Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Torsten Gejl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20/16775
21. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 456 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tor-
sten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 456:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor gensidig forsørgerpligt blev afskaffet for samle-
vende kontanthjælpsmodtagere?”
Svar:
Den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet inde-
bærer, at enhver har ansvar for - efter evne - at forsørge sig selv og sin ægtefælle.
Det betyder, at kommunen ikke kan yde kontanthjælp til en person, som kan for-
sørge sig selv eller har mulighed for at blive forsørget af sin ægtefælle. Ved bereg-
ningen af kontanthjælp til ægtefæller skal kommunen derfor tage hensyn til begge
ægtefællers økonomiske forhold - både formue og indtægter.
Det er den privatretlige forsørgelsespligt, der fremgår af lov om ægtefællers økono-
miske forhold, som er afgørende for, at man i relation til kontanthjælpssystemet har
forsørgelsesansvar over for sin ægtefælle. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle op-
hører ved separation eller skilsmisse.
Personer, som lever sammen uden at være gift, har ikke ansvar for at forsørge hin-
anden, selvom de lever sammen på samme måde som ægtefæller. Formålet med at
indføre gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet var at
sidestille gifte og samlevende, netop fordi mange vælger ikke at gifte sig i dag,
men lever sammen på samme måde.
Afskaffelse af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende var et resultat af for-
handlingerne om finansloven for 2015, hvor forhandlingspartierne lagde stor vægt
på, at reglerne om gensidig forsørgerpligt for samlevende skulle ophæves. Desuden
havde det vist det sig, at reglerne om gensidig forsørgelsespligt var svære for kom-
munerne at administrere i praksis.