BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om mennesker, der netop har fået foretaget en tagrensning af asbestholdige eternittage får asbestholdigt betonslam ind på deres loftrum i større eller mindre mængder, som efterfølgende udgør en sundhedsfare, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20205200469

30. oktober 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. september 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 465 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 465:

”

Det forlyder, at mange mennesker, som enten netop har fået foretaget eller over-

tager et hus, der netop har fået foretaget en tagrensning af asbestholdige eternittage

får asbestholdigt betonslam ind på deres loftrum i større eller mindre mængder,

som efterfølgende udgør en sundhedsfare. Dertil kommer, at mange af de firmaer,

der udfører arbejdet angiveligt heller ikke sørger for at få opsamlet spulevandet, så

der ikke kommer asbest i regnvandsafløbet eller ud på jorden i haven. På den bag-

grund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:



Hvad mener ministeren om denne asbest-udfordring, og vil ministeren under-

søge nærmere, om firmaer, der renser asbestholdige eternittage lever op til reg-

lerne?



Hvordan er nye husejere stillet, såfremt det ikke har været muligt at afdække, at

der var asbestslam på loftrummet?



Er vejledninger og bekendtgørelser præcise nok til at regulere området?



Vil ministeren stramme op på området, fx gennem krav om afdækning af lofts-

rum for spuling, præcisering af, at højtryksspuling ikke er lovlig, sikker bort-

skaffelse af spulevandet, sikring af asbestforurening af jorden og efterfølgende

asbestrengøring af lægter?”

Svar:

Det er et klart princip i arbejdsmiljøloven, at det er virksomhedernes ansvar at

sikre, at de beskæftigede kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. For arbejde, hvor der kan forekomme asbestholdige materialer,

gælder der strenge regler, som også omfatter firmaers rensning af asbestholdige

eternittage.

Arbejdstilsynet oplyser, at det blandt andet er arbejdsgiverens ansvar i videst mu-

ligt omfang at sikre, at der i forbindelse med fx tagrensning ikke sker spredning af

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om mennesker, der netop har fået foretaget en tagrensning af asbestholdige eternittage får asbestholdigt betonslam ind på deres loftrum i større eller mindre mængder, som efterfølgende udgør en sundhedsfare, til beskæftigelsesministeren

asbeststøv, og at beskæftigede ikke udsættes for asbeststøv. På arbejdssteder med

risiko for asbeststøv skal der også rengøres grundigt, så der ikke opstår risiko for

støvforurening, hverken under arbejdet, eller når arbejdet er færdigt. Det betyder

fx, at loftrum, tagspær og lægter skal rengøres, hvis der er risiko for asbeststøv ef-

ter udførelse af et arbejde. Asbestaffald skal i øvrigt opsamles og fjernes fra ar-

bejdsstedet på en måde, så der ikke spredes asbeststøv, og det skal bortskaffes efter

Miljø-og Fødevareministeriets regler på området.

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Miljø- og Fødevareministeriet,

som oplyser følgende:

”Affald og spildevand med indhold af asbest er reguleret af bl.a. Miljøbeskyttelses-

loven (lovbek. nr. 1218 af 25/11-2019), affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 224 af

08/03/2019) og spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1317 af 04/12-2019). Ifølge

miljøbeskyttelseslovens § 43 er enhver, der frembringer, opbevarer, behandler eller

bortskaffer affald, ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker

forurening af luft, vand eller jord. Det er kommunalbestyrelsen, som ifølge § 4 i af-

faldsbekendtgørelsen skal vurdere, om et stof eller en genstand er affald, og hvor-

dan det skal håndteres efter reglerne. Hvis der er tale om affald, er det ligeledes

kommunalbestyrelsen, der afgør, om affaldet skal klassificeres som farligt affald

eller som ikke-farligt affald, samt hvordan det skal håndteres. Efter §§ 19 og 27 i

miljøbeskyttelsesloven er der som udgangspunkt forbud mod tilførsel af forure-

nende stoffer til vandmiljøet, grundvand, jord og undergrund. Tilførsel af stoffer til

henholdsvis vandmiljøet eller undergrunden kræver således en tilladelse, og for så

vidt angår vandmiljøet, kan der gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb,

søer eller havet. Det er hovedreglen, at det er kommunalbestyrelsen, der meddeler

tilladelse til, at forurenet vand må udledes til vandområde, jf. § 28, stk. 1 i miljøbe-

skyttelsesloven, afledes til kloak, jf. § 28, stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven, nedsives

eller udsprøjtes på jordoverflade, jf. § 19, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. Hvis det

ikke er muligt at give en tilladelse efter spildevandsreglerne, skal vandet bortskaf-

fes efter affaldsreglerne. Hvis der konstateres asbest-forurening, skal kommunen

vurdere, om der er tale om jordforurening, som er omfattet af bestemmelserne i

jordforureningsloven. Hvis der er tale om en konstateret forurening af jord, som er

omfattet af bestemmelserne i jordforureningsloven, skal der som udgangspunkt

meddeles påbud om oprydning efter jordforureningslovens § 41.

