Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2243976_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. september 2020
2020-6694
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 19. august 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 196:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 2. august 2020 fra Dorthe Poulsen
og Alexandros Kotinis, Frederiksberg, om altankollaps og undersøgelse af risi-
ko herfor, jf. BOU alm. del
bilag 106?
Svar:
Som boligminister kan jeg ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg vil gerne gøre
opmærksom på, at byggeloven indeholder en række bestemmelser, som netop
tager højde for situationer som beskrevet i Dorthe Poulsen og Alexandros Koti-
nis’ henvendelse,
jf. BOU alm. del
bilag 106.
Efter byggeloven er det bygningsejeren, der er ansvarlig for, at en bygning til
enhver tid er lovlig og sikker at anvende. Det gælder også for en bygnings altan.
Hvis en altan ikke er sikker at opholde sig på, f.eks. pga. utilstrækkelig vedlige-
holdelse, betragtes det efter byggeloven som et ulovligt forhold. Bygningseje-
rens ansvar omfatter dermed også rettidig vedligeholdelse af altaner, herunder
et ansvar for løbende at vurdere, om en altans bæreevne bør kontrolleres med
henblik på vedligeholdelse eller udskiftning.
Det er kommunen, der som bygningsmyndighed har pligt til at påse, at bygge-
lovgivningen overholdes. Der er ikke krav om, at kommunerne fører aktivt til-
syn med, at bygningsejeren lever op til sit ansvar, men hvis kommunen bliver
gjort opmærksom på et ulovligt forhold, har kommunen pligt til at reagere og
søge det ulovlige forhold lovliggjort. Denne pligt gælder uanset ejerforhold af
den pågældende bygning.
Det betyder, at hvis en bruger af en altan retter henvendelse til kommunen
vedr. en altans sikkerhed, skal kommunen vurdere sagen, herunder vurdere,
om der er tale om et ulovligt forhold eller ej samt igangsætte de nødvendige
tiltag for at vurdere dette. En kommune kan ikke afvise en sag om lovliggørelse
med henvisning til ejerforholdet af bygningen.
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 196: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 2/8-20 fra Dorthe Poulsen og Alexandros Kotinis, Frederiksberg, om altankollaps og undersøgelse af risiko herfor, til boligministeren
2243976_0002.png
Vedligeholdelse af ejendommen varetages af en ejerforenings bestyrelse inden
for de rammer, der besluttes på generalforsamlingen. I den forbindelse skal
bestyrelsen tillige sikre sig, at offentligretlige regler, herunder byggelovens reg-
ler, om bygningsmæssige krav overholdes.
Hvis kommunen vurderer, at der er tale om et ulovligt forhold, kan kommunen
søge forholdet lovliggjort ved at give ejeren af bygningen et påbud om at bringe
forholdet i orden. Påbuddet kan suppleres med tvangsbøder pålagt ved dom,
indtil forholdet er bragt i orden Hvis forholdet fortsat ikke bringes i orden, kan
kommunen foretage det nødvendige til forholdets lovliggørelse på ejerens be-
kostning.
Ved utilfredshed med kommunen som myndighed og dennes sagsbehandling
kan der klages til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med, at kommunerne over-
holder deres forpligtelser. Der kan f.eks. klages til Ankestyrelsen, hvis kommu-
nen er for lang tid om at behandle en sag.
Herefter kan sagen anlægges som en civil retssag ved domstolene, hvor en
eventuel tvist om en ejerforenings overholdelse af sine pligter i relation til ved-
ligeholdelse i sidste ende vil skulle afgøres.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på BOU alm. del spørgsmål nr. 192 om
samme emne, som blev sendt til Folketinget den 2. september 2020. Her oply-
ser jeg bl.a. om en kommende informationsindsats på området.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek