Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2270403_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. oktober 2020
Besvarelse af spørgsmål 473 alm. del stillet af udvalget den 1. oktober
2020 efter ønske fra Ulla Tørnæs (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om Erhvervsstyrelsen - af egen drift - har en pligt
til
at blokere alle danske virksomheder, der figurerer på FH’s konfliktliste
(2337 virksomheder), hvis de har søgt om lønkompensation?
Svar:
Der er i Bekendtgørelse om en midlertidig lønkompensationsordning til
virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 (BEK nr 1116
af 02/07/2020) fastsat nærmere regler, der begrænser, men ikke afskærer
virksomheder, fra at modtage lønkompensation, hvis de er omfattet af en
faglig konflikt.
Erhvervsstyrelsen har oplyst mig, at hvis en virksomhed fremgår af Fag-
bevægelsens Hovedorganisations konfliktliste, indebærer det således ik-
ke, at virksomheden som helhed er afskåret fra at søge om lønkompensa-
tion.
Som det ligeledes fremgår af mit svar på spørgsmål 474 skal en virksom-
hed ved ansøgning om lønkompensation bekræfte, at den vil indsende
oplysninger til Erhvervsstyrelsen, hvis der ansøges om kompensation for
ansatte i stillingskategorier, der er omfattet af en lovligt varslet og iværk-
sat hovedkonflikt.
Uenigheder om lovligheden eller fortolkningen af en faglig konflikt be-
handles fagretligt i overensstemmelse med gældende regler.
Erhvervsstyrelsen har endvidere oplyst, at sagsbehandlingen af ansøgnin-
ger fra 12 virksomheder, som Erhvervsstyrelsen var blevet gjort opmærk-
som på, var omfattet af faglig konflikt, blev sat i bero, da styrelsen ikke
havde de fornødne oplysninger til at behandle ansøgningerne. Styrelsen
fulgte dermed den normale praksis ved at sætte sagsbehandlingen i bero,
da der er behov for at afklare forhold, der er relevante i relation til ansøg-
ningen, inden der kan træffes en afgørelse. Sagsbehandlingen af ansøg-
ningerne blev genoptaget efter regelgrundlaget var endeligt afdækket på
baggrund af den afklaring, som blev tilvejebragt i besvarelsen af BEU
258.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om Erhvervsstyrelsen – af egen drift – har en pligt til at blokere alle danske virksomheder, der figurerer på FH’s konfliktliste, hvis de har søgt om lønkompensation, til erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2