BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om, hvordan man kan skabe hjemmel til, at timelønnede og/eller deres partnere, der allerede er blevet modregnet i ydelser pga. feriepenge, kan få efterreguleret de berørte ydelser, så deres ydelser – ligesom øvrige lønmodtagere – ikke påvirkes af udbetaling af feriepenge, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Løsningsmodeller for fradrag i ydelser i for-

bindelse med indbetaling af indefrosne ferie-

midler

29. januar 2021

J.nr. 2020-7622

CAL

I aftalen indgået af regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet af 15. juni 2020

om genopretning af dansk økonomi og udfasning af hjælpepakker, var der enighed

om at give mulighed for udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september

2019 til 31. marts 2020. Det blev i den forbindelse aftalt, at udbetalingen af ferie-

midlerne ikke vil blive fradraget i indkomstoverførsler mv.

På den baggrund blev der i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler bl.a. indsat i § 17 b, stk. 2, at førtidig udbetaling efter § 17 a ikke indgår

i tildelingen eller beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller

andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægte-

fælle eller samlever eller andre husstandsmedlemmer. Der kan ses bort fra udbeta-

lingen til og med år 2022.

En række personer er allerede blevet beskattet af de indefrosne feriemidler inden

udbetalingstidspunktet. Det drejer sig om fx timelønnede, hvor der indbetales til

FerieKonto eller anden feriekasse samt funktionærer, hvor arbejdsgiveren indbeta-

ler til FerieKonto eller anden feriekasse i forbindelse med, at lønmodtageren er fra-

trådt i overgangsåret. For disse personer kan feriemidlerne allerede have haft be-

tydning for indkomstafhængige ydelser, idet feriemidlerne indgik som en indtægt

ved fastsættelse af indtægtsafhængige ydelser på det tidspunkt, hvor feriemidlerne

blev beskattet.

I henhold til reglerne om førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler skal fe-

riemidlerne ikke påvirke indtægtsafhængige ydelser på udbetalingstidspunktet. De

feriemidler, der først beskattes ved den førtidige udbetaling, må derfor ikke påvirke

indtægts- og formueafhængige ydelser. For at undgå en sådan påvirkning blev der

oprettet særlige felter i skattemyndighedernes indkomstregister og på årsopgørel-

sen, således at de førtidige udbetalte feriemidler kunne adskilles fra borgernes an-

dre indtægter.

Som det også fremgår af lovbemærkningerne, har lovens § 17 b, stk. 2, om fradrag

i ydelser, ikke tilbagevirkende kraft for lønmodtagere, der allerede er beskattet.

Dette skyldes bl.a., at det er meget vanskeligt at identificere de konkrete ydelser

hos de konkrete personer, der allerede er blevet påvirket.

Som opfølgning på samråd af 23. september 2020 om fradrag i ydelser, har Folke-

tingets Beskæftigelsesudvalg bedt beskæftigelsesministeren om at oplyse, hvordan

man kan skabe hjemmel til, at fx timelønnede og/eller deres samlevere/husstand,

der allerede har fået fradrag i ydelser som følge af feriemidler, kan få efterreguleret

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om, hvordan man kan skabe hjemmel til, at timelønnede og/eller deres partnere, der allerede er blevet modregnet i ydelser pga. feriepenge, kan få efterreguleret de berørte ydelser, så deres ydelser – ligesom øvrige lønmodtagere – ikke påvirkes af udbetaling af feriepenge, til beskæftigelsesministeren

de berørte ydelser, så påvirkningen af ydelserne kan omgøres. Ministeren blev

bedt om at forholde sig til en model, hvor personer, der ved, at deres ydelser er ble-

vet påvirket af beskatningen af feriemidlerne, vil kunne gøre opmærksom på dette

over for den udbetalende myndighed.

I det følgende vil der blive belyst muligheder og forudsætninger for, at personer,

hvis ydelse er blevet påvirket i forbindelse med indbetalingen af indefrosne ferie-

midler, kan kompenseres herfor, således at feriemidlerne tages ud af indtægts-

grundlaget og dermed for nogle potentielt kan medføre ret til en højere ydelse til-

bage i tid. Notatet bygger på oplysninger fra Udbetaling Danmark, KL, Skattesty-

relsen og STAR.

