BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om ministeren kan genkende den problematik, der bliver rejst i Berlingske d. 19. oktober i artiklen Flere ældre får nej til boligkøb: Stavnsbåndet begynder at stramme i 50-årsalderen m.v., til erhvervsministeren

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Boligudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

25. november 2019

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 11 alm. del stillet af Boligudvalget den 28. ok-

tober 2019 efter ønske fra Heidi Bank (V).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, om ministeren kan genkende den problematik,

der bliver rejst i Berlingske den

19. oktober i artiklen ”Flere ældre får nej

til boligkøb: Stavnsbåndet begynder at stramme i 50-årsalderen”,

hvor det

fremgår, at seniorer har sværere ved at blive kreditgodkendt til et boligkøb?

Ministeren bedes i givet fald redegøre for, hvad der ligger til grund for, at

seniorer har sværere ved at blive kreditgodkendt

–

og om der er særlige

lovgivningsmæssige årsager hertil

–

og om ministeren vil gøre noget for at

løse problematikken, og hvad ministeren i givet fald vil gøre.

Svar:

Jeg er opmærksom på den problematik, der bl.a. er rejst i Berlingske den

19. oktober 2019 vedrørende seniorers adgang til boligkredit, og som i den

pågældende artikel tilskrives stramninger i lånereglerne og bankernes an-

vendelse af disse regler.

Ældresagen udtaler i artiklen i Berlingske, at ”

Stramningerne rammer uri-

meligt hårdt for pensionister, Der bliver lagt mere og mere vægt på ind-

komst og mindre på sikkerhed.”

Jeg kan samtidig forstå, at Finans Dan-

mark har udtalt, at man ikke kan genkende billedet af, at personer over 50

år ikke kan få lån.

Da kritikken i vidt omfang er rettet mod Finanstilsynet, har jeg i vedlagte

bilag bedt Finanstilsynet redegøre for deres syn på sagen.

Det er således vurderingen, at det ikke er ny regulering, der begrænser de

ældres lånemuligheder. Derimod er der i de seneste tiltag taget særligt hen-

syn til ældres lånemuligheder, når belåningsgraden er under 60 pct.

Det er det enkelte kreditinstitut, der selv fastlægger sin kreditpolitik og ta-

ger stilling til hvem, de mener, at det er forsvarligt at yde lån til.

Jeg vil nøje følge udviklingen på området med henblik på, at der ikke sker

diskrimination f.eks. på grund af alder.

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om ministeren kan genkende den problematik, der bliver rejst i Berlingske d. 19. oktober i artiklen Flere ældre får nej til boligkøb: Stavnsbåndet begynder at stramme i 50-årsalderen m.v., til erhvervsministeren

Med venlig hilsen

Simon Kollerup

Bilag 1:Udtalese fra Finanstilsynet

I artiklen i Berlingske den 19. oktober 2019 nævnes det, at der de senere

år er kommet flere bekendtgørelser og vejledninger om bank- og realkre-

ditudlån fra Finanstilsynet, hvoraf en af dem er vejledning til regnskabs-

indberetninger for kreditinstitutter. Denne vejledning har eksisteret i

mange år.

Formålet med vejledningen er alene at vejlede institutterne i at indberette

klassifikationen af kundernes robusthed (såkaldt bonitet) til Finanstilsynet,

så der er en fælles forståelse af, hvordan en kunde klassificeres i såkaldte

bonitetsgrupper. Det fremgår direkte af vejledningen, at den ikke skal for-

tolkes som en vejledning til udarbejdelse af institutternes kreditpolitik.

Det følger af vejledningen, at gælden i udgangspunktet ikke bør overstige

2 gange indkomsten (gældsfaktor) for pensionister med ejerboliger, for at

en kunde betragtes som en kunde med normal bonitet. Det fremgår dog

også af vejledningen, at gældsfaktoren kan være højere, hvis kunden har

en anseelig reel formue f.eks. i form af friværdi i ejendommen, pensions-

ordninger mv. Ældre kunder med gældsfaktor over 2 og anseelig formue

er således også klassificeret i kategorien ”normal bonitet”, og det gælder

for mange pensionister. Det understreger, at der ikke er tale om en rigid

regel om, at pensionister med gældsfaktor over 2 per definition klassifice-

res dårligere end normal god bonitet.

Det følger endvidere af vejledningen, at for kunder, der nærmer sig pensi-

onering, skal økonomien i god tid før det forventede pensionstidspunkt ind-

rettes efter, at gældsfaktoren på pensionstidspunktet skal være betydeligt

lavere end ved lånoptagelse, og at formuen skal være positiv. Det er således

vigtigt for klassifikationen af kunder, at kunden ikke kun kan klare sine

forpligtelser nu, men også når kunden f.eks. om 5 år går på pension. Vej-

ledningen nævner imidlertid ingen aldersgrænse, og pensionstidspunktet er

forskelligt for kunderne.

Der er ingen krav i vejledningen eller i reguleringen i øvrigt om, at insti-

tutterne kun må bevilge udlån til kunder med normal god bonitet. Institut-

terne fastsætter selv deres kreditpolitik.

De senere år, blandt andet som en opfølgning på erfaringerne fra seneste

finanskrise, har fokus været på, at institutterne sikrer et ansvarligt udlån til

boliger. Dette er bl.a. sket i form af den såkaldte vækstvejledning og i vej-

ledningen til god skik for boligkredit (retningslinjer for boliglån i hus-

stande med høj gæld). Fælles for disse initiativer er, at de er iværksat for

bl.a. at medvirke til at beskytte husstande med relativt høj gæld mod ren-

testigninger og boligprisfald.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at reglerne og vejlednin-

gerne ikke indeholder stramninger, som specifikt er målrettet ældre eller

pensionister. Retningslinjerne er tværtimod udarbejdet, så f.eks. ældres

nedsparingslån er fritaget fra reglen om, at afdragsfrihed som udgangs-

punkt kun må ydes, hvis låntageren kan godkendes til at optage et 30-årigt

lån med fast rente uden afdragsfrihed.

I forbindelse med Finanstilsynets udstedelse af vækstvejledningen var der

konkrete eksempler på, at vejledningen blev fortolket for restriktivt i nogle

banker. Et eksempel på dette var i forhold til ældres adgang til nedsparings-

lån, hvor det var blevet vurderet, at nogle ældre havde et utilstrækkeligt

rådighedsbeløb. Finanstilsynet har derfor i sin dialog med pengeinstitut-

terne gjort det klart, at reglerne ikke er til hinder for, at ældre med et lavt

rådighedsbeløb kan få et nedsparingslån, forudsat at der er tilstrækkelig

friværdi i boligen. Provenuet af nedsparingslånet kan så bruges til at sup-

plere den ældres rådighedsbeløb i en årrække.

Der gælder altså i udgangspunktet de samme regler for ældres adgang til

at opnå lån til finansiering af en bolig, som der gør for andre personer, der

ønsker at optage lån til anskaffelse af en bolig. Derfor er det ikke korrekt,

når artiklen i Berlingske antyder, at der er strammet op for lånereglerne, så

ældre kun må have en gældsfaktor på to på trods af store formuer.

Finanstilsynet mener ikke, at Finanstilsynets tilsynspraksis bør have bidra-

get til misforståelser, eller skærpede kreditvurderinger af ældre låneansø-

gere. Der har været tilfælde, hvor Finanstilsynet har påpeget, at kreditvur-

deringen skal belyse, om kunden har udsigt til et fald i rådighedsbeløbet

som følge af f.eks. pensionering.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at pengeinstitutterne generelt opfatter lån

til ældre kunder som lavrisiko, fordi ældre kunder mange gange har store,

reelle formuer. Finanstilsynet er heller ikke bekendt med, at pengeinstitut-

terne har strammet deres kreditpolitik i forhold til at bevilge lån til ældre.