Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2115369_0001.png
TALE
Samrådstale om dødelighed blandt førtids-
pensionister
19. november 2019
J.nr.
Center for Arbejdsmarkedspoli-
tik I
MRU/TVH
Samrådsspørgsmål A:
Mener ministeren det er rimeligt, at 1.950 personer døde inden for 6 måneder efter,
at de blev tilkendt førtidspension siden reformen af førtidspension og fleksjob
trådte i kraft? Eller er ministeren enig i, at de stramninger man har gennemført på
førtidspensionsområdet er med til at give de allersygeste i vores samfund en uvær-
dig behandling? Og hvad vil ministeren i givet fald gøre for at rette op på den her
tilstand?
Samrådsspørgsmål B:
Vil ministeren give en status for den kritiske gennemgang af førtidspensions- og
fleksjobområdet, som ministeren har bebudet, herunder konkret redegøre for, hvad
ministeren forventer, der kommer ud af den her gennemgang, og hvornår
ministeren afrapporterer fra gennemgangen?
Samrådsspørgsmål C:
Hvilket midler er ministeren klar til at bruge for at færre terminale patienter på kort
sigt ender i ressourceforløb og jobprøvning?
Samrådsspørgsmål D:
Vil ministeren på kort sigt overveje at give de sygeste borgere en livline ved at bor-
gerens læge eller en speciallæge får mulighed for at nedlægge et lægefagligt veto
imod forsat afvikling af ressourceforløbets indsatser, hvis lægen vurderer at indsat-
sen kan være skadelig eller livsfarlig? Og vil ministeren ligeledes sikre at aktivitets-
parate kontanthjælpsmodtagere med en lægeerklæring fra læge eller speciallæge
ikke rammes af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, hvis lægen vurderer, at
borgeren er for syg til at arbejde?
Indledning
Tak til Torsten Gejl for at have indkaldt til det her
- også efter min mening - meget vigtige samråd.
Det tager jo fat i et meget alvorligt emne, det synes
jeg også, at samrådsspørgeren indikerer.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
Når mennesker dør i en for tidlig alder, påvirker
det os alle. Og det kan virke hårdt, uretfærdigt,
hvis det sker kort tid efter, at man har fået tilkendt
førtidspension. Det er helt rimeligt at have fokus
på, om alvorligt syge mennesker kunne have fået
tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt.
For der er ingen tvivl om, at det giver mange men-
nesker tryghed, når først tilkendelsen er på plads.
Der
vil
være en større andel af mennesker blandt
personer, der tilkendes førtidspension, som har al-
vorlige helbredsproblemer
og nogle kan være
meget syge.
Det afgørende kriterium for at få tilkendt førtids-
pension er jo netop, at man har en væsentlig og va-
rigt nedsat arbejdsevne
ofte en naturlig følge af
sygdom.
Og reglerne om førtidspension indeholder særlige
regler for, hvordan der kan tilkendes førtidspen-
sion hurtigt og enkelt til personer, der er i termi-
nalfasen, hvor man jo ved, at de ikke har lang tid
igen. For der skal naturligvis tilkendes førtidspen-
sion så tidligt i et sygdomsforløb som muligt, når
det står klart, at der ikke er anden udvej.
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
Men vi kan
og skal
sikre, at alle borgere bliver
mødt med tillid og behandlet ordentligt og vær-
digt, når de er i beskæftigelsessystemet.
Det bliver i høj grad det, jeg vil have fokus på i
forbindelse med den kritiske gennemgang af refor-
men af førtidspension og fleksjob, som spørgeren
også selv refererer til.
Svar på A om de 1.950 dødsfald
Det leder mig videre til det første samrådsspørgs-
mål, samrådsspørgsmål A, hvor jeg skal forholde
mig til, om 1.950 dødsfald er rimeligt?
De 1.950 dødsfald fremgår af mit svar på spørgs-
mål nr. 18 fra Beskæftigelsesudvalget, som jeg har
oversendt til Beskæftigelsesudvalget den 21. au-
gust.
Som jeg også har oplyst udvalget i svaret, så giver
det ikke mening at sammenligne dødelighed på
tværs af forsørgelsesydelser eller over tid, før og
efter reformen. Det skyldes, at målgrupperne har
ændret sig. Fx er de mennesker, der i dag tilkendes
førtidspension, i gennemsnit ældre og længere væk
fra arbejdsmarkedet end før reformen.
Men hvis man så alligevel skal gøre det, så er det
korrekt, at
andelen
der dør inden for det første
3
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
halve år efter tilkendelsen af førtidspension, er ste-
get fra 2,4 procent før reformen af førtidspension
og fleksjob til 3,8 procent efter reformen. Denne
andel skal ses i forhold til, at førtidspension er for-
beholdt mennesker, som har en varig og væsentlig
nedsat arbejdsevne
herunder mennesker som er
alvorligt syge. I takt med at vi bliver bedre til at få
flere mennesker med begrænsninger i arbejdsev-
nen i fx fleksjob, vil andelen af alvorligt syge i før-
tidspensionsordningen selvsagt udgøre en større
andel.
Og rigtig mange mennesker med en nedsat ar-
bejdsevne har heldigvis fået en ansættelse i fleks-
job de seneste år.
Ser man på
antallet
af borgere, der dør inden for
de første seks måneder, lå det i gennemsnit på ca.
400 personer pr. år fra 2005 til 2012.
I perioden efter reformen fra 2013 til 2018 lå det i
gennemsnit på ca. 330 pr. år. Det er faktiske færre
personer end før reformen. Men den sammenlig-
ning synes jeg som sagt ikke giver mening.
Jeg har bedt mine embedsmænd om at kigge på,
hvilke ydelser borgerne modtog, inden de fik til-
kendt førtidspension. Og de tal vil jeg selvfølgelig
oversende til udvalget.
4
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
Ud af de 1.950 borgere, som døde inden for det
første halve år på førtidspension, kom 67 fra res-
sourceforløb. Det svarer til tre procent.
Der er derfor ikke belæg for at slutte, at det er
langvarige ressourceforløb, der er årsag til, at disse
mennesker dør i den første tid efter, de har fået til-
kendt førtidspension.
Det betyder dog ikke, at der ikke er behov for at
forbedre reformen
og måden vi møder menne-
sker på i beskæftigelsessystemet.
Svar på B om kritisk gennemgang
Det leder mig videre til spørgsmål B om den kriti-
ske gennemgang.
Som jeg også oplyste på samrådet om reformen i
slutningen af august, er det vigtigt for mig, at jeg
som led i den kritiske gennemgang får mulighed
for at lytte til aktører på området og mennesker,
som er berørte af reformen.
Det var også grunden til, at jeg i midten af septem-
ber var på Fyn hos Gitte, Ulla, Connie og Char-
lotte, der på den ene eller anden måde har været
berørt af reformen.
5
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
Og i oktober besøgte jeg Anette, Selina og Eva-
Pernille i Hvidovre til kaffe og en snak om refor-
men.
Deres historier var ikke ligefrem et skønmaleri af
den måde borgere bliver behandlet på i det nuvæ-
rende system. Og møderne har i den grad givet
mig stof til eftertanke.
I november har jeg haft besøg af Kim Madsen fra
Jobcentrets ofre og af Landsforeningen af Fleks-
og Skånejobbere, som også har et indgående kend-
skab til reformen.
Jeg har besøgt Næstehjælperne, som havde invite-
ret til en snak om, hvilken forskel bisidderne gør
og hvilke erfaringer, de har gjort sig gennem rigtig
mange sager. Det var rigtigt spændende at høre om
deres vinkel på reformen, og jeg fik også rigtig
mange gode input.
Der er altid flere sider af en sag, og derfor har jeg
været i dialog med en række kommuner, blandt an-
det Gentofte Jobcenter, for at høre om deres ar-
bejde og de udfordringer, som de møder i det dag-
lige arbejde. Jeg har selvfølgelig også holdt møder
med Kommunernes Landsforening.
I den kommende tid vil jeg invitere relevante aktø-
rer til temabaserede reformværksteder, hvor ét af
6
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
temaerne er ressourceforløb. Formålet er at drøfte
og vurdere de aktuelle udfordringer og få virke-
lighedens perspektiver på, hvilke løsninger, der er
nødvendige.
Ressourceforløb er også en ordning, som jeg gen-
nem mine møder med borgere har set, at der er
nogle udfordringer med. Det viser evalueringen
også.
Derfor har jeg - med satspuljekredsens opbakning
- afsat 68 mio. kr. fra udisponerede satspuljemidler
til at forbedre indsatsen for mennesker i ressource-
forløb i 20-25 kommuner.
For de penge kan 4.000-6.000 borgere i ressource-
forløb få en personlig jobformidler, som skal un-
derstøtte borgeren i at komme ud i virksomhederne
og derigennem få en større tilknytning til arbejds-
markedet.
Det her projekt kan vi gennemføre inden for de ek-
sisterende regler. Men der er ikke nogen tvivl om,
at vi også skal se nærmere på reglerne om ressour-
ceforløb.
Som led i den kritiske gennemgang vil der også
blive udarbejdet et opdateret grundlag, som kan
danne udgangspunkt for forligskredsens drøftelser
om justeringer af reformen.
7
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
Den kritiske gennemgang vil altså bygge oven på
den store og grundige evaluering, der allerede fo-
religger og være et supplement hertil.
Som jeg også tidligere har understreget, har jeg
ikke til hensigt at trække tingene i langdrag, og
derfor håber jeg
og sigter efter
at den kritiske
gennemgang kan være klar i løbet af 1. halvår
2020.
Inden jeg går videre til spørgsmål C, vil jeg gerne
fremhæve, at jeg ikke kan genkende det billede,
spørger forsøger at tegne
nemlig, at der stort set
ikke tilkendes førtidspensioner.
Man skal selvfølgelig have førtidspension, hvis
man er berettiget til det. Og vi ser i øjeblikket, at
flere får tilkendt førtidspension. Og her synes jeg,
at København er særlig interessant. I 2018 til-
kendte København over dobbelt så mange førtids-
pensioner som de gjorde i 2017. Helt konkret til-
kendte kommunen 419 førtidspensioner i 2017 og
898 i 2018
og alene i første halvår i 2019 har de
tilkendt 738 førtidspensioner.
Svar på C om terminale patienter
I spørgsmål C spørges til, hvad jeg vil gøre for at
sikre, at færre terminale patienter ender i ressour-
ceforløb og jobprøvning.
8
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
Her er mit svar helt klart. For lovgivningen på om-
rådet er klokkeklar.
Terminale patienter skal ikke i ressourceforløb el-
ler have andre forløb for at udvikle deres arbejds-
evne.
Terminale patienter kan tilkendes førtidspension,
uden at sagen først skal behandles i rehabilite-
ringsteamet. Det betyder, at de meget hurtigt kan
få tilkendt førtidspension.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra marts
2019 viser også, at kommunerne bruger den mu-
lighed
og de bruger den korrekt.
Ankestyrelsen har gennemgået 20 sager, hvor
kommunerne har tilkendt førtidspension uden fore-
læggelse for rehabiliteringsteamet på baggrund af,
at personen er terminalt syg.
Kommunens afgørelse har været korrekt i alle 20
sager, og undersøgelsen viser, at sagerne om ter-
minalt syge personer bliver behandlet på under en
måned.
På sygedagpengeområdet er der også en regel om,
at sygedagpengene kan forlænges, hvis den syge-
meldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
9
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
Jeg mener derfor, at de lovgivningsmæssige ram-
mer er i orden. Hvis nogle kommuner skulle sende
terminale patienter i ressourceforløb, handler de i
strid med lovgivningen.
Svar på D om livline til syge borgere
Jeg vil nu besvare spørgsmål D om blandt andet
livline til meget syge borgere, hvor fx borgerens
egen læge kan komme med indvendinger, hvis læ-
gen vurderer, at indsatserne i et ressourceforløb er
skadelig eller livsfarlig for borgeren.
Også her er reglerne klare
kommunen må ikke
iværksætte tiltag, hvor der er risiko for liv eller
førlighed
så klart kan det siges
og skal det si-
ges.
I sådanne tilfælde skal kommunen enten tilpasse
eller afbryde indsatsen. Eller tilbyde en helt anden
indsats.
Borgere i ressourceforløb har siden 1. juli 2019
haft mulighed for at afvise lægebehandling, de er
utrygge ved, uden at det får konsekvenser for deres
forsørgelse. Det kan fx være behandlinger med an-
tidepressiv medicin.
Jeg vil også kort fremhæve, at det er tydeliggjort i
den nye lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, at
10
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
et beskæftigelsesrettet tilbud altid skal være tilpas-
set borgerens helbredstilstand.
Der spørges også til situationen for kontanthjælps-
modtagere berørt af 225-timersreglen og kontant-
hjælpsloftet.
De nuværende regler er sådan, at perioder med
sygdom forlænger perioden på de 12 måneder,
som en kontanthjælpsmodtager har til at opfylde
225-timersreglen.
Det er til gengæld ikke muligt at blive undtaget fra
kontanthjælpsloftet.
Det er én af mange grunde til, at regeringen vil
nedsætte en ydelseskommission til at finde en er-
statning for kontanthjælpsloftet.
Afslutning
Til sidst vil jeg gerne understrege, at den kritiske
gennemgang af reformen af førtidspension og
fleksjob står højt på regeringens dagsorden
og vi
er i fuld gang.
Reformen skal justeres. For vi kan konstatere, at
der er centrale udfordringer på området, hvor re-
formen ikke lever op til de politiske intentioner.
Tak for ordet.
11
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om reformen af førtidspension og fleksjob, til beskæftigelsesministeren
12