Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Anne Honoré Østergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20205200470
30. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
487 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne
Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 487:
”Hvis
det viser sig, at forskningsprojekt på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på
Bispebjerg Hospital om repetitivt arbejde, der foregår uden større kraftanvendelse
(fx frisør- og bioanalytikerarbejde), påviser en årsagssammenhæng mellem disse
faggruppers arbejdsstillinger og en øget risiko for henholdsvis behandlingskræ-
vende smerter og erhvervsskifte eller arbejdsophør, vil ministeren i så fald yde en
aktiv indsats for, at Erhvervssygdomsudvalget drøfter hvilken betydning undersø-
gelsen har for anerkendelse af sygdomme i fx albuer og skuldre som arbejdsska-
der?”
Svar:
For mig er det helt centralt, at sagsbehandlingen af arbejdsskadesager baserer sig
på den nyeste forskningsmæssige viden om de enkelte sygdomme.
Som det også fremgår af spørgsmålet, så er det Erhvervssygdomsudvalget sammen
med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der har ansvaret for, at praksis for behand-
ling af erhvervssygdomssager er opdateret. Erhvervssygdomsudvalget er sammen-
sat af arbejdsmarkedets parter og personer med lægefaglige og juridiske kompeten-
cer og har således den fornødne fagkundskab til at vurdere erhvervssygdomme.
Det er min klare forventning, at udvalget løbende følger den nyeste forskning om
sammenhænge mellem arbejdspåvirkninger og sygdomme for på den måde at sikre,
at fortegnelsen over erhvervssygdomme er opdateret. Som det fremgår af Erhvervs-
sygdomsudvalgets årlige redegørelser til Folketinget, drøfter udvalget løbende ny
forskning, og det er derfor også min forventning, at de vil drøfte det omtalte forsk-
ningsprojekt fra Bispebjerg Hospital, når det er færdigt.