I det følgende er følgende ydelser lagt til grund: Udbetaling af folkepension, før-

tidspension, seniorpension, boligstøtte og familieydelser (børne- og ungeydelse og

børnetilskud), som alle er ydelser på Udbetaling Danmarks område. Der er ikke til-

vejebragt et samlet overblik over løsningsmuligheder og detaljerne i disse, hvorfor

der vil skulle foretages en nærmere analyse af både Udbetaling Danmarks og øv-

rige myndigheders muligheder for at regulere tilbage i tid samt konsekvenserne

heraf.

Opsummering og konklusion

En model, hvor den enkelte ydelsesmodtager henvender sig for at få nedsat sin op-

gjorte indtægt med feriemidlerne, vil potentielt kunne medføre, at udbetalende

myndigheder modtager et stort antal henvendelser, hvor en nedsat ydelse ikke nød-

vendigvis skyldes indbetaling af tilgodehavende feriemidler. Det er i den forbin-

delse en væsentlig udfordring, at der ikke nødvendigvis vil være én myndighed, der

har det samlede overblik over en borgers ydelsesbillede, som på forhånd kan vur-

dere konsekvenserne heraf. Borgeren vil derfor, hvis vedkommende modtager flere

ydelser, kunne stå i en situation, hvor borgeren skal kontakte flere myndigheder for

at danne sig et samlet overblik.

Alternativt skal myndighederne selv fremsøge de borgere, for hvem det vil være re-

levant at genberegne deres indtægtsgrundlag, hvilket vil kræve en særskilt hjem-

mel, ligesom det skal afklares i hvilket omfang, en sådan udsøgning vil være i

overensstemmelse med GDPR-reglerne.

Uanset fremgangsmåde vil det ikke være muligt i eksisterende registre at identifi-

cere det præcise beløb, som feriemidlerne er blevet medregnet med i en borgers el-

ler andres (fx husstandsmedlemmers)indtægtsgrundlag. En genberegning af ind-

tægtsgrundlaget tilbage i tid vil derfor være tilnærmet, da det ikke er muligt at be-

regne det præcise beløb, som feriemidlerne er indgået med. Dette skyldes, at de fe-

riemidler, der er indgået i indtægtsgrundlaget, er blevet indberettet til skattemyn-

dighederne som en del af borgerens samlet indtægt i den pågældende måned..

Ydelsessystemet er opbygget på en sådan måde, at ydelserne påvirker hinanden

indbyrdes. En ændring af indtægtsgrundlaget for en given ydelse, hvorved ydelsen

ændres, påvirker således en eller flere andre ydelser, som igen påvirker en række

andre ydelser. En bagudrettet regulering af samtlige ydelser, som kan have været

påvirket af indbetalingen af feriemidler, forventes derfor at skulle foretages manu-

elt for hver enkelt borger, og være af høj kompleksitet. Der vil for et mindretal af

ydelsesmodtagerne være en risiko for, at en regulering tilbage i tid samlet set vil

vise sig at være til ugunst, og da der som nævnt ovenfor ikke nødvendigvis er én

udbetalende myndighed, der har det samlede overblik over en borgers ydelsesbil-

lede, vil man ikke på forhånd kunne identificere de pågældende personer.

En regulering af ydelser tilbage i tid vil medføre omkostninger til både selve imple-

menteringen og afledte effekter heraf. Da der bl.a. ikke foreligger oplysninger om

hvor mange borgere, der potentielt har fået en eller flere ydelser påvirket i forbin-

delse med indbetaling af indefrosne feriemidler, er der lagt et groft skøn til grund i

antagelserne, som derfor er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er samtidigt

antaget, at det vil være muligt at indhente de relevante oplysninger. Udbetaling

Danmark skønner med væsentlig usikkerhed, at omkostningerne forbundet hermed

vil være mellem 20 og 75 mio. kr. (2021-PL). Hertil kommer omkostninger hos øv-

rige myndigheder, herunder kommunerne.

