gældende
byggetekniske krav
Altaner er en bærende konstruktion, som er omfattet af reglerne i bygningsreg-
lementet 2018, kapitel 15, Konstruktioner (§§ 340-357). Reglerne kan ses på
bygningsreglementet.dk.
Kravene dækker alle typer af bærende konstruktioner i et nybyggeri, herunder
altaner, og omfatter både krav til projektering og udførelse. En altan skal pro-
jekteres og udføres med det sikkerhedsniveau, som er gældende for alle bæren-
de konstruktioner, så den kan modstå de belastninger, som kan forekomme i
dens levetid.
Kravene skal sikre, at der ikke sker skade på personer, at altanen fungerer hen-
sigtsmæssigt, at der anvendes egnede og holdbare materialer og konstruktions-
løsninger, samt at altanen udføres, så den har den nødvendige holdbarhed i
forhold til fugt, frost og salt. Der er krav til, at der skal udarbejdes dokumenta-
tion for altanens sikkerhed og holdbarhed samt udføres kontrol af dokumenta-
tionen.
Der er ikke specifikke krav til vedligeholdelse i bygningsreglementet, ud over at
bygningsejeren efter byggeloven skal sikre, at bygningen, herunder en altan,
har det tilstrækkelige sikkerhedsniveau, og at der ikke over tid sker en ned-
brydning af altanen.
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om, hvilke byggetekniske krav der er – og historisk har været – til etablering af altaner på etageejendomme, til boligministeren
2251818_0002.png
Tidligere byggetekniske krav
Det første bygningsreglement, som omfattede en større del af landet, trådte i
kraft d. 1. marts 1961 og indeholdt primært overordnede krav til byggeri og ikke
detailkrav til f.eks. bærende konstruktioner og materialevalg til altaner. Fra
1969 blev de første konstruktive krav til en bygnings stabilitet indført i byg-
ningsreglementet.
Reglerne for bygninger opført før den 1. marts 1961 var henlagt til de enkelte
kommuner og andre institutioner. Der eksisterede f.eks. i 1955 samlet set 67
bygningsvedtægter og 294 bygningsreglementer. Lokalt blev der nogle steder,
f.eks. i Københavns Kommune, udsendt meddelelser, der bl.a. dækkede udfø-
relse af altaner.
Disse lokale regler for bygninger angik dog primært bygningernes størrelse,
deres placering indbyrdes samt friarealer. Reglerne indeholdt i begrænset om-
fang krav til materiale- og konstruktionsvalg, f.eks. til altaner. Mange konstruk-
tive løsninger var derfor bestemt ud fra de byggetraditioner, der eksisterede på
det pågældende tidspunkt i de pågældende dele af landet, baseret på den erfa-
ring, man havde.
Sideløbende blev der udarbejdet normer, anvisninger og standarder, som man
kunne vælge at bruge.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek