Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20205200479
29. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
477 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 477:
”Hvordan
kan man sikre, at arbejdspladser med mange P-numre får orienteret alle
relevante P-numre på arbejdspladsen om påbud og strakspåbud?”
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 476 (alm. del), har arbejdsgiveren pligt
til af egen drift at oplyse arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter eller an-
satte om skriftlige afgørelser fra Arbejdstilsynet, når disse vedrører det område,
som de pågældende repræsenterer eller arbejder inden for. På den måde skal de,
som bliver berørt af en afgørelse fra Arbejdstilsynet, orienteres om afgørelsen.
Arbejdstilsynets afgørelser retter sig mod det arbejdsmiljøproblem, som Arbejdstil-
synet har konstateret, og ikke mod lignende arbejdsmiljøproblemer andre steder i
virksomheden, fx på andre P-enheder.
For at sprede effekten af Arbejdstilsynets afgørelser har Arbejdstilsynet
–
på bag-
grund af den politiske aftale fra 2019
–
fået en ny reaktionsform pr. 1. september
2020.
Arbejdstilsynet kan nu indgå skriftlig aftale med en virksomhed om løsning af et
eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer.
Hvis Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,
som vil medføre påbud, og virksomheden ønsker at løse det pågældende problem
flere steder på virksomheden, så kan der indgås aftale om dette. Problemerne skal
derefter løses inden for en fastsat frist. I denne situation skal relevante P-enheder
involveres, fordi de skal løse det samme problem, som Arbejdstilsynet har konsta-
teret et andet sted på virksomheden.