Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2129395_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Morten Dahlin
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 28. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 75 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Morten Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 76:
”Vil
ministeren sammenholde udviklingen i antallet og andelen af personer i alde-
ren 13-17 år med et fritidsjob med udviklingen i antallet og andelen af personer
med et arbejde for personer i den arbejdsdygtige alder? Ministeren bede opgøre det
måned for måned for perioden 2010 og frem til i dag.”
Svar:
Der er generelt en tendens til, at 13- til 17-årige i mindre grad er i beskæftigelse
end tidligere, og selvom vi i disse år ser en lille stigning i antallet af unge, som har
et fritidsjob, er vi stadig ikke på samme niveau som før krisen. Det er en bekym-
rende udvikling.
Jeg mener, at der er mange gevinster ved, at unge får et fritidsjob. Jeg tror særligt,
at det for udsatte unge kan være en fordel at have et fritidsjob. Det kan hjælpe de
unge til at få en mere struktureret og stabil hverdag.
Samtidig kan de unge få en masse succesoplevelser og større selvværd ved at være
en del af et fællesskab og oplevelsen af at gøre en forskel. Desuden kan det være en
øjenåbner for mange unge ind i ellers ukendte brancher, og det kan bidrage til, at
de unge bliver mere sikre i deres uddannelsesvalg, at de opnår en læreplads og i det
hele taget bidrage til, at de også senere i livet opnår en stærk tilknytning til arbejds-
markedet.
Jeg har bedt arbejdsmarkedets parter komme med deres bud på, hvor vi kan skrue
på knapperne og justere på reglerne for unges arbejde, så flere unge får mulighed
for at have et fritidsjob. Uden at vi går på kompromis med de unges sikkerhed og
trivsel.
På baggrund af de inputs vil jeg i det nye år mødes med forligskredsen bag arbejds-
miljøaftalen og drøfte, hvordan vi kan sikre mere enkle og klare regler på området.
For det må ikke være bøvlede og indviklede regler, der holder unge og arbejdsgi-
vere tilbage.
20. December 2019
J.nr.
2019 - 7491
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at sammenholde udviklingen i antallet og andelen af personer i alderen 13-17 år med et fritidsjob med udviklingen i antallet og andelen af personer med et arbejde for personer i den arbejdsdygtige alder, fra beskæftigelsesministeren
2129395_0002.png
Ud over reglerne for unges arbejde, skal vi selvfølgelig også i bredere forstand
have fokus på, hvordan vi kan understøtte, at flere unge vælger at tage et fritidsjob.
Jeg ved fx, at der i de udsatte boligområder gøres en indsats for at flere unge
her-
under unge med anden etnisk baggrund end dansk - får et fritidsjob. Da der er et
stærkt behov for at sikre en større arbejdsmarkedsdeltagelse blandt ikke-etniske
danskere, er det selvfølgelig også et indsatsområde, vi skal kigge nærmere på.
Antallet af unge med fritidsjob faldt efter 2008 og er stigende i årene 2015-2018,
men er fortsat ikke på samme niveau som før krisen,
jf. figur 1.
Ser man på antal og
andel beskæftigede i den arbejdsdygtige alder, her 16-64 år, er mønstret en smule
anderledes,
jf. figur 2.
Figur 1
Figur 2
Antal og andel 13- til 17-årige med
beskæftigelse 2008-2018
80
70
150.000
60
50
40
50.000
30
20
-
100.000
200.000
Antal og andel 16- til 64-årige i be-
skæftigelse 2008-2018
80
70
60
50
40
30
1.000.000
500.000
-
2.500.000
2.000.000
1.500.000
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
20
Antal unge med fritidsjob (højre akse)
Andel unge med fritidsjob (venstre
akse)
Anm.: Figur 1 viser antallet af personer i aldersgruppen, som har lønmodtagerbeskæftigelse med løntimer samtidig
med at være indskrevet på en uddannelse (Danmarks Statistiks elevregister). 2018 er det seneste år med offent-
liggjorte uddannelsesdata. Se boks 1 for nærmere beskrivelse.
Figur 2 viser lønmodtagerbeskæftigelse for 16- til 64-årige, opgjort ultimo november (RAS). Se boks 1 for nær-
mere beskrivelse.
Kilde: Lovmodellens datagrundlag, Danmarks Statistik og egne beregninger.
For begge aldersgrupper lå beskæftigelsen på et højt niveau i 2008, og i forbindelse
med den økonomiske krise faldt beskæftigelsen i de efterfølgende år. Antallet af
beskæftigede 16- til 64-årige var i år 2017 og 2018 på et højere niveau end før kri-
sen, hvilket endnu i 2018 ikke er tilfældet for de 13- til 17-årige. Andelen beskæfti-
gede er endnu ikke kommet på niveau med før-krise niveauet for nogen af de to al-
dersgrupper, men for de 16- til 64-årige er forskellen meget lille (70,9, pct. i 2008
og 70,5 pct. i 2018).
Opgørelserne er lavet på årsniveau, da fritidsjob for de 13- til 17-årige ikke umid-
delbart kan sæsonkorrigeres. Det skyldes, at der både vil være sæson i deres be-
skæftigelse, og i deres uddannelsesmønster. Derfor kan udviklingen på månedsba-
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Antal beskæftigeløndmodtagere (højre
akse)
Andel beskæftigeløndmodtagere
(venstre akse)
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at sammenholde udviklingen i antallet og andelen af personer i alderen 13-17 år med et fritidsjob med udviklingen i antallet og andelen af personer med et arbejde for personer i den arbejdsdygtige alder, fra beskæftigelsesministeren
2129395_0003.png
sis ikke sammenlignes med beskæftigelsen for de 16- til 64-årige. Derudover of-
fentliggør Danmarks Statistik ikke beskæftigelsestal for 16- til 64-årige på måneds-
niveau.
Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er valgt som datagrundlag for
beskæftigelse for de 16- til 64-årige, for at kunne sammenligne årlige tal med de
13- til 17-årige. For begge aldersgrupper ses der kun på lønmodtagerbeskæftigelse.
Både unge med fritidsjob og unge med elevløn i forbindelse med en uddannelse vil
indgå i opgørelsen, da det ikke umiddelbart er muligt at adskille.
Tabel 1 neden for viser de bagvedliggende tal til figur 1 og 2.
Tabel 1
Antal og andel beskæftigede lønmodtagere opdelt på aldersgrupper
2008
13-17 år
Antal unge med fri-
tidsjob (1.000 per-
soner)
Andel unge med fri-
tidsjob (pct.)
16-64 år
Antal beskæftigede
lønmodtagere
(1.000 personer)
Andel beskæftigede
lønmodtagere (pct.)
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
191
54
173
49
163
46
158
45
155
45
150
44
148
43
147
44
148
44
151
45
153
45
2.521
71
2.414
68
2.394
67
2.387
67
2.372
67
2.379
67
2.404
67
2.439
68
2.483
69
2.524
69
2.566
70
Anm.: Se boks 1 for nærmere beskrivelse.
Kilde: Lovmodellens datagrundlag, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Boks 1 - Opgørelsesmetode
Definition af fritidsjob
Der er ikke nogen entydig statistisk definition af et fritidsjob. I dette svar ses der på antal-
let af 13- til 17-årige unge, der har lønmodtagerbeskæftigelse med betalte løntimer, og
som samtidigt er indskrevet på en uddannelse (defineret ved Danmarks Statistiks Elevre-
gister). Der er ikke sat et loft over antallet af løntimer i en given måned.
Da der ikke er sat et loft over antallet af løntimer i en given måned, og fordi der ikke er en
angivelse af om løntimerne er optjent i forbindelse med praktikforløb vil både unge med
fritidsjob og unge med elevløn i forbindelse med en uddannelse indgå i opgørelsen.
Der medtages også personer med beskæftigelse, som har op til 2 måneders pause i som-
merferien mellem færdiggjort uddannelse eller klassetrin. Det er bl.a. for at tage højde for
3
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at sammenholde udviklingen i antallet og andelen af personer i alderen 13-17 år med et fritidsjob med udviklingen i antallet og andelen af personer med et arbejde for personer i den arbejdsdygtige alder, fra beskæftigelsesministeren
2129395_0004.png
sommerferie mellem 7, 8 og 9. klasse, og mellem 1.g, 2.g og 3. g på gymnasier. Alder er
målt ultimo året i de årlige opgørelser, så de unge kun indgår én gang.
Kommune og region angiver personens bopælskommune.
Antal og andel beskæftigelse mellem 16-64 år
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opgøre beskæftigelsen for personer i den arbejds-
gelsen i Danmarks Statistik ”Statistikbanken” ikke indeholder en aldersopdeling på år der
dygtige alder på samme måde som for de unge. Det skyldes bl.a. at lønmodtagerbeskæfti-
i løbet af året uden øvrige efterkorrektioner, ikke vurderes retvisende for denne alders-
gruppe.
Antal 16- til 64-årige beskæftigede lønmodtagere er derfor opgjort pba. Danmarks Stati-
stiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) ultimo november, hvor der kun med-
tages lønmodtagere. Når andelen beregnes sættes antallet af beskæftigede lønmodtagere i
forhold til befolkningen i samme aldersgruppe ultimo november, som foreslået af Dan-
marks Statistik.
svarer til 16- til 64-årige, og at have haft lønmodtagerbeskæftigelse på et enkelt tidspunkt
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
4