På den baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at reguleringen

af asbestholdigt affald er tilstrækkelig, herunder klassificering og behandling af af-

fald og spulevand forurenet

med asbest i forbindelse med tagrensning.”

Ud over de ovenfor nævnte almindelige forholdsregler mod asbestudsættelse af de

beskæftigede og spredning af asbeststøv er der som udgangspunkt forbud mod høj-

tryksspuling af asbestholdige materialer. Arbejdstilsynet har dog gennem årene

meddelt dispensation til at anvende lukkede anlæg til højtryksspuling af asbesthol-

dige tage. De almindelige forholdsregler skal imidlertid være overholdt ved rens-

ning af asbesttage.

Arbejdstilsynet oplyser endvidere, at tilsynet prioriterer klager, der vedrører arbej-

der, hvor der forekommer asbest, højt i tilsynsplanlægningen. Eventuelle overtræ-

delser sanktioneres med påbud.

Arbejdstilsynet har hidtil under sit tilsyn ikke fået kendskab til spredning af asbest-

støv ved korrekt brug af lukkede anlæg.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om, hvordan nye husejere er stillet, såfremt

det ikke har været muligt at afdække, at der var asbestslam på loftrummet, har jeg

indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet, herunder Sikkerhedsstyrelsen, som vare-

tager administrationen af tilstands- og elinstallationsrapporter:

”Huseftersynsordningen består af en tilstandsrapport

og en eleftersynsrapport. For

at kunne indhente tilbud på ejerskifteforsikring, skal der foreligge en gyldig til-

standsrapport og en eleftersynsrapport. Den bygningssagkyndige skal ved udarbej-

delse af en tilstandsrapport afdække og beskrive visuelle skader. Det vil sige, at en

tilstandsrapport ikke inkluderer ikke-synlige eller skjulte skader.

Såfremt det ikke har været muligt for den bygningssagkyndige at afdække, at der

var asbestslam på loftrummet, vil der være tale om en skjult skade. Ved ikke-visu-

elle skader, og i nærværende tilfælde asbestslam på loftsrummet, er det som ud-

gangspunkt ejerskifteforsikringen, der dækker de skjulte skader, som er opstået, før

købers overtagelse af boligen, og som køber ikke har kendt til på forhånd. Ejerskif-

teforsikringsområdet hører under Justitsministeriet.”

Da ejerskifteforsikringsområdet hører under Justitsministeriet, er der også indhen-

tet bidrag herfra. Justitsministeriet oplyser følgende:

”Huseftersynsordningen er en frivillig ordning, som er en fordel for både kø-

ber og sælger at benytte ved aftaler om køb af fast ejendom. Sælger kan

undgå at komme til at hæfte for fysiske mangler ved at sørge for, at køber

–

inden aftalens indgåelse

–

får et fyldestgørende beslutningsgrundlag i form

af en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport og oplysninger om tegning af

en ejerskifteforsikring, når sælger samtidig forpligter sig til at betale mindst

halvdelen af præmien i henhold til forsikringstilbuddet. Med ejerskifteforsik-

ringen bliver køber forsikret mod eventuelle skjulte mangler, dvs. mangler,

som ikke er omtalt i tilstandsrapporten.

De nærmere krav til ejerskifteforsikringen er fastlagt i bekendtgørelse nr. 13

af 12. januar 2012 om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold

til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. med se-

nere ændringer.”

På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at arbejdsmiljøreglerne for ar-

bejde, hvor der forekommer asbest, i dag er tilstrækkelige og præcise i forhold til

det store fokus på at sikre, at der ikke sker spredning af asbeststøv. Samtidig er jeg

glad for, at Arbejdstilsynet løbende gennem tilsyn at medvirke til, at reglerne for

udførelse af arbejde, hvor der forekommer asbest, bliver overholdt. Der kan imid-

lertid være virksomheder, som ikke overholder deres forpligtelser, og her vil jeg

gerne opfordre til, at man indsender en klage til Arbejdstilsynet, hvis man bliver

bekendt med, at der foregår arbejde, hvor der spredes asbeststøv.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard