Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2181277_0001.png
BOLIGMIN ISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
24. april 2020
2020-3813
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 7 1 27 00
Boligudvalget har i brev af 1. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål (BOU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 122:
Vil ministeren kommentere henvendelsen sendt den 13. oktober 2019 fra Le-
jernes Retshjælp til boligordførerne, jf. BOU alm. Del
bilag 63 vedrørende
almenlejelovens § 62 og samtidig oplyse om ministeren har planer om at ændre
reglerne heri om grund til at ændre almenlejelovens regler om særskilt anten-
neregnskab?
Svar:
I en del ejendomme og foreninger er der etableret en eller anden form for fælles
tv-forsyning. Dette er ganske sædvanligt i private og almene udlejningsejen-
domme, private andelsboligforeninger og ejerforeninger. Fordelen ved en fæl-
les forsyning er, at det alt efter antallet af tilsluttede husstande typisk er muligt
at forhandle sig til mærkbart lavere priser hos programudbydere set i forhold til
priserne ved individuel tv-forsyning.
Med virkning fra 1. januar 1993 blev for første gang indsat særlige regler i leje-
lovgivningen om udgifter til fælles tv -forsyning. Reglerne har til formål at ud-
skille udgifter til tv-forsyning fra huslejen, således at der ikke kan ydes bolig-
støtte til sådanne udgifter.
Efter de gældende regler i lejelovene, herunder almenlejelovens § 62, kan udle-
jeren via et særligt antennebudget forlange de nødvendige og rimelige udgifter
til etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg m.v. refunderet hos
lejerne. Udgifterne skal fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, der som
følge af aftale mellem udlejeren og lejeren er forpligtet til at bidrage til den fæl-
les tv-forsyning.
I 2016 blev lejelovenes regler om fællesantenne m.v. med opbakning fra et
enigt Folketing ændret med det formål at sikre, at den enkelte lejer i ejendom-
me med fælles tv-forsyning har mulighed for at fravælge programforsyningen i
ejendommen.
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om kommentar til henvendelse sendt den 13/10-19 fra Lejernes Retshjælp til boligordførerne, jf. BOU alm. del - bilag 63 vedrørende almenlejelovens § 62, til boligministeren
2181277_0002.png
Si de 2/3
Efter disse regler kan husstande efter anmodning til udlejer fritages for tilslut-
ning til og betaling for en fælles programforsyning i ejendommen. Den enkelte
lejers ret til fritagelse gælder alene i forhold til programforsyning og indebærer
ikke en fritagelse for at deltage i betalingen af de faste udgifter forbundet med
fællesantennen, herunder etableringsudgifter.
Det ville i praksis indebære en betydelig meradministration af fællesantennen,
hvis enkelte husstande kunne fritages for at bidrage til finansiering af de faste
omkostninger. De faste udgifter ændres således ikke som følge af enkelte lejeres
fravalg af programforsyning, hvorfor enkelte lejeres fritagelse for betaling her-
til, ville indebære en løbende omberegning af de fortsat tilsluttede lejeres beta-
ling, ligesom disse lejeres antenneudgifter ville stige.
Alle lejere skal endvidere fortsat og uanset fravalg af programmer bidrage til
dækning af de udgifter, der er forbundet med udlejerens administration af fæl-
lesantennen. I loven er ikke fastsat et specifikt beløb, som udlejer kan beregne
sig for administration af fællesantenneanlægget. I lovbemærkningerne i 2016
blev forudsat, at et beløb i størrelsesordenen 100 kr. pr. år pr. lejemål vil være
rimeligt.
Sløjfeanlæg var omfattet af lovændringerne i 2016, men af tekniske årsager fik
reglerne en senere ikrafttrædelse for disse anlæg end de øvrige typer af anlæg.
Husstande, der programforsynedes via et sløjfeanlæg, blev således først omfat-
tet af frit valgs-reglerne pr. 1. januar 2018. Den udskudte ikrafttrædelse for
disse anlæg gav anlægsejere, udlejere og foreninger med sløjfeanlæg tid til at
finde den for dem mest hensigtsmæssige løsning for at kunne sikre husstande-
ne mulighed for fritagelse for programforsyningen. De særlige overgangsregler
indeholdt imidlertid ingen begrænsninger med hensyn til at beslutte, at man
også fremover vil have en fælles tv-forsyning i ejendommen.
I almene boligorganisationer er det som led i beboerdemokratiet beboerne selv,
som beslutter, om der skal være en fælles tv-forsyning, og hvilken programfor-
syning der i givet fald skal fordeles i ejendommen. Beslutning herom træffes af
et flertal blandt lejerne på et beboermøde.
Det er ikke usædvanligt, at programleverandøren ejer antenneanlægget i ejen-
dommen. For sådanne tilfælde er der i almenlejeloven fastsat den regel, at leje-
ren ikke skal betale til leverandørens etablering m.v. af antenneanlægget, men
alene betale til dækning af udlejerens udgifter til administration af fællesan-
tennen.
Dette gælder naturligvis ikke i de tilfælde, hvor der er et direkte kundeforhold
mellem leverandøren og den enkelte husstand. I så fald leverer udlejeren ikke
tv-forsyning, og forholdet er ikke omfattet af lejeaftalen og dermed ikke af reg-
lerne i almenlejeloven om lejerens betaling til fællesantenne m.v.
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om kommentar til henvendelse sendt den 13/10-19 fra Lejernes Retshjælp til boligordførerne, jf. BOU alm. del - bilag 63 vedrørende almenlejelovens § 62, til boligministeren
2181277_0003.png
Si de 3/3
Jeg er ikke bekendt med, at der foreligger tilgængelig statistik eller anden form
for oplysninger om, hvor mange husstande der efter lovændringerne i 2016 har
frameldt den fælles programforsyning. I forbindelse med lovarbejdet i 2016
blev gennemført flere undersøgelser af de mulige konsekvenser af lovændrin-
gerne. Det blev blandt andet estimeret, at anslået 15 pct. af de husstande, der
på daværende tidspunkt havde fælles programforsyning, ville fravælge denne,
hvis der blev indført mulighed herfor.
På den baggrund, og da jeg ikke har grund til at antage andet, end at der fortsat
er mange lejere, som har et ønske om at deltage i en fælles tv-forsyning i ejen-
dommen, har jeg ikke aktuelle planer om at tage skridt til at ændre på reglerne
om lejeres betaling til fællesantenne m.v.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek