BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om iværksættelse af undersøgelse, som afklarer antallet at senfølgeramte i beskæftigelsessystemet, og om der findes værktøjer i veteranindsatsen, der kunne bruges senfølgeramte borgere, og om igangsættelse af et mønsterkommuneprojekt, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Carsten Kudsk

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. november 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 66 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Car-

sten Kudsk (DF).

Spørgsmål nr. 66:

”Landsforeningen

Spor har haft et møde med ministeren, og på den baggrund be-

des ministeren besvare følgende spørgsmål:

• Vil ministeren

iværksætte en undersøgelse, som afklarer antallet at senfølgeramte

i beskæftigelsessystemet?

• Vil ministeren undersøge, om der findes værktøjer i veteranindsatsen, der vil

kunne bruges for borgere med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen?

• Vil ministeren

igangsætte et mønsterkommuneprojekt for voksne med senfølger

af seksuelle overgreb, hvor der er fokus på den tværfaglige indsats imellem social-,

sundheds- og beskæftigelsesområdet i kommunen, og hvordan mener ministeren at

dette skal iværksættes?

• Hvordan vil ministeren konkret sikre, at ledelsen i jobcentrene får implementeret

en generel traumebevisthed hos ledelsen og hos den enkelte medarbejder, så de er

klædt på til mødet med borgeren med senfølger af seksuelle overgreb i barndom-

men?”

Svar:

Det er selvfølgelig meget vigtigt for mig, at alle borgere

–

også de, der er syge

–

behandles værdigt og med respekt. Og de indsatser, som kommunerne iværksætter,

skal give mening for den enkelte borger.

I beskæftigelsessystemet er der fokus på at hjælpe borgere, så de kan være en del af

arbejdsfællesskabet. Indsatsen tilrettelægges ikke efter diagnoser, da mennesker

mestrer sygdom forskelligt, men skal i stedet tage udgangspunkt i den enkeltes si-

tuation. Personlige forhold, familie, uddannelses- og erhvervsbaggrund mv. kan

have stor betydning, og derfor er det altid en individuel konkret vurdering, der af-

gør hvilken indsats, en borger skal have.

Der er allerede i dag mulighed for, at give en tværfaglig indsats i beskæftigelsessy-

stemet. Personer, der har komplekse problemer ud over ledighed

–

fx helbredspro-

blemer, misbrug, traumer, sociale problemer

–

kan tildeles ressourceforløb, hvor

indsatsen skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen på

vej mod job eller uddannelse. Indsatsen i ressourceforløb kan bestå af tilbud efter

16. december 2019

J.nr.

2019-7630

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om iværksættelse af undersøgelse, som afklarer antallet at senfølgeramte i beskæftigelsessystemet, og om der findes værktøjer i veteranindsatsen, der kunne bruges senfølgeramte borgere, og om igangsættelse af et mønsterkommuneprojekt, til beskæftigelsesministeren

beskæftigelsesloven, sundhedsloven og sociallovgivningen og skal målrettes og til-

passes borgerens forudsætninger og behov.

Jeg mener derfor, at beskæftigelsessystemet allerede indeholder de rigtige værktø-

jer og gode rammer– også for personer med senfølger. Kommunerne har allerede i

dag rammerne for at tilrette en indsats for den enkelte borger, uanset hvilken forhi-

storie vedkommende kommer med, og jeg har stor tiltro til, at kommunerne gør alt,

hvad de kan for at hjælpe borgere med komplekse problemer med at få den rette

hjælp.

Social- og indenrigsministeren oplyser desuden, at der i dag findes tre centre for

seksuelt misbrugte i landet, der tilbyder behandling til målgruppen. Centrene har

med satspuljeaftalen for 2017 på det sociale område opnået permanent finansiering

på i alt 15,4 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Det er muligt for den enkelte kom-

mune at indgå en aftale med et af de tre centre om behandling, enten gennem en

driftsoverenskomst eller en samarbejdsaftale.

Med aftalen om satspuljen for 2019 blev der afsat en ramme på i alt 26,8 mio. kr. i

2021 og 2022 til en handlingsplan, der bl.a. skal se på, hvordan indsatsen skal orga-

niseres fremadrettet, herunder indsatsen i kommunerne og psykiatrien.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance indgik

i efteråret 2019 også en aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på so-

cial-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023. Her er der afsat 33 mio.

kr. til landsdækkende behandlingstilbud til mennesker med senfølger efter seksu-

elle overgreb i barndommen i perioden 2021-2023. Det skal sikre, at personer, der

er ramt af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, hurtigere kan få den

behandling, som de har brug for, så de får mulighed for at komme videre med deres

liv og kan tage del i samfundets fællesskaber.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg lige nu er i gang med den kritiske gennem-

gang af reformen af førtidspension og fleksjob, hvor jeg mødes med borgere, orga-

nisationer og kommuner, som har konkrete og personlige erfaringer med reformen.

I den sammenhæng har jeg også haft møde med Landsforeningen Spor, og deres in-

put vil jeg også tage med mig i den videre proces. Derfor vil jeg ikke for nuvæ-

rende iværksætte en yderligere undersøgelse, som afklarer antallet af senfølgeramte

i beskæftigelsessystemet.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard