BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato 17. september 2020
J. nr. 2020-7100
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i spørgsmål 206 af 4. september 2020 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende
statslige kontorbygninger og lejemål.
Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål nr. 206:
Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af forslag til finanslov for
finansåret 2021 redegøre for, hvorledes det forholder sig med statslige kontorbyg-
ninger og lejemål, herunder med hensyn til følgende aspekter: Kvadratmeterpriser
for kontorlejemål, parametre der indgår i fastsættelse af kvadratmeterpriser, antal
kvadratmeter pr. medarbejder?
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Bygningsstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
kan henholde mig til:
a) Kvadratmeterpriser for kontorlejemål
Huslejen for Bygningsstyrelsens kontorejendomme fastsættes på baggrund af en
markedslejevurdering foretaget af en uvildig ejendomsmægler. Vurderingerne bli-
ver foretaget på rotationsbasis, hvor hver enkelt ejendom bliver vurderet hvert 4.
år. I de tilfælde hvor den nyvurderede leje afviger mere end 12 pct. fra den eksiste-
rende leje, vil huslejen blive justeret til den nyvurderede leje. Ændringen i huslejen
indfases over en 4-årig periode, således at huslejen hvert år reguleres med en fjer-
dedel af den samlede regulering. Derudover gælder det for alle statens kontorejen-
domme at huslejen årligt pristalsreguleres. For nærværende er den gennemsnitlige
kvadratmeterpris for Bygningsstyrelsens kontorejendomme 890 kr.
1
b) Parametre der indgår i fastsættelse af kvadratmeterpriser
Hvilke parametre der indgår i fastsættelsen af kvadratmeterpriserne vil bedst kun-
ne besvares af ejendomsmæglerne, der udfører markedslejevurderingerne for Byg-
ningsstyrelsen. Markedslejen defineres som den leje, som et givet lejemål må anta-
ges at kunne (gen-)udlejes til inden for en tidshorisont på 6 måneder, under hen-
syntagen til kendskabet til de senest indgåede lejekontrakter og udbuddet af tilsva-
rende lokaler med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr, vedlige-
1
I beregningen er alle arealtyper medtaget (kontor, arkiv mm.)