Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2268449_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Naser Khader (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 7521
27. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 469 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Na-
ser Khader (KF).
Spørgsmål nr. 469:
”Vil
ministeren oplyse effekten på den strukturelle beskæftigelse af, at forsikrede
ledige får adgang til at tage en erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen
som følge af aftalen om ekstraordinært løft af ledige?”
Svar:
Fra 1. august 2020 til 31. december 2021 får ufaglærte ledige eller ledige med for-
ældet uddannelse over 30 år ret til at påbegynde en uddannelse inden for et mangel-
område med 110 procents dagpengesats.
Med betydelig usikkerhed vurderes ordningen at reducere arbejdsudbuddet med ca.
20 fuldtidspersoner i 2020, mens arbejdsudbuddet skønnes reduceret med ca. 60
fuldtidspersoner i 2021 og ca. 20 fuldtidspersoner i 2022. Det bemærkes, at ordnin-
gen er midlertidig, og derfor ikke har varige effekter på den strukturelle beskæfti-
gelse.
Hensigten med ordningen er at gøre det mere attraktivt for ufaglærte ledige eller le-
dige med forældet uddannelse at starte på en uddannelse inden for fag, hvor der er
efterspørgsel efter flere hænder. Samtidigt kan et løft fra ufaglært til faglært være
med til at give større jobsikkerhed og bedre løn for den enkelte fremadrettet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard