Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20205200426
1. oktober 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 455 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 455:
”Vil
ministeren
–
i forlængelse af BEU alm. del spørgsmål 434
–
oversende en
oversigt over samt redegøre for, i hvilke tilfælde, og hvornår der er givet tilladelse
til, at den enkelte arbejder kan arbejde 12 timer dagligt i 28 dage i træk?”
Svar:
Jeg er meget optaget af spørgsmålet om ordentlige arbejdsvilkår, herunder at reg-
lerne ikke kan udnyttes til social dumping. Derfor har jeg taget initiativ til en æn-
dring af arbejdsmiljølovgivningens regler om hvileperiode og fridøgn, så vi frem-
over sikrer, at partsaftaler om fravigelse af reglerne ikke kan indgås på virksom-
hedsniveau.
For så vidt angår den øvrige del af spørgsmålet, har Arbejdstilsynet oplyst følgende
over for mig:
”Arbejdstilsynet
har grundet den korte frist for besvarelse begrænset sin søgning til
de seneste fem år. Det vil kræve en manuel gennemgang i Arbejdstilsynets journal-
system at fremsøge sager, der ligger forud herfor. Arbejdstilsynet tager endvidere
forbehold for, at der kan være sager, der ikke har kunne fremsøges grundet forskel-
lighed i journalisering eller fejljournalisering.
Arbejdstilsynet har ikke godkendt, at de ansatte kan arbejde 12 timer i træk. An-
satte skal have 11 timers sammenhængende hvile i døgnet, men arbejdsmiljøloven
har ikke regler om varigheden af en arbejdsdag.
Arbejdstilsynet har i de seneste fem år givet tilladelse til at fravige reglerne om det
ugentlige fridøgn seks gange, når Femern Bælt-aftalerne medregnes. Der er givet
fire dispensationer og godkendt to aftaler, jf. tabel nedenfor.
I modsætning til aftaler involverer dispensationer ikke lønmodtagerorganisationer.
Dispensationer gives til arbejdsgiver på baggrund af ansøgning. Arbejdstilsynet