BOLIGMINISTEREN
13. august 2020
2020-5790
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 1. juli 2020 stillet mig følgende spørgsmål (BOU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål nr. 178:
Vurderer boligministeren at corona-relateret ledighed og fald i indkomst vil
gøre det sværere for følgende boligområder på ghettolisten; Lundtoftegade,
Alderosgade, Hørgården, Lindholm, Korsløkkeparken Øst og Resedal-
vej/Nørrevang II at komme af listen i december 2021, og dermed undgå at blive
en hård ghetto i 2021 med store fysiske forandringer til følge?
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg nøje følger med i, hvordan coronakrisen påvirker situati-
onen i landets udsatte boligområder.
Det er endnu ikke muligt at opgøre statistisk, hvilke konsekvenser coronakrisen
eventuelt får for opfyldelsen af ghettokriterierne i 2021. De endelige tal vedrø-
rende året 2020, som ligger til grund for listerne over udsatte boligområder i
2021, vil først blive opgjort til årsskiftet, hvorefter de vil være tilgængelige for
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i løbet af 2021.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at:
”Coronakrisen
påvirker forventeligt to af de fem ghettokriterier, beskæftigel-
seskriteriet og indkomstkriteriet. Der vil tidligst kunne ses en effekt fra og med
listerne i 2021. Hvor beskæftigelsen vil blive påvirket negativt af coronakrisen
kan indkomstkriteriet blive påvirket såvel negativt som positivt, jf. nedenfor.
Andelen uden for arbejdsmarkedet i udsatte boligområder opgøres som helårs-
personer og som et gennemsnit over de seneste to år for at afbøde konjunktur-
udsving. Der vil sandsynligvis blive flere ledige i 2020 i områderne, som følge
af corona, men effekten vil blive dæmpet af, at der er tale om toårige gennem-
snit. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at forudsige, om corona-
relateret ledighed vil kunne aflæses på de kommende års ghettolister. Det vil
blandt andet afhænge af, hvor meget coronakrisen påvirker ledigheden, og hvor
tæt områderne ligger på kriterieværdierne.