Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt
2166203_0001.png
BOLIGMIN ISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
20. m arts 2020
2020-1894
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 20. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål,
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 103:
Vil ministeren redegøre for hvilke antagelser, der bør ligge til grund for valuar-
vurderinger udført frem mod lovændringernes ikrafttræden, skal de nye regler
således allerede medregnes i nye vurderinger fra dags dato?
Svar:
Efter den gældende bekendtgørelse nr. 978 af 28. juni 2018
om ”vurdering af
ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger ved valuar”
skal valuar-
vurdering af andelsboligforeningers ejendomme udarbejdes efter Dansk Ejen-
domsmæglerforenings branchenorm for vurdering af andelsboligforenings-
ejendomme. Branchenormen er optaget som bilag 1 til bekendtgørelsen.
Det fremgår af branchenormens § 5, stk. 1, at vurderingen skal fastsætte ejen-
dommens skønnede kontante markedsværdi som udlejningsejendom ved en
overdragelse fra andelsboligforeningen til en investor. Efter normen skal vær-
diansættelse ske ud fra et forventet økonomisk afkast, hvilket betyder, at vær-
dien påvirkes af de fremtidige lejeindtægter for ejendommen, herunder leje-
fastsættelse efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Efter branchenormens § 5, stk. 2, skal vurderingen baseres på den juridiske,
økonomiske og faktiske situation, der er gældende eller skønnes at være gæl-
dende på vurderingstidspunktet.
Valuarvurderingen skal således udarbejdes efter de regler, der er gældende på
tidspunktet for vurderingens udarbejdelse. Det betyder, at de ændringer af
boligreguleringsloven, der er aftalt ved den politiske aftale mellem regeringen,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet af 30.
januar 2020 om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejnings-
ejendomme ikke skal medtages i vurderingen, før disse er vedtaget og trådt i
kraft.
BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om, hvilke antagelser, der bør ligge til grund for valuarvurderinger udført frem mod lovændringernes ikrafttræden, til boligministeren
2166203_0002.png
Si de 2/2
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek