BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. september 2020
2020-6947
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 28. august 2020 stillet mig følgende spørgsmål,
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 205:
Vil ministeren oplyse, om han kan garantere, at ændring af ejendomsavance-
skat til en lagerbeskatningsmodel, som præsenteret i regeringens pensionsud-
spil, ikke vil føre til huslejestigninger for lejere i udlejningsbyggeri?
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Den
foreslåede lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer er ikke en skat,
der påhviler selve ejendommen, men en indkomstskat, der påhviler ejeren.
Efter lejelovgivningen er det alene skatter, som direkte påhviler ejendommen
såsom egentlige ejendomsskatter, der kan danne grundlag for huslejeforhøjel-
se. Udlejer vil derfor ikke kunne overvælte denne form for skat på de nuværen-
de lejere.
Via selskabsretlige konstruktioner er det i dag muligt for selskaber at undgå at
betale skat af ejendomsavancer. Forslaget om lagerbeskatning skal sikre, at der
faktisk sker en løbende beskatning af selskabers ejendomsavancer”.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek