Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2267062_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karina Adsbøl (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 7589
23. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 466 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem
Karina Adsbøl (DF) (MFU).
Spørgsmål nr. 466:
”Vil
ministeren kommentere den fortrolige henvendelse, jf. BEU alm. del - bilag
399, herunder om ministeren mener, at den pågældende arbejdsgiver har indrettet
arbejdspladsen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, eller om
den pågældende person burde have ret til sygedagpenge, fordi vedkommende er på-
rørende til en person, der er i øget risiko ved smitte med covid-19?”
Svar:
Jeg kan som minister ikke kommentere på den konkrete sag. Jeg kan dog helt gene-
relt sige, at hensigten med aftalen var at sikre, at personer i øget risiko ved smitte
med covid-19 og deres pårørende ikke skal vælge mellem deres helbred eller ind-
komst i den ekstraordinære situation, vi står i.
Med ordningen, der løber indtil 31. december 2020, kan personer i øget risiko og
deres pårørende derfor efter aftale med arbejdsgiveren blive væk fra arbejdet og
modtage sygedagpenge i fraværsperioden. Forudsætningerne er, at der ikke er mu-
ligheder for at arbejde hjemmefra eller blive omplaceret, så man ikke udsættes for
smittefare, og at personen opfylder sygedagpengelovens beskæftigelseskrav.
Ordningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens afgrænsning af sygdomme og
tilstande, der kan medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
af covid-19, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til personer i risiko-
gruppen. Det er lægen, der med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens afgrænsning af
sygdomme og tilstande som skal vurdere, hvorvidt en person er i øget risiko ved
smitte med covid-19.
Om Sundhedsstyrelsens råd til personer i øger risiko og deres pårørende oplyser
Sundheds- og Ældreministeriet:
”Generelt kan man som person i øget risiko i vidt omfang
fortsat gøre de samme
ting, som man gjorde før covid-19 epidemien, fx tage på arbejde, deltage i fritids-
aktiviteter og passe børnebørn.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 466: MFU spm. om kommentar til fortrolig henvendelse herunder om indretning af arbejdspladser i overensstemmelse med S8undhedsstyrelsens anbefalinger, til beskæftigelsesministeren
2267062_0002.png
Tog man allerede før covid-19 epidemien særlige forholdsregler i sin hverdag for at
undgå at blive smittet med infektionssygdomme, fx ved særlige tilstande med ned-
sat immunforsvar, bør man fortsat overholde disse. Der kan være få personer i øget
risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres behandlende læge,
skal tage yderligere forholdsregler.
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende for personer i øget risiko:
1. Overhold i særlig grad Sundhedsstyrelsens generelle råd og bed andre om
at tage hensyn.
2. Anvend mundbind, når det ikke er muligt at holde 2 meters afstand til
andre mennesker i det offentlige rum.
3. Overvej, om der skal laves særlige tiltag på din arbejdsplads.
Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sund-
hedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes
1
. Man behøver derfor
ikke som udgangspunkt at blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemme-
fra, heller ikke selvom man til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det er
dog vigtigt, at man taler med sin arbejdsgiver om, hvorvidt der skal foretages æn-
dringer ift. arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitte forebygges mest muligt,
og den enkelte kan føle sig tryg på arbejde.
Arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen generelt er sikkert,
herunder at medarbejderne er informeret om mulige smittekilder, fx kontaktpunk-
ter, og at det er muligt at følge Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte-
spredning. I arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af mund-
bind og andre barrierer, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.
Hvis man er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, skal man som person i
øget risiko ikke varetage opgaver eller funktioner i sit arbejde, hvor man deltager i
pleje, omsorg eller behandling af eller har tæt kontakt med personer med mistænkt
eller bekræftet covid-19. Gravide, der har arbejdsfunktioner i disse sektorer med
tæt kontakt med patienter, borgere eller børn (0-6 år), skal fra fulde 28 graviditets-
uger omplaceres. Hvis omplacering eller hjemmearbejde ikke er muligt, må man
fraværsmeldes.
For personer, der er pårørende til personer i øget risiko, er anbefalingen, at man
godt kan deltage i sociale sammenhænge og gå på arbejde mv., som man plejer,
selvom man bor i husstand med en person, der er i øget risiko. Er man ansat på
sundheds-, social- eller ældreområdet, og bor sammen med en person i øget risiko,
skal man ikke deltage i pleje, omsorg eller behandling eller have tæt kontakt med
personer med mistænkt eller bekræftet covid-19, og man bør omplaceres til anden
opgave eller funktion.
1
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Forebyggelse-af-smittespredning/Fo-
rebyggelse-af-smittespredning-publika-
tion.ashx?la=da&hash=FD3E64042EEDB7A6C3305BD37A003B5B58B1BC79
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 466: MFU spm. om kommentar til fortrolig henvendelse herunder om indretning af arbejdspladser i overensstemmelse med S8undhedsstyrelsens anbefalinger, til beskæftigelsesministeren
2267062_0003.png
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som pårørende har særlig opmærksomhed på
at overholde de generelle råd om smitteforebyggelse. Samtidig skal man holde eks-
tra godt øje med symptomer, der kunne være covid-19. Personer med symptomer,
som kunne være covid-19, skal isolere sig fra andre, også personen i øget risiko, og
ringe til lægen med henblik på vurdering og eventuel henvisning til test.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko samt deres pårørende og
arbejdsgivere, herunder hvem der er i risikogruppen, er samlet her:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Oeget-risiko/Pjece-Gode-
raad-til_dig_i_oeget_ri-
siko.ashx?la=da&hash=2241BC0DB8AA54DC8A6994EA2CD6A45AB15E0395”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Sundheds- og Ældreministeriet ovenfor.
For at blive omfattet af ordningen skal arbejdsgiveren erklære, at det ikke er muligt
at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en så-
dan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens ret-
ningslinjer som beskrevet i bidraget fra Sundheds- og Ældreministeriet ovenfor
Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det er muligt at indrette arbejdspladsen
eller ændre arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalin-
ger, vil der ikke være ret til sygedagpenge. Det gælder også, hvis lønmodtageren
ikke er enig heri. Der er ikke hjemmel til at pålægge arbejdsgiveren at udstede så-
dan en erklæring, hvis arbejdsgiver vurderer, at det er muligt at indrette arbejds-
pladsen eller ændre arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger.
Hvis man som lønmodtager i øget risiko eller som pårørende hertil ikke er enig i
arbejdsgiverens vurdering af arbejdspladsens sikkerhed, vil jeg anbefale, at man fx
via tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen går i dialog
med arbejdsgiveren.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3