Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2229023_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. august 2020
2020-5791
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 1. juli 2020 stillet mig følgende spørgsmål (BOU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 181:
”Er boligministeren enig i, at det vil være hensigtsmæssigt i forhold til klima-
målsætningerne at ophæve § 295 i bygningsreglementet (af 2018), som er en
undtagelsesbestemmelse, der tillader brug af fossil energi (naturgas) til op-
varmning? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvorfor ikke.”
Svar:
Jeg bakker fuldt ud op om målsætningen om, at olie og naturgas skal ud af
varmesystemet og erstattes af grøn strøm og grøn fjernvarme, som det også
fremgår af den klimaaftale om energi og industri, som regeringen har indgået
med en række af Folketingets partier (V, DF, RV, SF, EL, K, LA og Alternativet)
den 22. juni 2020.
For at sætte skub i konverteringer væk fra olie og naturgas til individuel bolig-
opvarmning, blev det besluttet at gøre det dyrere at varme op med fossile
brændsler og billigere at varme op med el. Derudover blev det aftalt, at der skal
gives tilskud til at skifte til grønne løsninger, samt at forbrugerbindingerne til
naturgas skal ophæves, og at samfundsøkonomikravet skal moderniseres, så
det grønne valg bliver muligt for flere.
Det blev også aftalt, at der skal udarbejdes en analyse af mulighederne for at
udfase olie og naturgas i husholdningers opvarmning.
Hvilke muligheder, undersøgelsen konkret skal omfatte, er endnu ikke beslut-
tet. Det vil dog være nærliggende at se på den eksisterende nationale regulering
og vurdere, om den skal ændres for at fremme udfasningen
herunder den
undtagelsesbestemmelse i bygningsreglementets § 295, som spørgeren henvi-
ser til. I den sammenhæng skal der dog også tages højde for andre elementer
end reguleringen i byggelovgivningen såsom relevant EU-regulering, før det
kan konkluderes, om en ændring af bygningsreglementet vil være den rette
løsning.
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm., om det vil være hensigtsmæssigt i forhold til klimamålsætningerne at ophæve § 295 i bygningsreglementet (af 2018), som er en undtagelsesbestemmelse, til boligministeren
2229023_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek