BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om antallet af personer bosat i de udsatte boligområder, som har været i kontanthjælpssystemet i hhv. mere end et år og mere end to år m.v., til beskæftigelsesministeren

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Boligudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Boligudvalget har i brev af 30. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 171 (alm.

del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 171:

”Vil

ministeren redegøre for antallet af personer bosat i de udsatte boligområder,

som har været i kontanthjælpssystemet i hhv. mere end et år og mere end to år? Mi-

nisteren bedes samtidig redegøre for, hvad gevinsten er for det offentlige, hvis an-

tallet af personer bosat i de udsatte boligområder, som har været i kontanthjælpssy-

stemet i hhv. mere end et år og mere end to år, nedbringes med hhv. 5 pct., 10 pct.,

25 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. under antagelse af, at de overgår til et fuldtids-

arbejde.”

Svar:

Knap 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne (inkl. uddannelseshjælp og integrations-

ydelse har været i kontanthjælpssystemet i op til et år, mens omtrent 15 pct. har

været i systemet i mellem et og to år. Størstedelen (58 pct.) af kontanthjælpsmodta-

gerne har været i systemet i mere end 2 år. Ancienniteten er nogenlunde ens mel-

lem de forskellige områder,

jf. tabel 1.

Tabel 1

31. august 2020

J.nr.

2020 - 5265

Kontanthjælpsmodtagere fordelt på varighed i kontanthjælpssystemet og

boligområder

Op til et år

Udsatte bolig

områder i alt

Udsatte

områder, som

ikke

er ghettoområder

Udsatte områder,

som er ghetto

områder

Hårde ghetto

områder

Antal

Andel

Antal

Andel

Antal

Andel

Antal

Andel

1.710

28%

430

29%

1.285

27%

890

28%

Mellem et og to år

900

14%

235

16%

660

14%

455

14%

Mere end to år

3.605

58%

840

56%

2.765

59%

1.865

58%

BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om antallet af personer bosat i de udsatte boligområder, som har været i kontanthjælpssystemet i hhv. mere end et år og mere end to år m.v., til beskæftigelsesministeren

Anm.: Kontanthjælp er opgjort som summen af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Andele er be-

regnet som antal i det enkelte område med den givne varighed i kontanthjælpssystemet divideret med det sam-

lede antal kontanthjælpsmodtagere i det enkelte område. Bopælsoplysninger og ydelsesoplysninger er opgjort

pr. 15. maj 2020. De 40 udsatte boligområder og de 28 ghetto-områder, herunder de 15 hårde ghettoområder,

er opgjort ud fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lister pr. 1 december 2019. Varigheden i kontant-

hjælpssystemet er opgjort pr. 15. juni 2020. Tabellen er afrundet.

Kilde: DREAM, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lister, Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer,

adresseoplysninger fra cpr og Beskæftigelsesministeriets beregninger.

Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil

det medføre en mindreudgift for det offentlige som følge af lavere udbetaling af

forsørgelsesydelser og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig have en

mindre indtægt fra skat og tilbageløb af moms og afgifter, men omvendt få højere

indtægt fra skat og tilbageløb og moms. Samlet set vil overgangen til beskæftigelse

medføre en gevinst for det offentlige, svarende til en positiv virkning på de offent-

lige finanser. I opgørelsen indgår ikke ændrede udgifter til afledet offentlige ydel-

ser, herunder serviceydelser.

Jf. besvarelsen af spørgsmål 327 alm. del til Beskæftigelsesudvalget (2019-2020),

er det skønnet, at overgang til beskæftigelse medfører følgende merindtægter for

det offentlige:



Kontanthjælpsmodtager: 260.000 kr. pr. person

Uddannelseshjælpsmodtager: 230.000 kr. pr. person

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse: 220.000 kr. pr.

person

Der er beregningsteknisk opgjort virkningen på de offentlige finanser for udsatte

områder i alt, inkl. ghettoområder. Skønnet over virkningen på de offentlig finan-

ser, hvis ovenstående andele kommer i fuldtidsarbejde, fremgår af

tabel 2.

Tabel 2

Gevinst på den offentlige saldo, når i kontanthjælpssystemet i udsatte bo-

ligområder i alt (inkl. ghettoområder) i alt overgår til fuldtidsbeskæftigelse

Beregningsteknisk

antagelse

5 pct. i arbejde

10 pct. i arbejde

25 pct. i arbejde

50 pct. i arbejde

75 pct. i arbejde

100 pct. i arbejde

Antal borgere med mere end 1 år i kon-

tanthjælpssystemet

225

450

1.125

2.250

3.375

4.500

Antal borgere med mere end 2 år i kon-

tanthjælpssystemet

5 pct. i arbejde

10 pct. i arbejde

25 pct. i arbejde

50 pct. i arbejde

75 pct. i arbejde

180

360

900

1.800

2.700

Saldovirkning, mio. kr.

55 mio. kr.

110 mio. kr.

280 mio. kr.

560 mio. kr.

845 mio. kr.

1.125 mio. kr.

Saldovirkning, mio. kr.

45 mio. kr.

90 mio. kr.

225 mio. kr.

450 mio. kr.

680 mio. kr.

100 pct. i arbejde

3.600

905 mio. kr.

Anm.: Tabellem er afrundet.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard Thomsen