BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om hvorvidt arbejdet med rapporten om afdækning af forskellige løsningsmodeller, der giver ansatte mulighed for at få fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet, er afsluttet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)

BEU Alm.del - Bilag 72

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

B 46 om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været

udsat for vold på arbejdet

CVR 10172748

30. September 2019

Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg

I februar 2019 afgav Beskæftigelsesudvalget en enstemmig beretning vedrørende

beslutningsforslag B 46. Det fremgår af beretningen, at det skal afdækkes, hvordan

ansatte, der udsættes for vold på arbejdet, får lettere adgang til fuld erstatning. Det

fremgår endvidere, at arbejdet med rapporten skal være afsluttet senest i september

2019.

På grund af folketingsvalget har det desværre ikke været muligt at nå til september.

Jeg vil holde udvalget tæt orienteret om sagen.

J.nr.

2018 - 7240

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard Thomsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om hvorvidt arbejdet med rapporten om afdækning af forskellige løsningsmodeller, der giver ansatte mulighed for at få fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet, er afsluttet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20

BEU Alm.del - Bilag 45

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

B 46 om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været

udsat for vold på arbejdet

CVR 10172748

11. november 2019

Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Som I tidligere er orienteret om, har det pga. folketingsvalget været nødvendigt at

udsætte arbejdet med at se på ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har væ-

ret udsat for vold på arbejdet (opfølgningen på beslutningsforslag B 46 fra novem-

ber 2018).

Jeg kan oplyse udvalget om, at den tværministerielle arbejdsgruppe er nedsat, og

jeg forventer, at afrapporteringen er færdig i foråret 2020. Kommissoriet for ar-

bejdsgruppen er vedlagt.

J.nr.

2018 - 7240

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesudvalget 2019-20

BEU Alm.del - Bilag 45

Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Justitsministeriet

Finansministeriet

Kommissorium for arbejdsgruppe om afdækning af ansattes

mulighed for fuld erstatning, når de udsættes for vold mv. på

arbejdet

Oktober 2019

Formål

Med henblik på at forbedre ansattes mulighed for at få den erstatning, de er beret-

tiget til, når de har været udsat for vold eller andre straffelovsovertrædelser i for-

bindelse med arbejdet nedsætter regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, der

har til opgave at afdække problemstillingen og udarbejde forskellige mulige løs-

ningsmodeller.

Baggrund

Hvis en ansat udsættes for vold mv. på arbejdet kan der søges erstatning efter ar-

bejdsskadesikringsloven, ligesom der kan opnås erstatning efter de almindelige er-

statningsregler, herunder erstatningsansvarsloven. Det afgørende for at være be-

rettiget til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven er, at det kan dokumenteres, at

volden mv. har fundet sted som en del af den ansattes arbejde. Efter erstatnings-

ansvarsloven er det derimod en forudsætning for erstatning eller andre ydelser ef-

ter loven, at der er en ansvarlig skadevolder.

En række erstatningsposter dækkes efter såvel erstatningsansvarsloven og arbejds-

skadesikringsloven, men beregnings- og udbetalingsreglerne kan være forskellige.

Det gælder for eksempel ansattes dækning af behandlingsudgifter, godtgørelse for

varige mén og erstatning for tab af erhvervsevne. I disse tilfælde er arbejdsskade-

sikringsloven primær, hvilket vil sige, at den ansatte først skal rejse sit krav og

have det afgjort efter arbejdsskadesikringsloven. Herefter kan der for de erstat-

ningsposter, hvor de to loves beregnings- og udbetalingsregler er forskellige, rejses

differencekrav om erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven. Visse

poster dækkes alene efter erstatningsansvarsloven, men ikke efter arbejdsskadesik-

ringsloven, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie

og smerte.

