Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2097039_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karina Adsbøl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
8 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af udval-
get (MFU) Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor ældrechecken udbetales
i januar, og ikke i fx
november måned? Og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvorvidt det
er muligt at flytte udbetalingen til en anden måned eller dele udbetalingen op, så
den sker halvårligt i stedet for en gang årligt?”
Svar:
Den supplerende pensionsydelse, også kaldet ældrechecken, udbetales uden ansøg-
ning i januar måned til folkepensionister, som pr. 1. januar har en samlet formue
under formuegrænsen på 87.900 kr. (2019), og som har en tillægsprocent for januar
måned, der er højere end nul.
Pensionen fastsættes årligt hver 1. januar, herunder retten til ældrechecken. Ældre-
checken udbetales med pensionen for januar, hvis betingelserne for udbetaling af
ældrechecken er opfyldt.
Det er fastsat i lov om social pension, at ældrechecken udbetales i januar måned
som en årlig ydelse. Efter de gældende regler vil det derfor ikke være muligt at
flytte udbetalingstidspunktet eller at dele udbetalingen op.
Jeg vil på baggrund af dit spørgsmål bede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering om at undersøge de fordele og ulemper, der kan være ved at flytte tidspunk-
tet for udbetaling af ældrechecken.
Venlig hilsen
31. oktober 2019
J.nr.
19/15134
Peter Hummelgaard