Side 1 af 8
Talemanuskript til brug for besvarelse af BOU alm. del
Samrådsspørgsmål E
Samrådsspørgsmål
Vil ministeren bl.a. ud fra henvendelsen af 9 juni fra afdelingsbestyrelsen i AKB Lundtoftegade,
jf. BOU alm. del
–
bilag 87, tage initiativ til at suspendere ghettolisten i tre år, således at ingen
nye boligområder i Danmark i 2020, 2021 og 2022 kommer på den hårde ghettoliste?
Besvarelse
Jeg vil gerne begynde samrådet med at fortælle, hvorfor
regeringen støtter fuldt og helt op om
parallelsamfundsaftalerne.
Formålet med parallelsamfundsaftalen er, at de mest udsatte
boligområder skal omdannes til velfungerende bydele i en
blandet by, hvor mennesker med forskellig baggrund bor
sammen og møder hinanden i alle kvarterer.
Det er grundlaget for, at vores velfærdssamfund fungerer, at vi
bor sammen på tværs og møder hinanden i opgangen og går i
skole og til fodbold sammen. Det skaber en grundlæggende
tillid og vilje til at bidrage til vores velfærdssamfund.
Den blandede by er særlig vigtig at skabe og understøtte i de
områder, som er allermest belastede. Det er det, der er sigtet
med parallelsamfundsaftalerne.