Hvis der er tale om en straffelovsovertrædelse, kan der søges erstatning fra staten

via Erstatningsnævnet efter offererstatningsloven. Det er som udgangspunkt en

forudsætning for erstatning efter offererstatningsloven, at den ansatte politianmel-

der episoden. I de tilfælde, hvor der er tale om plejepersonale mv., kan der dog di-

spenseres fra anmeldelseskravet i situationer, hvor den manglende politianmel-

delse er begrundet i generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på

den pågældende institution mv.

Er forholdet ikke omfattet af straffeloven eller arbejdsskadesikringsloven, vil det

kunne være nødvendigt for den ansatte i stedet at rejse et civilt søgsmål mod den,

der har forvoldt skaden.

I beslutningsforslag nr. B 46, fremsat af EL, DF og SF i folketingssamlingen

2018-19, fremhæver forslagsstillerne konkrete problemstillinger ved de gældende

Side 2 af 3

regler, som vurderes at vanskeliggøre ansattes mulighed for at få fuld erstatning,

herunder særligt:



at der stilles krav om politianmeldelse, hvis episoden er omfattet af straffelo-

ven, hvilket kan sætte særligt omsorgspersonale i et moralsk dilemma, da de

ansatte skal anmelde de mennesker, som de er ansat til at drage omsorg for.



at offentlige arbejdsgivere (særligt kommunerne og regioner) ikke har mulig-

hed for at tegne en ansvarsforsikring, der dækker borgerens ansvarspådrag-

ende adfærd i de tilfælde, hvor handlingen ikke er omfattet af straffeloven.

Hvis den ansatte skal have erstatning efter erstatningsansvarsloven, er den an-

satte derfor nødt til at rejse et civilt søgsmål mod borgeren, hvis borgeren ikke

selv har en ansvarsforsikring eller ikke ønsker at anvende den.

I beslutningsforslaget nævnes fire løsningsforslag, der bl.a. omhandler muligheden

for, at arbejdsgiver (f.eks. kommuner) tegner forsikringer.

Opgaver

Arbejdsgruppen skal udarbejde en rapport, der:



Afdækker alle relevante gældende regler på området og deres sammenhæng,

herunder en kortlægning af muligheden for at få erstatning, hvis man som an-

sat har været udsat for vold mv.



Afdækker, hvorvidt og i hvilket omfang de nuværende regler udgør et problem

for ansattes mulighed for at få adgang til erstatning, hvis de udsættes for vold

mv. på arbejdet.



Præsenterer mulige løsningsmodeller, der forbedrer ansattes mulighed for at

opnå fuld erstatning, når de udsættes for vold mv. på arbejdet, herunder adres-

serer de løsningsforslag, der fremgår af beslutningsforslag nr. B 46.



Belyse de økonomiske og administrative konsekvenser af de forskellige løs-

ningsmodeller for både offentlige og private arbejdsgivere samt de samlede

økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser.

Der lægges ikke op til at udvide adgangen til erstatning.

Udgangspunktet for arbejdet og løsningsmodellerne er udgiftsneutralitet. I det

omfang de løsningsmodeller, der afdækkes i rapporten, indebærer merudgifter for

det offentlige, skal der foreslås konkret modgående finansiering.

Organisering og proces

Arbejdsgruppens medlemmer består af repræsentanter fra Beskæftigelsesministe-

riet, Justitsministeriet og Finansministeriet. Analysearbejdet gennemføres af ar-

bejdsgruppen. Øvrige myndigheder vil blive inddraget i arbejdet efter behov. I

forbindelse med udarbejdelsen af rapporten skal eksperter og organisationer desu-

den inddrages, herunder dem, der er nævnt i beslutningsforslag nr. B 46.

Beskæftigelsesministeriet varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for

arbejdsgruppen.

Side 3 af 3

Arbejdsgruppen afrapporterer til ØU i foråret 2020 med henblik på fremsættelse

af lovforslag i folketingsåret 2020/2021. Arbejdsgruppens rapport oversendes til

Beskæftigelsesudvalget og Retsudvalget.