Grundlæggende forudsætninger for en model

Der lægges i det følgende til grund, at regulering med tilbagevirkende kraft alene

skal foretages for de personer, der er blevet beskattet ved indbetaling af indefrosne

feriemidler, og hvor de, deres samlever eller øvrige husstandsmedlemmer har ople-

vet, at en eller flere offentlige ydelser er blevet påvirket som følge heraf. Det er li-

geledes en forudsætning, at de relevante personer har fået deres feriemidler førti-

digt udbetalt. Der vil således ikke ske en regulering for de personer, der er blevet

beskattet af feriemidlerne i forbindelse med indbetaling, men som ikke har fået de

indefrosne feriemidler førtidigt udbetalt. Det skyldes, at hensigten er, at den

gruppe, der har fået udbetalt feriemidler førtidigt, skal stilles lige uanset ansættel-

sestype (timelønnet/funktionær i fortsat ansættelse) fsva. fradrag i ydelser.

Det er ikke muligt at skønne over, hvor stor gruppen af berørte borgere kan forven-

tes at være, da der ikke foreligger opgørelser over det samlede antal ydelsesmodta-

gere i Danmark, hvis ydelser, der kan have været påvirket af beskatning af feriemd-

ler. Det skønnes, at ca. 20 % af feriemidlerne allerede er blevet beskattet, men det

vil dog ikke være alle, der modtager indkomstafhængige ydelser.

For at kunne regulere tilbage i tid må det forventes, at der for den enkelte ydelse

skal ske en række afklaringer. Eksempelvis skal det afklares, hvordan det håndte-

res, at indtægtsgrundlaget opgøres i forskellige perioder for de enkelte ydelser. Fx

opgøres boligstøtte månedligt, mens pension opgøres årligt/i opgørelsesperioder,

og for så vidt angår beregningen af pension bør det bl.a. afklares, hvordan beskat-

tede feriemidler, der delvist berører forskellige opgørelsesperioder, skal håndteres.

Herudover vil det skulle afklares, om/hvordan oplysninger, der er nødvendige for

at regulere indtægtsgrundlaget for de relevante borgere, kan tilvejebringes. Alt af-

hængigt af modellen og mulighederne for adgangen til de nødvendige oplysninger,

skal det fastsættes, hvordan reguleringen tilbage i tid skal administreres af den på-

gældende myndighed

–

enten ved ændring i de enkelte ydelseslovgivninger eller

ved bekendtgørelse. Reguleringen forventes at være administrativt kompleks.

Afhængigheder mellem ydelser

Ydelsessystemet er opbygget på en sådan måde, at nogle ydelser påvirker hinanden

indbyrdes, således at når en enkelt ydelse ændres, vil det kunne medføre en æn-

dring af en eller flere andre ydelser. Det skyldes, at størrelsen af ydelserne i vidt

omfang er indtægtsafhængig, og når én ydelse, der anses for en indtægt, ændres,

påvirker den ændrede ydelse beregningen af de andre indtægtsafhængige ydelser.

Fx vil en ændring af kontanthjælpen kunne medføre en ændring af boligstøtten, der

kan medføre endnu en ændring af den samlede hjælp pga. kontanthjælpsloftet, der

yderligere kan påvirke borgerens beregning af midlertidigt børnetilskud.

En stor del af ydelsesadministrationen foretages it-understøttet og med en vis grad

af automatisering. Derfor er konsekvensen, hvilket følger den gældende ydelses-

lovgivning, at når en borgers indtægt ændres, vil i hvert fald Udbetaling Danmarks

it-systemer automatisk inddrage den ændrede indtægt i beregningen af ydelsen.

Dermed ændres den beregnede ydelse. Det vil eksempelvis ikke være muligt for

boligstøttesystemet at skelne mellem en forhøjelse af folkepensionen, fordi de alle-

rede beskattede feriemidler nu trækkes ud, og en forhøjelse af pensionen af andre

årsager. Den ændrede pensionsudbetaling fremgår af indkomstregistret og årsopgø-

relsen, som automatisk indgår i beregningen af boligstøtten. Systemet vil således

behandle alle ændringer i borgerens folkepension på samme måde.

KL oplyser, at en beregning af ydelser tilbage i tid, hvor indbetalingen af skat af

evt. udbetalte feriemidler tages ud af ydelsesberegningerne, vil være en kompleks

opgave, og konsekvenserne for kommunerne vedrørende kommunalt administre-

rede ydelser vil skulle afdækkes nærmere.

Uanset en regelændring med tilbagevirkende kraft vil der være situationer, hvor

borgerne ikke kan stilles som om, at feriemidlerne ikke oprindeligt havde indgået i

beregningen af ydelserne. Det kan ydermere ikke udelukkes, at ændringerne med

tilbagevirkende kraft i ydelserne samlet set vil medføre et resultat til ugunst for et

mindretal af borgerne, bl.a. fordi yderligere udbetaling af skattepligtige ydelser (fx

pension), der medfører tilbagebetaling af skattefri ydelser (fx boligstøtte) medfører,

at borgerens skattepligtige indkomst stiger. Der er således risiko for, at et mindretal

vil skulle tilbagebetale et beløb, som de har haft en berettiget forventning om frit at

kunne disponere over. Ud fra almindelige retssikkerhedsmæsige principper bør be-

byrdende lovning med tilbagevirkende kraft kun gennemføres, hvis der ligger afgø-

rende hensyn bag. Konsekvenserne i forbindelse hermed vil derfor skulle undersø-

ges nærmere.

Derudover vil en regelændring med tilbagevirkende kraft for visse ydelser (fx

fleksydelse og seniorpræmieordning) ikke stille ydelsesmodtagerne bedre. Det

skyldes, at for disse ydelser sætter en borgers tidligere indtægt en begrænsning for

hvor meget, de kan få udbetalt. Gøres borgerens indtægt mindre kan det således be-

tyde, at ydelsen bliver mindre.

Den enkelte borger vil ikke kunne rette henvendelse til én myndighed for at få vej-

ledning og dermed opnå overblik over den samlede økonomiske påvirkning, herun-

der om en regulering samlet vil være til ugunst for borgeren. Borgere med flere

ydelser skal således potentielt kontakte flere myndigheder for at få det samlede

overblik.

En ændring af en eller flere ydelser med tilbagevirkende kraft vil være forbundet

med en høj grad af kompleksitet, hvorfor det vil være vanskeligt for borgeren at

gennemskue de reguleringer, der foretages i en eller flere ydelser. Ligeledes vil

kommunikationen og beregninger fra myndighederne være kompleks, ligesom det

vil være vanskeligt at vejlede den enkelte borger.

Det kan således ikke udelukkes, at en borger kan stå i en situation, hvor valget om

at få førtidig udbetaling af feriemidler havde været et andet, hvis konsekvenserne

for den pågældendes ret til ydelser havde været klare på ansøgningstidspunktet.

Overvejelser vedr. den administrative håndtering

I praksis vil der være tale om, at borgere så vidt muligt skal stilles ens uanset tids-

punkt for beskatning af deres eller et husstandsmedlems førtidigt udbetalte ferie-

midler, hvorfor berørte ydelser vil skulle justeres tilbage i tid.

For at kunne regulere tilbage i tid skal man finde frem til de borgere, der har mod-

taget ydelser i optjeningsperioden, og i samme periode er blevet løbende beskattet

af feriemidlerne. Dette kan enten gøres ved udsøgning ved brug af oplysninger fra

registre, eller ved at borgerne selv henvender sig til de enkelte myndigheder.

Det skal afklares, hvordan en udsøgning ved brug af data kan håndteres i overens-

stemmelse med GDPR-reglerne, idet myndighederne vil modtage oplysninger om

borgere, der ikke er relevante for myndighedens ydelsesudbetalinger. Der tages li-

geledes forbehold for, at modellen kun i mindre grad har været drøftet med kom-

muner mv., hvorfor det skal afsøges i hvilket omfang, de vil kunne håndtere en

eventuel sagsbehandling.

Såfremt borger selv skal henvende sig, må det forventes, at et omfattende antal bor-

gere henvender sig til de udbetalende myndigheder, idet borgerne ikke kan forven-

tes at kunne vurdere, om en eventuel nedsættelse af en ydelse kan henføres til ind-

betaling af feriemidler eller feriemidlernes konkrete påvirkning på deres ydelser.

Ligeledes vil der være borgere, som ikke henvender sig på trods af, at det ville væ-

ret relevant for dem. Når en ydelse ændres, vil det ikke særskilt fremgå af afgørel-

sen, at ændringen skyldes indbetaling af tilgodehavende feriemidler. Til illustration

er der vedlagt eksempler på afgørelser om ændring af folkepension,

jf. bilag 1 og 2.

Efter borgerne er identificeret, skal myndighederne bruge oplysninger om hvilke

bruttobeløb (indberettede feriemidler før skat), og hvilken periode, borgerne er be-

skattet af indefrosne feriemidler for at kunne korrigere borgernes indkomstgrund-

lag med det beløb, som vedrører de løbende beskattede feriemidler. De løbende be-

skattede bruttoferiemidler fremgår ikke særskilt af skattemyndighedernes registre.

De fremgår alene som et nettobeløb, som er indberettet til Lønmodtagernes Ferie-

midler. Dermed skal oplysningerne om relevante bruttobeløb og periode fremfindes

via lønsedler. I flere situationer må det forventes, at oplysningen ikke fremgår af

lønsedlen, hvorfor borgeren må indhente den fornødne dokumentation fra sin ar-

bejdsgiver eller tidligere arbejdsgiver. Alternativt skal bruttobeløb beregnes på

baggrund af de oplysninger, som findes hos skattemyndighederne. Sådanne bereg-

nede bruttobeløb vil alene kunne være tilnærmede.

En offentlig myndighed har som udgangspunkt et forvaltningsretligt ansvar for at

oplyse en sag tilstrækkeligt inden, der træffes afgørelse. I nogle situationer vil dette

ske ved at pålægge borgeren at indsende de nødvendige oplysninger. Det er dog

usikkert, om den enkelte borger har adgang til den nødvendige dokumentation for

det beregningsgrundlag, den relevante myndighed skal foretage ydelsesregulerin-

gen på baggrund af. Hvis borgeren ikke selv har oplysningerne, bør myndigheden

indhente dem fra andre myndigheder. Udfordringen her er dog, at der ikke nødven-

digvis vil være tale om én myndighed, der behandler borgerens sag, men flere for-

skellige, ligesom at oplysningerne ikke nødvendigvis vil kunne fremfindes af hver-

ken myndighed eller borger. Herudover kan forskelle i de enkelte myndigheders

behov for oplysninger fra borgeren betyde, at borgeren skal fremskaffe og frem-

sende flere forskellige variationer af dokumentation til forskellige myndigheder.

En måde at korrigere indkomstgrundlaget på uden at bede om dokumentation fra

borgerne, kan være at foretage en beregning af bruttoferiemidlerne på baggrund af

det indberettede lønbeløb for perioden. Dermed vil man kunne beregne et tilnærmet

bruttobeløb for feriemidlerne, som dog ikke nødvendigvis vil afspejle det korrekte

beløb i alle situationer, idet lønoplysningerne bl.a. kan indeholde fratræk og tillæg

af andre løndele. Det vil altså være en konsekvens af en sådan model, at borgernes

ydelser beregnes på baggrund af et tilnærmet beregnet beløb. Samtidigt forventes

denne fremgangsmåde

ikke at være mulig for gruppen af fratrådte funktionærer,

deres feriepengeandel ikke vil kunne identificeres på samme måde, hvorfor det kan

være nødvendigt at pålægge borgeren at indsende de nødvendige oplysninger, så-

fremt det er muligt.

Det er forventningen, at særligt en model, hvor borgeren selv skal tilvejebringe do-

kumentation vil medføre en tungere og mere manuel sagsbehandling for både bor-

gerne og myndighederne. Det vil bl.a. ikke nødvendigvis kun være en enkelt myn-

dighed, der skal oplyse sagen, men fx både Udbetaling Danmark og en kommune.

Det gælder eksempelvis for økonomisk fripladstilskud, som udbetales fra den en-

kelte kommune.

Skøn

over omkostninger

En regulering af ydelser tilbage i tid vil medføre omkostninger til både selve imple-

menteringen og afledte effekter heraf. Da der bl.a. ikke foreligger oplysninger om

hvor mange borgere, der potentielt har fået en ydelse påvirket i forbindelse med

indbetaling af indefrosne feriemidler, er der lagt et groft skøn til grund i antagel-

serne, som derfor er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er samtidigt antaget,

at det vil være muligt at indhente de relevante oplysninger.

I Udbetaling Danmark er det med stor usikkerhed vurderet, at implementeringsom-

kostningerne, indeholdende bl.a. omkostninger til systemændringer, breve, test og

vejledninger på borger.dk vil beløbe sig til i størrelsesordenen 5-15 mio. kr. (2021-

PL). Herudover kommer implementeringsomkostninger i øvrige myndigheder, her-

under kommunerne og skatteforvaltningen.

Hertil kommer omkostninger til afledte driftseffekter forbundet med bl.a. udsen-

delse af breve, stigning i IT-omkostninger, manuel sagsbehandling, øgede telefoni-

ske henvendelser mv. Disse skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre 15-50

mio. kr. (2021-PL). Hertil kommer driftsomkostninger i øvrige myndigheder, her-

under kommunerne og skatteforvaltningen. KL oplyser, at det ikke er muligt at

skønne over de forventede meromkostninger, men at det vurderes at være forbun-

det med en ikke-ubetydelig administrativ meropgave at genberegne ydelser tilbage

i tid.

Der er ikke foretaget særskilte skøn for de forskellige modeller, og ovenstående er

derfor et overordnet overslag, der vil skulle kvalificeres nærmere.

Videre proces

Der udestår fortsat en række afklaringer for at kunne afgøre, hvorvidt og hvordan

det vil være muligt at regulere offentlige ydelser tilbage i tid for den omfattede

gruppe borgere. Dertil kommer, at håndteringen, herunder eventuel systemunder-

støttelse af den konkrete løsningsmodel, vil skulle afklares nærmere. Dette skal

bl.a. ses i lyset af, at det fortsat er uklart, om de nødvendige oplysninger kan tilve-

jebringes.

Uanset valg af model, vil en efterregulering af en eventuelt nedsat ydelse som følge

af indbetaling af feriemidler være forbundet med betydelig kompleksitet for både

borgere og myndigheder og medføre væsentlige administrative omkostninger. En

efterbetaling vil ligeledes ikke kunne sikres at være korrekt, da det ikke uden væ-

sentlige ændringer i ydelsessystemet vil være muligt at fremsøge det præcise beløb,

som skal efterbetales.

Den store udfordring er, at ydelseslandskabet har en høj kompleksitet, hvor de for-

skellige ydelser påvirker hinanden indbyrdes. Dette gælder ikke bare for den en-

kelte ydelsesmodtager, men også dennes husstand. Der kan fx være en problemstil-

ling forbundet med, hvis ikke alle i samme husstand ønsker at få deres ydelse regu-

leret, men hvor en regulering af ét husstandsmedlem kan medføre, at ydelser for

samtlige medlemmer af husstanden reguleres som følge heraf. Der vil således for

borgerne være tale om komplekse reguleringer, hvor det vil være vanskeligt for

borgerne at gennemskue den beregnede regulering, og om reguleringen er korrekt.

Der er med de skitserede modeller ikke identificeret en automatiseret løsning, der

gør det muligt at foretage en korrekt regulering, da det præcise beløb, borgeren evt.

er blevet fradraget, som nævnt ikke kan identificeres.

De afledte driftseffekter ved en manuel håndtering vil umiddelbart at være af en

størrelse, der gør, at det må forventes at medføre sagsbunker, hvor borger vil kunne

opleve en lang sagsbehandlingstid, såfremt denne model vælges. Et sådant tiltag vil

således være forbundet med høj kompleksitet og betydelige administrationsomkost-

ninger ligeledes med risiko for en lang sagsbehandlingstid.

Givet opgavens potentielle størrelse er det endvidere uklart, hvornår reguleringen

vil kunne foretages, da det kan påvirke gennemførslen af en række større, igangvæ-

rende lovprojekter såsom implementeringen af tidlig pension. Det skal derfor af-

klares, hvornår det vil være muligt at igangsætte det videre arbejde, herunder om

det vil være muligt at implementere ændringerne allerede i 2021.