BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om de økonomiske konsekvenser (påvirkningen af den strukturelle saldo) i mio. kr. for årene 2020, 2021, 2022 og 2023 ved at afskaffe modregning (fradrag) i folkepensionen for lønindkomst med virkning fra den 1. januar 2020, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

9 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Beskæftigelsesudvalget.

Spørgsmål nr. 9:

”Vil ministeren oplyse de økonomiske konsekvenser (påvirkningen af den struktu-

relle saldo) i mio. kr. for årene 2020, 2021, 2022 og 2023 ved at afskaffe modreg-

ning (fradrag) i folkepensionen (både grundbeløb og pensionstillæg) for lønind-

komst med virkning fra den 1. januar 2020?”

Svar:

Til brug for svar har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser føl-

gende:

”Lønindkomst

kan føre til modregning i folkepensionens grundbeløb, i pensionstil-

lægget og i den supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Derudover kan lønind-

komst føre til modregning i partnerens pensionstillæg og supplerende pensions-

ydelse. Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til afskaffelse af modreg-

ning i folkepensionen for

både

egen og partners lønindkomst. Da der udelukkende

er spurgt til afskaffelse for modregning i

folkepension,

er der ikke ændret på mod-

regningen i

førtidspension.

Folkepensionens grundbeløb modregnes alene for egen arbejdsindkomst over

329.600 kr. (2019-niveau) ved gældende regler. Det bemærkes, at indkomster i

dette interval normalt vil betyde, at personen har et tilstrækkeligt arbejdsomfang til

at kunne opnå ret til opsat pension.

For pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse indgår arbejdsindkomst

over 122.004 kr.

sammen med øvrige indkomster (hovedsagelig pensionsudbeta-

linger og partnerens indkomster) i modregningsgrundlaget. Hvis pensionisten lever

i parforhold med en folkepensionist indgår partnerens indkomst, opgjort efter

samme principper, sammen med pensionistens egen indkomst, når modregnings-

grundlaget opgøres. Det vil sige partnerens arbejdsindkomst over 122.004 kr. fører

13. December 2019

J.nr.

2019 - 6463

Hævet fra 60.000 kr. til 100.008 kr. i forbindelse med

Aftale om finansloven for 2019

og fra 100.008 kr. til

122.004 kr. i forbindelse med

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte (2019).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om de økonomiske konsekvenser (påvirkningen af den strukturelle saldo) i mio. kr. for årene 2020, 2021, 2022 og 2023 ved at afskaffe modregning (fradrag) i folkepensionen for lønindkomst med virkning fra den 1. januar 2020, til beskæftigelsesministeren

til modregning på samme vis som pensionistens egen arbejdsindkomst. Er partne-

ren ikke pensionist indgår 46 pct. af dennes samlede indkomst i modregnings-

grundlaget.

En afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst, svarende til helt at se bort fra ar-

bejdsindkomst i de opgjorte indtægtsgrundlag for modregning, skønnes at øge de

umiddelbare udgifter til folkepension med 2,36 mia. kr. i 2020. Hertil kommer

øgede offentlige udgifter til tillægsydelser på omkring 20 mio. kr., som følge af

ændring i den personlige tillægsprocent, der ligger til grund for udbetaling af var-

metillæg, helbredstillæg og mediecheck. De samlede umiddelbare merudgifter ud-

gør herefter 2,38 mia. kr. i 2020.

De øgede offentlige udgifter afspejler sig i en svækkelse af den offentlige (struktu-

relle) saldo med i størrelsesordenen 630 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd i

2020. Svækkelsen af den offentlige saldo varierer over tid som følge af bl.a. ændret

folkepensionsalder samt ændret demografi,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Merudgift af afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst i folkepension ekskl. fremrykning af

udgifter til social pension ved uændret tilslutning til opsat pension, 2020-niveau

Mio. kr. (2020-niveau)

Sociale pensionsydelser

Tillægsydelser

1 )

Umiddelbar merudgift i alt

Efter skat og tilbageløb

Efter skat, tilbageløb og adfærd

2020

2.360

2.380

1.040

630

2021

2.150

2.180

950

570

2022

2.020

2.050

890

530

2023

2.480

2.510

1.100

650

Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau til 2020-niveau. Beregningen

inkluderer afledte effekter på udgifter til pensionister i udlandet.

Omfatter boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck. Dette dækker nettoeffekten af lavere

boligstøtte som følge af højere social pension, men øgede udgifter til varmetillæg, helbredstillæg og

mediecheck, som følge af undtagelse af arbejdsindkomst i indkomstgrundlaget.

Kilde: Egne beregninger

Herudover må afskaffelsen af modregning for arbejdsindkomst forventes at inde-

bære en merudgift til folkepension til personer over folkepensionsalderen, der i dag

ikke modtager folkepension, men som med en afskaffelse af modregningen vil

vælge at få folkepensionen udbetalt samtidig med arbejdsindkomsten frem for at

udskyde til opsat pension

. Samlet set kan der være tale om en merudgift på ca. 1�½

mia. kr. efter skat og tilbageløb, som først over nogle år vil blive (delvist) modsva-

ret af lavere udgifter til opsat pension.”

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

En udskydelse af folkepensionen kan dog fortsat være aktuel for personer, hvor indkomsten overstiger

topskattegrænsen.