Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2236908_0001.png
Folketingets Boligudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Boligudvalget har i brev af 30. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 170 (alm.
del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 170:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af førtidspensionister på hhv. ny og gammel
ordning i de udsatte boligområder? Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvad
gevinsten er for det offentlige, hvis antallet af personer bosat i de udsatte boligom-
råder, som er på førtidspension, nedbringes med hhv. 5 pct., 10 pct., 25 pct., 50
pct., 75 pct. og 100 pct. under antagelse af, at de overgår til et fuldtidsarbejde.”
Svar:
Den nye førtidspensions ordning omfatter borgerne, som er tilkendt førtidspension
efter 1. januar 2003 eller borgere, som har været på gammel ordning, men har valgt
at skifte over til ny ordning. Førtidspensionister på gammel ordning er alene bor-
gere, som er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003.
I maj 2020 var der 1.550 førtidspensionister i boligområder, som alene defineres
som udsatte områder, men ikke som ghettoområder. 75 pct. (ca. 1.200 personer) af
dem, var på ny ordning. Tilsvarende var 83 pct. (4.800) af førtidspensionisterne på
ny ordning i ghettoområderne,
jf. tabel 1.
Tabel 1
31. august 2020
J.nr.
2020 - 5265
Førtidspensionister fordelt på ordning og boligområde maj 2020
Ny ordning (fra 2003)
Udsatte
områder, som
ikke
er ghettoområder
Udsatte områder,
som er ghetto
områder
Heraf hårde
ghettoområder
Antal
Andel
Antal
Andel
Antal
Andel
1.160
75%
4.800
83%
3.320
83%
Gammel ordning (før
2003)
390
25%
970
17%
690
17%
4.020
5.770
I alt
1.550
Anm.: Førtidspensionister er opgjort inkl. borgere, som modtager en kombination af førtidspension og kontanthjælp.
Bopælsoplysninger og ydelsesoplysninger er opgjort pr. 15. maj 2020. De 40 udsatte boligområder og de 28
ghettoområder herunder de 15 hårde ghettoområder er opgjort ud fra Transport-, Bygnings- og Boligministe-
riet lister pr. 1 december 2019. Tabellen er afrundet.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om antallet af førtidspensionister på hhv. ny og gammel ordning i de udsatte boligområder m.v., til beskæftigelsesministeren
2236908_0002.png
Kilde: DREAM, SOCP (sociale pensioner), Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lister, Kommunale sagsbehand-
lings- og økonomisystemer, adresseoplysninger fra cpr og Beskæftigelsesministeriets beregninger.
Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil
det medføre en mindreudgift for det offentlige som følge af lavere udbetaling af
forsørgelsesydelser og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig have en
mindre indtægt fra skat og tilbageløb af moms og afgifter, men omvendt få højere
indtægt fra skat og tilbageløb og moms. Samlet set vil overgangen til beskæftigelse
medføre en gevinst for det offentlige, svarende til en positiv virkning på de offent-
lige finanser. I opgørelsen indgår ikke ændrede udgifter til afledet offentlige ydel-
ser, herunder serviceydelser.
På den baggrund, er gevinsten er for det offentlige ved førtidspensionisters over-
gang til fuldtidsbeskæftigelse skønnet til gennemsnitligt at udgøre ca. 260.000 pr.
person. Beregningen bygger på en forudsætning om, at der udbetales ca. 200.000
kr. årligt i forsørgelsesydelse, og at personen opnår en lønindtægt på knap 300.000
kr. årligt.
De beregningstekniske skøn over virkningen på de offentlig finanser, fremgår af
ta-
bel 2.
Der er regnet på virkningen for udsatte områder i alt inkl. ghettoområder.
Tabel 2
Gevinst
på den offentlige saldo, når FØP’ere
i udsatte boligområder i alt,
overgår til fuldtidsbeskæftigelse.
Beregningsteknisk
antagelse
5 pct. i arbejde
10 pct. i arbejde
25 pct. i arbejde
50 pct. i arbejde
75 pct. i arbejde
100 pct. i arbejde
Antal
FØP’ere
365
730
1.830
3.660
5.490
7.315
Saldovirkning, mio. kr.
95 mio. kr.
190 mio. kr.
475 mio. kr.
950 mio. kr.
1.425 mio. kr.
1.900 mio. kr.
Anm: Tabellen er afrundet.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2