Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2130430_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. december 2019
2019 - 6478
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget
har i brev af 29. oktober 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra udvalget.
Spørgsmål nr. 12 BOU alm. del:
”Ministeren
bedes kommentere talepapir og PowerPoint fra Den Grønne Stu-
denterbevægelses foretræde den 24. oktober 2019, jf. BOU alm. del - bilag 16.”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne henvise til min besvarelse af KEF alm. del spørgs-
mål nr. 61, hvori jeg har kommenteret følgende emner, som Den Grønne Stu-
denterbevægelse også berørte under sit foretræde for Folketingets Boligudvalg:
byggeriets andel af de samlede drivhusgasudledninger i Danmark,
grænseværdier for drivhusgasudledninger fra byggeri i Danmark og
arbejdet med en bærdygtighedsklasse.
Som et led i regeringens klimahandlingsplan udarbejder vi en national strategi
for bæredygtigt byggeri. I den forbindelse ses der blandt andet på, hvordan
klimaaftrykket fra byggematerialer opgøres, og hvordan det kan nedbringes.
Herunder vil vi fra dansk side have fokus på reguleringen i byggevareforord-
ningen, som regulerer, hvilke oplysninger der skal følge en byggevare, når den
bringes på markedet. Miljøvaredeklarationerne, som Den Grønne Studenterbe-
vægelse nævner, kan være et relevant værktøj for at få mere konkret viden om
den enkelte byggevare. Danmark har derfor sammen med andre lande opfor-
dret Kommissionen til at sikre, at miljøvaredeklarationerne i højere grad kom-
mer i spil som led i oplysningen om den enkelte byggevare under forordningens
rammer
–
fx i forbindelse med CE-mærkningen.
Der er også herhjemme arbejde i gang, der har fokus på de materialer, vi bygger
med. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder således f.eks. på at udvide vej-
ledningerne til brandreguleringen i bygningsreglementet med både overordne-
de principper og med konkrete eksempler på, hvordan brandkravene kan op-
fyldes, når der bygges i træ.
 BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til talepapir og PowerPoint fra Den Grønne Studenterbevægelses foretræde den 24/10-19, til boligministeren
2130430_0002.png
For at nå i mål med reduktionen af drivhusgasudledninger har regeringen ind-
gået en række klimapartnerskaber med erhvervslivet, herunder med bygge- og
anlægsbranchen, der i den sammenhæng har tilkendegivet, at man vil påtage
sig et ansvar for omstillingen til et mere bæredygtigt byggeri.
Den del af præsentationen, som vedrører udbudsloven, er forelagt for Er-
hvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”Udbudsloven er en rammelov, der regulerer processen om,
hvordan det offent-
lige skal købe varer, tjenesteydelser og byggeanlægsopgaver. Formålet med
reglerne er bl.a. at sikre transparens og at understøtte fair og effektiv konkur-
rence om offentlige kontrakter, herunder at danske virksomheder har adgang
til markedet for offentlige kontrakter i EU.
Loven regulerer derimod ikke, hvad det offentlige skal købe, eller i hvor høj
grad der skal lægges vægt på økonomi, kvalitet eller eksempelvis klimahensyn.
Det er derfor helt op til den enkelte ordregiver, hvilke tekniske løsninger, den
ønsker at indkøbe, og også hvordan den vil evaluere indkomne tilbud på disse
tekniske løsninger, dvs. hvor højt kvalitet skal vægte i forhold til pris eller om-
kostninger.
Ordregiver kan derfor i sit udbudsmateriale stille krav til byggeriet, der tilgode-
ser ordregiverens præference for miljørigtig byggeri. Det kan fx være krav om
anvendelse af specifikke typer materialer eller brug af specifikke byggemetoder.
Det er også muligt at indarbejde miljøhensyn i den måde, som ordregiver eva-
luerer de indkomne tilbud. Det kan fx ske ved, at tilbud med en mindre miljø-
belastning opnår flere point end tilbud med en større miljøbelastning, når til-
buddene evalueres.
Det er derfor allerede fuldt ud muligt inden for udbudslovens rammer, at kli-
ma- og miljøhensyn kan vægte højt, men mange offentlige myndigheder har et
budget at handle indenfor. Derfor vil økonomi i praksis ofte have en væsentlig
betydning i evalueringen af tilbud.
Det er desuden fornuftigt, at ordregiver har en fleksibilitet i det konkrete ud-
bud. Derfor er der ikke i udbudsloven stillet krav om, hvordan vægtningen af de
enkelte kriterier skal være. Dette er op til ordregiveren i den konkrete situati-
on.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek