BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. maj 2020
2020-4460
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 4. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål (BOU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Sikandar Siddique (UFG).
Spørgsmål nr. 140:
Kan ministeren oplyse, om underskuddet i Landsbyggefonden skyldes, at de
aftaler, der blev indgået vedr. parallelsamfund i 2014 og 2018, nu har tømt og
forgældet Landsbyggefonden?
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Landsbyggefonden
har fra og med 2007 haft en negativ nettoformue, som er
blevet dækket af statslån. Landsbyggefondens nettoformue var således negativ
før indgåelsen af boligaftalen i 2014, hvor statslånet udgjorde 4,5 mia. kr.
Landsbyggefondens udgifter har i flere år været større end indbetalingerne til
fonden. Udgifterne er i høj grad afledt af politiske beslutninger. I de politiske
boligaftaler besluttes blandt andet rammerne for omfanget af støttede renove-
ringsarbejder, forbedringer i infrastrukturen i almene boligområder og boligso-
ciale indsatser. Landsbyggefonden giver i henhold til almenboligloven tilskud
til disse aktiviteter. Herudover bidrager Landsbyggefonden til den statslige
ydelsesstøtte.
Der er store tidsmæssige forskelle på, hvornår de forskellige besluttede ram-
mer, tilskud og refusioner bliver til udgifter for Landsbyggefonden. For eksem-
pel betales Landsbyggefondens refusion af den statslige ydelsesstøtte sidst i
låneforløbet.
Hvor ”dyr” en boligaftale har været,
kan således ikke direkte aflæ-
ses i Landsbyggefondens forøgede lånebehov og gæld på et givet tidspunkt.
Nye boligaftaler vil medføre øgede tilskud fra Landsbyggefonden og et øget
behov for statslån, hvis det likviditetsmæssigt er nødvendigt."